Danske Dagblades Forening forlanger tavshed fra offentligt ansat medieekspert. "Vi betaler ham," lyder forklaringen.

I vrimlen af medieeksperter findes der i hvert fald én, der har både faktuelt, statistisk og historisk belæg for sine konklusioner. I 12 år har Hans Degn, lektor på Den Grafiske Højskole, hvert år modtaget nøgletal fra næsten hvert eneste bladhus i Danmark. På den baggrund har han udarbejdet den såkaldte ‘Bedriftssammenligning' – i daglig tale ‘Brancherapporten'.
Hans Degn har også blandet sig. Blandt andet med en udtalelse om, at fælles trykkerier ville være en økonomisk gevinst. En umiddelbart ufarlig udtalelse, der faldt for fire-fem år siden. Men søger man Hans Degn i avisernes databaser, har han stort set holdt mund siden.
"Jeg må ikke sige noget," siger Hans Degn. "Jeg laver rapporten for Danske Dagblades Forening, og de ejer den. Jeg er kun slave på det der."
DDF betaler 120.000 kroner til Den Grafiske Højskole for at få lavet rapporten. Og den pose penge er nok til, at Hans Degns rektor – der ikke har været at træffe for en kommentar – efter opfordring fra DDF, har bedt Hans Degn holde mund.

Vores ophavsret
Da Jens Stampe, formand for DFF og direktør på Herning Folkeblad, bliver præsenteret for navnet Hans Degn i samme sætning som ‘Brancherapporten', udbryder han spontant.
"Han må ikke sige noget! Det har han fået hug for flere gange!". Det er sagt med et grin, men alligevel er der alvor bag ordene.
"Dagbladsforeningen betaler ham, han er konsulent i den her sammenhæng. Det handler jo dybest set om ophavsret," siger Jens Stampe.
Den udlægning afviser kilder omkring Den Grafiske Højskole. Rapporten er ganske vist stemplet ‘fortrolig', men derfor kan man godt konkludere på baggrund af rapporten – uden at røbe fortrolige data.
– Hans Degn er jo offentligt ansat og har vel ytringsfrihed?
"Jo, men Den Grafiske Højskole udfører her en opgave for det private erhvervsliv," siger Jens Stampe.
I fremtiden slipper Hans Degn for sin mundkurv. Det er sidste gang, DDF får rapporten lavet. Den er blevet sparet væk.

TAL DER TALER

l Prisen på et hverdags-abonnement – uden rabat – er gennemsnitligt steget cirka _17 procent på fem år.
l Prisen på én side i et regionalt dagblad var i 1999 3.966 kroner – mod 4.085 kroner i 1998. Et fald på 119 kroner.
l Selv om aviserne i 1999 brugte 80 millioner kroner på at sælge annoncer – mod 65 millioner i 1998 – er annonceindtægterne faldende.
l Udgiften til avismaterialer – primært papir – for de lokale dagblade var i 1999 det laveste siden 1995 – 61 millioner.
l Stigningen i bruttoomsætningen for de landsdækkende dagblade var i 1999 0 procent.
l De regionale dagblade tabte næsten 31.000 i oplag fra 1998 til 1999.
l De fire regionale dagblade har i de tre år fra 1997-1999 købt grunde og bygninger for 130 millioner kroner.

Kilde: Brancherapport _- dagbladenes økonomi 1999