En ny undersøgelse tyder på, at Dansk Journalistforbunds medlemmer føler sig mere travle end den gennemsnitlige dansker. De DJ-medlemmer, der har svaret, ligger mærkbart over landsgennemsnittet, når det handler om, hvor meget den enkelte føler, han eller hun skal nå på jobbet, og også når det gælder om at skynde sig.

»Jobbene hænger ikke på træerne, så du vil gerne gøre det rigtig godt. Arbejdspresset, som du kan klare, når du er helt ung og sprængfyldt med energi og ikke skal hente børn, ændrer sig, når du bliver 30-40 år, så jeg tror, det kan ramme nogen, hvis man ikke er opmærksom,« siger Per Roholt, formand for DJ Kommunikation.

»Kvalitetskravet er skruet op. Vi har en øget selvkritik i forhold til den vare, der skal leveres. Det betyder, at kravet, som stilles til den enkelte, og som den enkelte stiller til sig selv, er blevet større,« siger tillidsrepræsentant på Politiken Lars Bo Larsen.

Halvdelen af de DJ-medlemmer, der svarer, siger, at de skal nå meget på arbejdet i forhold til den tid, der er til rådighed til at udføre det tilfredsstillende. For resten af de arbejdende danskere er det tal på 44 procent.

Og når det gælder tempo på arbejdet, altså hvor hurtigt der skal arbejdes, og om der skal arbejdes hurtigt hele tiden, ligger DJ’s medlemmer hele 10 point over landsgennemsnittet. 64 procent af DJ-medlemmerne oplever at skulle skynde sig på arbejdet, mens tallet er 54 procent for resten af danskerne.

Ingen positive resultater for DJ

De tal kommer frem i en ny undersøgelse, der er lavet i samarbejde mellem DJ og konsulentfirmaet TeamArbejdsliv. Den er en kortlægning af mulige tendenser inden for arbejdsmiljøet blandt forbundets medlemmer.

Da det kun er 38 procent, altså 888 af de knap 2.400 adspurgte medlemmer, der har besvaret det kvantitative spørgeskema, er resultaterne ikke videnskabelige, idet de resterende 62 procent ville kunne ændre resultaterne markant.

Undersøgelsen har målt medlemmernes holdning til og opfattelse af deres arbejdsmiljø på 20 parametre. På fire af de 20 parametre ligger mediefolkene mærkbart dårligere end landsgennemsnittet. På de resterende 16 parametre er der ikke mærkbare forskelle på landsgennemsnittet og DJ-medlemmernes besvarelser.

Resultaterne bliver sammenlignet med lignende undersøgelser, der enten dækker hele det danske arbejdsmarked eller er en undersøgelse foretaget af organisationen FTF i 2012.

Ud over de to parametre om, hvor meget man skal nå på arbejdet, og hvor meget man skal skynde sig, ligger mediefolkene også under landsgennemsnittet på to andre parametre. Det gælder følelsen af utryghed i arbejdet, altså jobusikkerhed, samt oplevelsen af at have indflydelse på eget arbejde.

»I ER journalister«

Arbejdsmiljøkonsulent i DJ Eva Jakobsen vurderer, at grænserne mellem arbejde og fritid er blevet mere flydende, og det kan være med til at påvirke forståelsen af, hvad man egentlig skal nå på sit arbejde.

»Mange medlemmer siger, at det at se TV Avisen også er en hobby. Men der er en vigtig forskel på, når man gør tingene af sig selv, eller når ens chef uudtalt forventer, at man er fuldt nyhedsopdateret. For så bliver det faktisk arbejdstid,« forklarer hun.

Også de sociale medier er med til at forlænge arbejdstiden.

»I dag kan en historie lynhurtigt få sit eget liv, så der er ikke den samme, ’sendt er glemt’-mentalitet som tidligere. Du er hele tiden på nu,« siger Eva Jakobsen.

Hun fremhæver også et særligt karaktertræk ved journalister og DJ-medlemmer, som gør adskillelsen mellem arbejdsopgaver og fritid endnu sværere:

»I ER journalister, I arbejder ikke som journalister. Men når man er sit arbejde, bliver det meget svært at gå på kompromis med sig selv og arbejdskravene, selv om de er usunde,« siger hun.

Kommunikationsformand: For meget grænseløst arbejde

Ser man på de enkelte medlemsgruppers besvarelse på kravet om, hvad der skal nås på arbejdet, er det kommunikatørerne, der oplever det højeste produktionskrav. 55 procent af gruppens adspurgte medlemmer oplever at skulle nå mange opgaver på arbejdet, og at der er et misforhold mellem opgavernes omfang og den tid, der er til at løse dem.

