Mange i mediebranchen har en oplevelse af, at de har indflydelse på deres eget arbejde og også mere end resten af danskerne, vurderer arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Journalistforbund Eva Jakobsen.

Men en ny undersøgelse viser, at mediefolk faktisk ligger under landsgennemsnittet. Gennemsnitligt er det knap 80 procent af de adspurgte danskere, der mener, at de har indflydelse på deres eget arbejde. Men det gælder kun for 74 procent af de adspurgte DJ-medlemmer.

»Der er en oplevelse af, at muligheden for at påvirke ledelsen og yde indflydelse er faldet. Mange medlemmer har en oplevelse af, at ’så kom regnedrengene’, og så skulle der drives forretning. Så der er en oplevelse af mere topstyring,« fortæller Eva Jakobsen.

Undersøgelsen er ikke videnskabelig

Den nye undersøgelse, der er lavet i samarbejde mellem Dansk Journalistforbund og konsulentfirmaet TeamArbejdsliv, er en kortlægning af mulige tendenser inden for arbejdsmiljøet blandt DJ-medlemmer.

Da det kun er 38 procent, eller 888 af de knapt 2.400 adspurgte medlemmer, der har svaret, er resultaterne ikke videnskabelige, idet de resterende 62 procent ville kunne ændre resultaterne markant. Undersøgelsen er derfor mere en stikprøve.

Den måler medlemmernes holdning til og opfattelse af deres arbejdsmiljø på 20 parametre. Undersøgelsen er endnu ikke offentliggjort.

Resultaterne bliver sammenlignet med lignende undersøgelser, der enten dækker hele det danske arbejdsmarked eller en undersøgelse foretaget af organisationen FTF i 2012.

Ingen positive resultater for DJ

Helt generelt giver undersøgelsen ikke de bedste resultater for det nuværende arbejdsmiljø blandt DJ’s medlemmer.

»Resultaterne overrasker mig ikke, men de ærgrer mig,« siger DJ-konsulent Eva Jakobsen.

På fire af de 20 parametre, undersøgelsen måler, ligger medlemmerne mærkbart dårligere end landsgennemsnittet. På de resterende 16 parametre er der ikke mærkbare forskelle på landsgennemsnittet og DJ-medlemmernes besvarelser.

»Det bekymrer mig, at fleksibiliteten og indflydelsen på arbejdet er faldende. Det har før været motiverende for mange medlemmer, at der ikke var langt fra tanker på redaktionsmødet til handling og et færdigt produkt, og at et højt produktionskrav blev modsvaret af høj indflydelse og stort engagement,« siger Eva Jakobsen.

Ud over indflydelse på eget arbejde er der tre andre parametre, hvor mediefolkene ligger under landsgennemsnittet. Det er kravet om, hvor meget man skal nå på sit arbejde, krav til tempo i arbejdet og utryghed i arbejdet.

»Vi tager selv initiativet«

Deles forbundets specialgrupper op, viser tallene, at især FreelanceGruppens medlemmer oplever at have indflydelse på eget arbejde. Det kan gruppens formand, Sus Falch, sagtens genkende.

»Vi er selv med til at udvikle ideerne, og vi tager selv initiativet til meget af vores eget arbejde. Det giver en tilfredsstillelse og en arbejdsglæde, som gør, at man er mindre udsat for at blive ramt af for eksempel stress,« siger hun og tilføjer:

»Når det så er sagt, så er der også nogen, der ville have svaret det modsatte, hvis svarprocenten havde været højere i undersøgelsen. Der findes også den gruppe freelancere, som er underbeskæftiget eller ikke har nok at lave. De oplever selvfølgelig ikke den indflydelse.«

Og så er faren netop at blive ramt af frustrationer og stress, forklarer Sus Falch.

»Fordi man er i en situation, hvor man ikke har en fornuftig indtægt. Hvis man ikke har noget arbejde at have indflydelse på eller har for lidt af det, så kan man heller ikke opbygge arbejdsglæden i samme grad,« siger hun.

»Det er noget bras«

Til gengæld er det færrest af specialgruppen Visuelt Forums medlemmer, der oplever at have indflydelse på eget arbejde. Ud af gruppens adspurgte medlemmer svarer 69 procent, at de oplever at have indflydelse på deres arbejde. Det er fem procentpoint lavere end gennemsnittet blandt adspurgte mediefolk.

»Fotografer og grafikere oplever ofte, at de er sidste led i produktionskæden, og når der sker besparelser og produktiviteten øges, går det ud over deres indflydelse,« siger Eva Jakobsen.

