Man skal selvfølgelig kunne bruge sin ytringsfrihed, men som nyhedsjournalist vil det i udgangspunktet være et problem i den løbende dækning, hvis man skriver under på den støtteerklæring for Palæstina, som Journalisten forleden omtalte.

Sådan lyder det fra tre mediechefer på Journalistens spørgsmål om, hvorvidt det ville være problematisk, hvis journalister på deres medie havde underskrevet erklæringen.

”Både studerende og alle andre kan selvfølgelig frit benytte sig af deres ytringsfrihed. Som nyhedsjournalist er det afgørende, at man værner om sin integritet og er uhildet i forhold til de områder og emner, man beskæftiger sig journalistisk med,” lyder det fra Politiken-chefredaktør Christian Jensen.

På Kristeligt Dagblad vil chefredaktør Jeppe Duvå helst kun forholde sig til, hvad de ansatte gør, mens de er ansat på avisen, og ikke hvad de måtte have sagt eller skrevet tidligere.

Men med det forbehold kalder han det problematisk:

”Er der tale om, at man skriver under på offentlige meningstilkendegivelser i brandhede politiske sager, samtidig med at man er ansat som journalist på vores redaktion, får det konsekvenser for, hvad vedkommende kan skrive om. Hvis det går videre, og et offentligt engagement bliver for omfattende, kan det betyde, at det bliver svært at anse vedkommende for journalist og ikke aktivist,” siger han.

De fleste værner om integriteten

Han mindes ikke, at Kristeligt Dagblad har stået i sådan en situation, da de fleste journalister ”heldigvis værner om deres integritet” og sætter troværdigheden over behovet for at være meningsdanner.

Som Journalisten forleden kunne beskrive, har mindst 28 journaliststuderende skrevet under på en støtteerklæring til Palæstina, hvor det fremgår, at ”anti-zionisme er ikke anti-semitisme”, og at ”Danmark muliggør og understøtter kolonial besættelse, folkemord og krigsforbrydelser”.

I alt har underskriftsindsamlingen haft 104 underskrivere på de forskellige medieuddannelser.

Også Dennis Kragelund, chefredaktør på TV 2 Østjylland, fremhæver, at det vil være en hindring for dækningen af konflikten i Mellemøsten, hvis en journalistpraktikant på regionalmediet viste sig at have underskrevet erklæringen:

”Hvis den studerende kommer i praktik hos TV 2 Østjylland, og vi er vidende om, at pågældende har underskrevet erklæringen, vil det betyde, at vedkommende ikke ville kunne dække historier omhandlende konflikten,” lyder det.

Dennis Kragelund har i sine år som chefredaktør ikke oplevet, at han skulle se bort fra kandidater, der havde for mange holdninger.

Hold øje med troværdigheden

Han finder det dog vigtigt at understrege, at journalister overordnet set skal være meget opmærksomme på at værne om troværdigheden:

”Journalister og andre medarbejdere på TV 2 Østjylland må naturligvis mene lige præcis, hvad de vil. Men i det øjeblik, vi ytrer os offentligt om vores meninger og holdninger, gør vi os sårbare over for kritik,” lyder det:

”Så det vigtige er ikke, om vi som arbejdsplads laver regler eller forordninger for, hvad medarbejdere må eller ikke må – det vigtige er, at den enkelte journalist stiller sig selv spørgsmålet: ”Kan jeg dække en sag neutralt, når jeg i offentligheden har taget stilling? Og kan jeg stå på mål for eventuel kritik af min dækning?”,” fremhæver han.

Og netop den antagelse, at det kan have konsekvenser at mene noget offentligt som journalist, bakker Jeppe Duvå op om.

Han kalder det dog en udbredt misforståelse, at habilitet i journalistisk forstand handler om, hvorvidt den enkelte journalist kan holde tungen lige i munden i en given sag:

”Det afgørende er, om vi har grund til at tro, at vores læsere tror på vedkommendes objektivitet. Og hvorfor skulle de det, hvis det har været mere vigtigt for pågældende journalist at blande sig i sagen end bare at dække den?” mener han og fortsætter:

”Det handler om, hvorvidt vi som medie kan forvente, at vores læsere tror på, at den pågældende journalist kan. Dér kommer tvivlen naturligvis læserne til gode.”

Over for Journalisten ville de studieansvarlige på RUC og DMJX ikke tage stilling til, hvorvidt de studerendes underskrifter er problematiske. På SDU oplyste studieleder Peter Bro, at debatten om habilitet i forlængelse af underskriftsindsamlingen ville blive taget op i undervisningen.