Mediecheferne har ordet i deres magt. Alligevel accelererer deres kriser

Mediechefer har ordet i deres magt. De kommunikerer hele tiden. Alligevel flyder en lind strøm af dårlige sager om medierne selv ud i nyhedsdækningen. Hvad sker der?

Der var Anders Krab-Johansen, som kludrede så meget i MeToo-sagerne om Michael Dyrby, at han bestilte en konsulentrapport om flere ansattes adfærd på sociale medier. En rapport, han siden måtte beklage forløbet omkring.

Der var Stig Ørskov, som pure afviste, at Henrik Qvortrup var blevet fyret fra sit job som chefredaktør på Ekstra Bladet. Hvorefter Qvortrup selv sagde det stik modsatte i avisens egen podcast ’Q&CO’.

Der var Ekstra Bladets nyudnævnte chefredaktør Knud Brix, som stod så stejlt på ikke at ville afsløre sin chefredaktørløn, at det blev en historie i sig selv. Politiken, som fik hård kritik for et fødselsdagsportræt af Pernille Rosendahl og efter lidt betænkningstid beklagede teksten – af flere omgange.

Og der var TV 2’s MeToo-saga, blandt andet med det kuriøse kapitel om kondomer i goodiebags.

For nu bare at nævne en håndfuld af de kritiske historier om medierne, som har floreret i nyhedsdækningen de seneste måneder.

Klassiske dobbeltkriser

”Medierne bliver gang på gang taget i sager, som accelererer. Tag Stig Ørskov, tag Anders Krab – det er sager, hvor de har begået lige så mange fejl, som nemlig.com, Morten Østergaard – eller hvem deres journalister nu afdækker – har begået i deres krisesager,” siger Henrik Kjerrumgaard, stifter af bureauet White Cloud og tidligere redaktør og journalist hos DR.

Han mener, medierne er overrepræsenterede med dårlige sager i nyhedsbilledet. Og at mediecheferne med fordel oftere kunne søge ekstern hjælp hos nogen, som tør gå kritisk til dem, når en krise ruller.

”Hvis du kigger på sagerne – om det så er Krabs håndtering af MeToo og Dyrby, eller Stig Ørskovs af Qvortrups fyring – så vidner de om, at det, du skal bruge en rådgiver til, det er at se sagerne udefra,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Mikael Baden, direktør og medstifter af bureauet Friday, har været tilknyttet flere mediehuse som ekstern rådgiver og understreger, at han ikke udtaler sig om enkeltsager.

”Der er bemærkelsesværdigt mange mediechefer med tilbagevendende kommunikationsudfordringer,” lyder det fra ham.

En del af krisestrømmen tilskriver han en tendens hos medierne til at overdække deres egen branche.

Men en del af forklaringen findes ifølge ham hos mediecheferne selv.

”Mange af de her mediesager handler om den helt klassiske dobbeltkrise: Det er ikke så meget sagens substans som håndteringen af den, der skaber krisen for mediehusene,” siger Mikael Baden.

Du siger, at mediecheferne ikke er gode til at søge rådgivning, når det kunne gavne dem. Er det ikke bare dig, der gerne vil sælge varerne i din egen butik?

”Nej. Det kan jo godt lyde sådan. Men jeg har det selv sådan, at hvis jeg kom ud i en sag, hvor der var meget stort offentligt fokus på mine handlinger eller på min virksomhed, så ville jeg søge rådgivning,” siger Mikael Baden.

”Det er nu engang bare svært at rådgive sig selv, når man sidder i suppedasen.”

Mikael Baden, direktør og medstifter, Friday

”Det er nu engang bare svært at rådgive sig selv, når man sidder i suppedasen. Når du kommer i problemer i en offentlig journalistisk mølle, så skal du have nogle eksterne mennesker, der kan holde verden op foran dig.”

Erhvervskommentator og selvstændig kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen mener derimod, at det kan skade mediechefer at have kommunikationsrådgivere ansat på fast basis.

”Hvis medarbejderne i et stort mediehus ved, at der sidder en rådgiver ved siden af personen inde på hjørnekontoret, bliver de kritiske over for, om mediechefen siger det, han mener, eller om han siger det, rådgiveren har sagt, det er klogt at sige,” mener han.

”Spindoktorer og den type”

Skepsis over for kommunikationsrådgivere i mediebranchen er ikke et nyt fænomen, men måske er nogle mediechefer ved at tø op.

