»Jeg tror, du tænker, det er skidt at sælge indhold. Men at sælge sit indhold er ikke skidt – det er godt!«
Så kort og præcist lød svaret fra tyske Bilds administrerende direktør, Tobias Henning, på et lettere bekymret spørgsmål fra Politikens digitale direktør, Frederik Wiedemann, da Danmarks Medie- og Journalisthøjskole tirsdag holdt konference om forretningsmodeller på nettet.
Inden da havde Tobias Henning fra Bild samt chefer fra både svenske Aftonbladet, norske VG og danske Ekstra Bladet på skift været på scenen for at fortælle om deres forskellige erfaringer med den såkaldte freemium-forretningsmodel. I freemium-modellen ligger dele af indholdet bag betalingsmur, mens resten er gratis.
Efter korte oplæg var det blevet tid til spørgsmål fra salen. Flere af dem – også Frederik Wiedemann – kredsede om en af de pointer, som alle fire mediechefer kom ind på; nemlig at de redaktionelle og kommercielle afdelinger må arbejde tæt sammen, for at freemium-modellen kan blive en succes.
Interne konkurrencer mellem ansatte
Ifølge redaktør Ted Kudinoff for Aftonbladets betalingsunivers ’Aftonbladet Plus’, er et af midlerne til at styrke samarbejdet på tværs af de redaktionelle og kommercielle afdelinger at have klare mål for salget. De mål skal alle ansatte være bevidste om.
»Hvis du ikke lægger det ud til hele organisationen, så når du aldrig dine mål. Det kræver en dedikeret indsats på alle niveauer i organisationen. Alle skal føle, at det her er vigtigt – fra de allerøverste chefer til journalisterne, fotograferne og redaktørerne,« sagde han.
Konkret betyder det blandt andet, at alle Aftonbladets ansatte hele tiden kan følge med i, hvor godt deres egne og kollagernes artikler sælger på desktop, mobil og tablet, hvor tæt de er på at nå målet om 525 nye Plus-kunder om dagen, og hvordan de enkelte redaktioner klarer sig.
»Vi har også interne konkurrencer, hvor skribenten bag de bedst sælgende artikler vinder billetter til for eksempel en fodboldkamp eller en middag på en fin restaurant. Vi holder også store fester, når vi når vores mål. Det er vigtigt for vores journalistiske kultur, at vi er sammen om det – men journalisterne kan også godt lide at konkurrere,« fortalte Ted Kudinoff.
Fifa og Rolling Stones tiltrak nye kunder
Hos tyske Bild, der har næsten 300.000 digitale abonnenter, er samarbejdet mellem sælgerne og journalisterne også vigtigt, fortalte administrerende direktør Tobias Henning på konferencen.
»Før har det redaktionelle team og marketing-teamet arbejdet meget hver for sig. Men her er vi nødt til at arbejde sammen, hvis det skal lykkes. Det er positivt,« sagde han.
Det journalistiske indhold er stadig det, der trækker flest nye kunder ind i butikken, fortalte Tobias Henning, men omkring en femtedel af de 300.000 digitale abonnenter har de fået via marketingkampagner og tilbud.
For eksempel da de sidste år udlovede billetter til Fifa-finalen blandt dem, der tegnede et digitalt abonnement, eller da de tilbød deres abonnenter adgang til forsalg af Rolling Stones-koncertbilletter.
EB: Journalister og sælgere skal sidde sammen
Også hos Ekstra Bladet bliver samarbejdet mellem betalingsuniverset ’Ekstras’ journalister og mere kommercielle folk hele tiden styrket.
Faktisk skal de nu også rykke sammen rent fysisk på redaktionen, fortalte redaktør Lisbeth Langwadt, der er ansvarlig for ’Ekstra’, på tirsdagens konference:
»Journalisterne har før været lidt bange for de her kommercielle medarbejdere. Men de må ikke være bange for hinanden, hvis de skal kunne arbejde sammen. Derfor skal de nu sidde tættere sammen, så vi hele tiden kan lave det rigtige miks,« sagde hun.
Lisbeth Langwadt forklarede efterfølgende:
»Vi har naturligvis stadig vægt på den journalistiske integritet, som jeg som chef for begge teams er garant for. Men rigtig mange områder omkring relationen til brugeren/kunden smelter sammen med digitale abonnementer. De skal altid have godt indhold fra redaktionen – men vi har brug for vores kommercielle kræfter til at sammensætte dem rigtigt.«
Kundeorienteret – ikke kommercielt orienteret
Blandt andet Frederik Wiedemann fra Politiken spurgte til, hvordan det påvirker det redaktionelle miljø, at journalisterne skal være så kommercielt orienteret. Han mente ikke, at det kunne gå på hans avis.
»Jeg synes mere, det er et spørgsmål om at være kundeorienteret end om at være kommercielt orienteret. Du kommer også fra en avis, som har været vant til at have en masse faste abonnementer. Ekstra Bladet har altid skullet sælge sine aviser mere fra dag til dag,« svarede Lisbeth Langwadt.
Også VG’s redaktionschef, Espen Olsen Langfeldt, svarede:
»Før troede jeg måske også, at de her ting som dashboards med salgstal osv. ville være en smule for kommercielt i en journalistisk miljø. Men for os fungerede det godt. Vi må jo også være ærlige og spørge os selv: Hvis folk ikke læser en af vores artikler, ikke deler den og ikke bruger tid på den – er det så god journalistik?«
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
@Hans. Du tager fejl. Men fint at du erkender, at du tager fejl, når nu du ikke har andet at anfægte i forhold til mit indlæg. Du erkender heller ikke fakta om, at Brixtofte i starten solgte ekstra aviser for millioner.
I øvrig blev der solgt 1200 fladskærme i Danmark i år 2002, hvor den første Brixtofte historie prydede forsiden på BT. Godt gået når ikke fladskærme fandtes i 2002.
@jonas: af artiklen fremgår, at interviewet med prins Henrik solgte rigtig rigtig godt. Spændende med jeres erfaringer.
@anders: nej, dengang fandtes fladskærme ikke og guide/sundhed/forbrugerstof var meget lavt prioriteret på aviserne.
De første forsider med Brixtofte solgte rigtig, rigtig godt, Hans.
http://borsen.dk/nyheder/generelt/artikel/1/37931/bt_tjener_godt_paa_brixtofte_ny_ver.html
Og nu sidder jeg ikke på at løssalgsmedie mere, men min erfaring fra et fagblad er, at vores dybdeborende journalistisk har rigtig flotte læsertal.
Hej Hans Sørensen,
Jeg har læst masser af dybdeborende journalistik i EKSTRA om blandt andet Lars Løkke Rasmussen og Carl Holsts møgsager. Jeg er sikker på, at Brixtoftes sag også ville være blevet gravet i og skrevet om og publiceret i diverse digitale betalingsuniverser. Hvorfor digitale betalingsmodeller og digital journalistik ikke kan være dybdeborende eller afslørende, kan jeg ikke se.
Det er i høj grad en forkert opfattelse, at afslørende journalistik kun kan findes på papir - eller at det erstattes med bryst-gallerier og forbrugerguides i en iver efter at vinde flest mulige kunder. Var der i Brixtofte-sagens tid ingen sundhedsguides eller fladskærmtests på forsiden af BT?
Folket vil heldigvis også have dybdeborende og kritisk journalistik - og den er i høj grad derfor også en vigtig del af det samlede journalistiske indhold i EKSTRA.
Flere