Formand for specialgruppen Visuelt Forum Karina Bjerregaard kan godt genkende netop den vurdering.

»Vi har i en del år snakket om, at det er et problem, at designere og illustratorer bliver inddraget for sent i kommunikationsprocessen. Vores medlemmer vil gerne have værktøjer til at blive inddraget tidligere, så der kommer en visuel vinkel på det, der skal formidles, fra starten,« forklarer hun.

Karina Bjerregaard fortæller, at specialgruppen har været med til at lave et par efteruddannelsesforløb, som netop skulle hjælpe med at få medlemmerne frem i kommunikationsprocessen.

»Men det kursus er ikke blevet afholdt særlig mange gange, og jeg ved faktisk ikke, hvor meget søgning der har været på det,« siger Karina Bjerregaard og tilføjer, at det er en problemstilling, gruppen snakker om jævnligt.

»Personligt kan jeg ikke genkende det, fordi jeg arbejder freelance, men det er da noget bras, at VF-medlemmerne ligger lavest,« siger hun.

Vil I nu gøre noget for at sikre, at medlemmerne får større indflydelse på deres arbejde?

»Vi vil selvfølgelig blive ved med at opmuntre medlemmerne til at melde sig på banen tidligere i processen og sørge for, at der kommer en visuel vinkel. Derved kommer deres kompetencer også mere i spil, arbejdet skulle gerne blive mindre stressende og det endelige resultat bedre. Totalt win-win!«

Finanskrise har skabt utryghed

I forhold til spørgsmålet om utryghed i arbejdet, som også kan betegnes som jobusikkerhed, har 35,5 procent af de 2.400 adspurgte medlemmer svaret, at de er utrygge. Landsgennemsnittet er 24 procent.

»Der er mange medievirksomheder, der har usikre forretningsmodeller, og det er en kæmpe utryghed at leve med,« siger DJ-konsulent Eva Jakobsen.

To andre områder, hvor DJ-medlemmerne skiller sig negativt ud fra landsgennemsnittet, er kravet til, hvor meget man skal nå på arbejdet, og oplevelsen af, hvor meget man skal skynde sig.

»Finanskrise, fyringer og omrokeringer betyder opskrivninger på alle tre områder – utryghed, produktionskrav og tempo. Vi ved godt, der er tryk på,« siger Eva Jakobsen.

Næstformand: Vi har ikke fejlet

Også DJ’s næstformand, Lars Werge, ærgrer sig over de manglende positive resultater i undersøgelsen.

»Jeg hæfter mig selvfølgelig ved, at der er mange steder, hvor vi ligger på linje med landsgennemsnittet, men det ville have været fedt, at der var et enkelt område, hvor det var markant bedre hos os,« siger han.

Har DJ fejlet på arbejdsmiljøområdet?

»Det synes jeg ikke. Vi forsøger at få tingene belyst for eksempel med undersøgelsen her, og vi forsøger at gøre rigtig meget i forbindelse med oplysningsarbejdet. De seneste fem til syv år har vi forsøgt at få sat arbejdsmiljø på dagsordenen. Dengang gik man meget stille med ting som stress. Det blev ikke italesat af hverken de enkelte medlemmer eller af DJ. Der har vi ændret markant kurs,« siger Lars Werge.

Han fortæller også, at der stadig er stor forskel på de enkelte arbejdspladser.

»Vi ved, at nogle steder er der trods travlhed et godt miljø, og så er det anderledes andre steder. Det er meget mere differentieret end som så.«

Hvad har I tænkt jer at gøre ved de her ting?

»Vi vil bruge undersøgelsen i vores kontinuerlige arbejde med at integrere arbejdsmiljø i vores faglige arbejde, og vi vil synliggøre og bruge resultaterne i forskellige sammenhænge over for vores tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Og så giver det os noget ny viden, når vi skal ud at forhandle overenskomster på de forskellige områder. Derigennem vil vi også gøre noget,« siger Lars Werge.

Han understreger, at det er et område, hvor »der skal to til tango«.

»Vi kan have nok så meget, vi gerne vil, på vores side, men hvis modparten ikke synes, det skal aftales, så er det meget op til de enkelte arbejdspladser,« siger han.

Denne artikel er den anden i en serie om arbejdsmiljø blandt DJ-medlemmer. Artiklerne er baseret på en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, som er udarbejdet af Dansk Journalistforbund og TeamArbejdsliv. Undersøgelsen har målt medlemmernes holdning til og opfattelse af deres arbejdsmiljø på 20 parametre.
Du kan læse den første artikel i serien her: »Mit arbejde var vigtigere end min søn«