Tilbage i 2018 skrev direktør i JP/Politikens Hus Stig Ørskov drillende i en Twitter-dialog med DR’s kommunikationsdirektør, Lasse Bastkjær, at: ”Kendsgerningen er, at vi hverken har en kommunikationschef eller en kommunikationsafdeling. End ikke en eneste kommunikationsmedarbejder ansat. Du er velkommen til at komme på virksomhedsbesøg.”

Det store mediehus på Rådhuspladsen klarer sig stadig uden internt ansatte kommunikationsfolk, bekræfter Stig Ørskov i en mail. Men tilføjer:

”Som hovedregel varetager vi kommunikationen selv, men nogle gange har vi brugt ekstern bistand – og tilmed været glade for det.”

I december, efter at Michael Dyrby stoppede som chefredaktør på B.T., gav direktør i Berlingske Media Anders Krab-Johansen interview i ’Deadline’. Her medgav han, at forløbet med Dyrby ikke havde været ’kønt’, men han forsvarede også at have beholdt Dyrby på posten så længe, som han havde.

”Hvis vi tager det værste, der kan ske, så er det bedst at tage chefen ud, i det her tilfælde Michael Dyrby. Det er nok det, de fleste presserådgivere og spindoktorer og den type vil sige: ”Gør det sådan.” Jeg valgte en anden vej,” sagde Anders Krab-Johansen i interviewet.

På kommunikationskonferencen KOM22 fem måneder senere lød det fra koncerndirektøren, at han har brug for mere rådgivning, end han har indrettet Berlingske Media til med en ’meget, meget snæver organisation’.

”Det er en af de ting, jeg ærgerligt nok bliver nødt til at ændre på nu,” sagde han ifølge MediaWatch.

Med sig på KOM22 havde han partner i Primetime Karsten Anker, som siden har bekræftet over for Journalisten, at Anders Krab-Johansen har ansat ham som kommunikationsrådgiver.

Krab har takket nej til at give interview til denne artikel, men har henvist til sine udtalelser på KOM22.

Kan godt blive fartblind

Mediechefer er almindeligvis gode til at kommunikere. Det spiller paradoksalt nok ind på, hvorfor de kan være dårlige til at krisehåndtere, mener både Mikael Baden og Henrik Kjerrumgaard.

”Når de selv er i skudlinjen, tænker de: ’Den tager jeg som alle andre sager, for jeg er jo selv et ordmenneske, jeg er jo vant til at have med ord og historier at gøre,’” siger Mikael Baden.

”Der er nok i medieverdenen et behov for at erkende, at selv om vi lever af at kommunikere, betyder det ikke, at vi er bedre i stand til at håndtere en krise, end de er andre steder. Nogle gange skygger det for dem, at de lever af at kommunikere,” siger Henrik Kjerrumgaard.

”Der er nok i medieverdenen et behov for at erkende, at selv om vi lever af at kommunikere, betyder det ikke, at vi er bedre i stand til at håndtere en krise, end de er andre steder.”

Henrik Kjerrumgaard, stifter af White Cloud

Ifølge Anders Heide Mortensen er det overdrevet at sige, at mediechefer har brug for mere kommunikationsrådgivning. Men han medgiver, at deres sædvanligvis stærke kommunikationsevner kan være en hæmsko, når kriserne ruller.

”Så kan man godt blive fartblind, ja. Der er den risiko, at man overser det, fordi man plejer at være så god til at håndtere det,” siger han.

Skulle være gået med sandheden

Ved Qvortrups chefredaktør-exit gik Stig Ørskov og Henrik Qvortrup ud i en fælles pressemeddelelse, hvor det lød, at Henrik Qvortrup vægtede journalistik ’højere end den ledelsesmæssige rolle’.

Stig Ørskov stillede flittigt op til interviews hos blandt andet MediaWatch, hvor han direkte afviste, at Qvortrup var blevet fyret. Ugen efter stod Henrik Qvortrup i ’Q&CO’ og svarede ’Ja, ubetinget’ på spørgsmålet om, om han var blevet fyret.

Den sandhed havde kilet sig frem før eller siden, vurderer Henrik Kjerrumgaard.

”Stigs brøde starter med, at han går ud og siger noget, som er forkert.”

”Når Qvortrup stopper efter 10 måneder på Ekstra Bladet, samtidig med at det har været tumultarisk, og mange medarbejdere er stoppet i hans tid på avisen, så vil alle jo spørge hvorfor. Derfor ville en rådgiver have rådet ham til at sige sandheden,” mener han.

Er problemet ikke snarere, at de vælger at kommunikere, som man gør i andre brancher, og udsender en glat pressemeddelelse – men at den netop ikke går rent igennem, fordi det her er mediebranchen?