Formand for DJ Kommunikation Per Roholt kan godt genkende det billede.

»Mange kommunikatører sidder forholdsvist alene i deres funktion. Hvis du er en god kommunikatør, kommer der mange opgaver til dig, og så kan det blive selvforstærkende,« forklarer han som en af årsagerne til, at netop kommunikatørerne bonner mest ud på det parameter i undersøgelsen.

»Der er meget grænseløst arbejde. Hvor man på de mere traditionelle, publicistiske områder er vant til mere klassiske overenskomster, som regulerer tid og arbejdsmængde, så fungerer det på en anden måde på kommunikationsområdet. Mange er ansat på kontrakter, hvor man ikke nødvendigvis har en øvre arbejdstid, eller hvor arbejdstider er flydende,« siger han.

Men han mener, at det grænseløse arbejde er problematisk, fordi den enkelte medarbejder ikke ved, hvornår det bliver for meget.

Han peger også på, at det er en kompleks problematik, fordi den både skabes af arbejdsgiveren og af den ansatte selv.

»Det bedste, man kan gøre, er hele tiden at være i tæt dialog med sin arbejdsgiver og sig selv om, hvad det er for nogle opgaver, man står med, kan man nå dem, og prioriteres de rigtigt,« siger Per Roholt.

Ud af de adspurgte er det færrest medlemmer af Visuelt Forum, der oplever at have et højt produktionskrav. 46 procent af specialgruppens medlemmer oplever et højt produktionskrav.

Højeste tempo på dagbladene

Eva Jakobsen fremhæver også fyringer og forandringer i branchen som årsag til det øgede produktionskrav.

»Hvis der forsvinder medarbejdere på en redaktion, og produktionskravet stiger for de resterende, så skal der løbes hurtigere. Journalister har meget svært ved at gå på kompromis med kvaliteten af deres produkter, fordi de er meget synlige, når de står med en byline. Det gør dem sårbare. Det betyder, at mange hellere vil arbejde fire ekstra timer gratis for at sikre kvaliteten i stedet for at gå hjem,« siger hun.

DMA-gruppen, der dækker over de danske dagblade, er den specialgruppe, hvor flest oplever at skulle løbe stærkt på jobbet. Lidt over 70 procent af gruppens medlemmer har svaret, at de skal skynde sig.

Det billede kan tillidsrepræsentant på Politiken Lars Bo Larsen godt genkende.

»Vi er blevet færre til at lave papiravisen. Selv om vi er det samme antal ansatte, er en væsentlig del af dem på nettet. Så gruppen er mindre, men vi skal stadig lave den samme avis. På nettet har de travlt hele dagen, fordi der er løbende deadlines,« forklarer han og fremhæver også et højere kvalitetskrav som årsag til, at medarbejderne skal løbe stærkt.

Trods problematikkerne er det ikke sådan, at medarbejderne står i kø foran hverken tillidsrepræsentantens eller arbejdsmiljørepræsentantens kontor, fortæller Lars Bo Larsen. Men tidspresset er ofte til dialog på redaktionen. Han mener dog ikke, at undersøgelsen vil ændre noget særligt.

»Det er et problem, vi er løbende opmærksomme på og diskuterer, og jeg er da glad for, at undersøgelsen udstiller problematikken, så vi får understreget endnu grundigere, at der skal tages højde for det her,« siger han og fortæller, at de netop har haft en diskussion på Politiken om, hvordan redaktionen leverer høj kvalitet på alle platforme med den eksisterende bemanding.

»Ingen tror på, at vi får flere folk til at lave journalistik de næste år. Så der er et økonomisk pres på os alle sammen oveni,« siger Lars Bo Larsen.

FreelanceGruppens medlemmer er den specialgruppe, hvoraf færrest oplever at skulle skynde sig på arbejdet.

Denne artikel er den tredje i en serie om arbejdsmiljø blandt DJ-medlemmer. Artiklerne er baseret på en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, som er udarbejdet af Dansk Journalistforbund og TeamArbejdsliv. Undersøgelsen har målt medlemmernes holdning til og opfattelse af deres arbejdsmiljø på 20 parametre.

Du kan læse første artikel her: Mediefolket mister indflydelse på jobbet
Og anden artikel her: »Mit arbejde var vigtigere end min søn«