”Både og. Mediebranchen er i større fokus, fordi den er en del af vores offentlighed til daglig, så medierne skal være mere opmærksomme på, at det nok er noget, folk vil interessere sig for,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Stig Ørskov ønsker ikke at udtale sig nærmere om kommunikationen i sagen om Qvortrups exit.

”Som jeg tidligere har oplyst, har vi kommunikeret som aftalt – af hensyn til den pågældende,” skriver han.

I tilfældet med Anders Krab-Johansen hæfter Henrik Kjerrumgaard sig ved det førnævnte ’Deadline’-interview fra december. I interviewet fik koncernchefen både talt om ’nultolerance’ over for sexisme og krænkelser og også sagt, at han ville have ansat Dyrby igen.

”Bagefter måtte han justere og sige, at ’nultolerance’, det betyder ikke nødvendigvis, at vi fyrer folk. En rådgiver ville have sagt til ham, at ordet ’nultolerance’ vil blive opfattet, som at du fyrer folk. Så brug et andet ord,” siger Henrik Kjerrumgaard.

TV 2 har oprustet

TV 2 har sin egen kommunikationsafdeling og fik også ekstern rådgivning fra Ulveman & Børsting i forbindelse med dokumentaren ’Sexisme bag skærmen’, har TV 2 bekræftet over for Frihedsbrevet.

Det forhindrede ikke de kritiske historier i at vælte ud, efter at dokumentaren var vist.

Du siger, at løsningen er at opsøge professionel rådgivning og bruge kommunikationsfolk. Men det var jo netop, hvad TV 2 gjorde i MeToo-sagen uden stort held?

”Du skal opsøge rådgivning, fordi rådgiveren skal være i stand til at se dig udefra og derfor i stand til at pege på flere ømme punkter, end du selv kan se. Men du skal også være ærlig – både om krisens omfang og om de risici, der er forbundet med den,” siger Henrik Kjerrumgaard.

”Du skal opsøge rådgivning, fordi rådgiveren skal være i stand til at se dig udefra og derfor i stand til at pege på flere ømme punkter, end du selv kan se.”

Henrik Kjerrumgaard, stifter af White Cloud

”Hvis ikke du formår det, så vil du højst sandsynligt ende der, hvor både TV 2 og Stig Ørskov endte til sidst, nemlig med at du bliver trukket til truget,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Han peger på, at historierne om goodiebags med kondomer på et TV 2-seminar i 2017 og om en musikvideo til TV 2’s 25-års jubilæum i 2013 med ’ryst rumpetten’ i sangteksten ikke burde være kommet bag på TV 2.

”Der har jo sikkert siddet nogle begavede mennesker og sagt: ’Det er sådan her, vi tackler det.’ Jeg var ikke i lokalet, så jeg ved ikke, hvorfor man besluttede, som man gjorde. Jeg kan bare sige, at meget af det, der skete efterfølgende, kunne man have håndteret på forhånd,” siger Henrik Kjerrumgaard.

I kølvandet på MeToo-sagerne har TV 2 valgt at opruste på intern kommunikation og især kommunikationen til TV 2’s ledere, skriver TV 2-direktør Anne Engdal Stig Christensen i en mail. Hun svarer ikke direkte på, om TV 2’s krisehåndtering var med til at forstærke krisen om MeToo.

”Jeg og den øvrige ledelse på TV 2 er helt klar over, at der var ting, vi kunne have gjort bedre i den meget hektiske tid, hvor der opstod mange nye vinkler hele tiden. Vi havde et fortrolighedshensyn, som hæmmede os, men når det er sagt, skulle vi have været mere konsekvente i vores håndtering af kommunikationen,” skriver hun.

Stridslysten eller stædig?

Mikael Baden understreger, at uanset hvor dygtig man er til at kommunikere, betyder det ikke, at man er bedre til at håndtere kriser. Krisehåndtering handler også om at gennemskue mønstre og om at undgå at falde tilbage i gamle mønstre, som får kommunikationen til at stikke af.

”Der er en hårfin grænse mellem at være stridslysten og så at være stædig. Når du smager den medicin, som dine dagligdagskilder også smager, så kan man godt blive meget stædig på en måde.”

Mikael Baden, direktør og medstifter, Friday

For eksempel er mange mediechefer ’stridslystne’, påpeger han. De er vant til at befinde sig i et felt, hvor mange forsøger at påvirke dem.

”Der er en hårfin grænse mellem at være stridslysten og så at være stædig. Når du smager den medicin, som dine dagligdagskilder også smager, så kan man godt blive meget stædig på en måde. Kan stædighed også være et mønster? Det vil jeg lade være et åbent spørgsmål,” siger Mikael Baden.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage
chevron_left
chevron_right