search

Mediebranchens selvskadelige adfærd

I en uskøn kombination af slap ledelse og en vildfaren fagforening bidrager mediebranchen selv til at sænke den synkende skude (Rettet 15.12.2015)

Fyringsrunder er efterhånden en deprimerende forudsigelig del af hverdagen på de danske mediearbejdspladser. Senest har det traditionsrige mediehus Berlingske sagt farvel til 42 medarbejdere. (For god ordens skyld skal det her nævnes, at jeg er bidragsyder til Berlingske i form af en blog på business.dk, men jeg har ikke min daglige gang på avisen, ligesom jeg ikke deltager i det redaktionelle arbejde – jeg har derfor ikke førstehåndskendskab til begivenhederne derinde.)

Det er velkendt, at mediebranchen, og specielt de trykte medier, er under et markant strukturelt pres. Derfor er det bestemt ikke nogen nem opgave at drive et rentabelt bladhus i dag. Og derfor er det mig fuldstændigt uforståeligt, at man vælger at gøre det sværere for sig selv at lykkes – som Berlingske lige har gjort.

Gyldne håndtryk med konsekvenser

Det er i tråd med traditionen i mediebranchen. Da jeg var på Ritzaus Bureau, var vi igennem en lignende runde. En stolt fagforening kunne præsentere resultatet af forhandlingerne med ledelsen, og medarbejderne fik mulighed for at søge generøse fratrædelsesordninger. Og det er langt fra de eneste tilfælde, idet en lang række danske medier har i de seneste år været igennem frivillige fratrædelsesrunder.

Fra et perspektiv er det selvfølgelig fint nok. Lederne skal holde færre af de altid ubehagelige opsigelsessamtaler. Medarbejdere, der måske var i den svage ende og stod til fyring, beholder deres job. Og de bedste medarbejdere kan fise ud af døren, få et nyt arbejde og have en længere periode med dobbelt løn. Win-win-win.
På den anden side er det slet, slet ikke en god idé. For hvis man vil arbejdspladsens bedste, er det jo galimatias at sende dygtige medarbejdere ud af døren, potentielt direkte til en konkurrent, med et gyldent håndtryk. Især i en branche under pres er der behov for, at man holder på sine bedste medarbejdere. Jeg har hverken kendskab eller lyst til at vurdere standarden af de medarbejdere, der forlod Berlingske i forhold til dem, der bliver. Men det er åbenlyst, at det med den valgte model ikke er ledelsen, der sætter holdet. Og det er problematisk.

Efterlysning: Ledere med røv i bukserne

For netop i en krise – både strukturel og akut – er der brug for god ledelse. Der skal sættes klar retning og tages ansvar for svære beslutninger. I mediebranchen er det min opfattelse, at det er undtagelsen mere end reglen. Kort sagt mener jeg, at mediechefer generelt mangler både ledermæssige kompetencer og røv i bukserne – modet til at tage det nødvendige ansvar.

I tilfældet Berlingske kan man som den tidligere medarbejder Kaare Sørensen konstatere, at det er tankevækkende, at mange heller vil gå ud i uvisheden, end at blive. Det tyder ikke på, at ledelsen har formået at sætte klar retning.

Det er en skam. For uanset præcis hvordan de trykte mediers krise skal løses, så er det logik for guldfisk, at det ikke en god idé at forringe produktet. Og i en branche, hvor produktets kvalitet er en direkte udløber af medarbejdernes kompetencer, så er der brug for, at ledelsen tager ansvar både for at sætte retning, og for at man har de rigtige ansat.

Og nu kan jeg næsten høre det gibbe i underlivet og tænderne skære på de mange fagforeningsengagerede journalister. For det er da et forfærdeligt, storkapitalistisk, usolidarisk standpunkt, ham den glatte idiot med jakkesætsbilledet tager. Til det kan jeg sige, at det efter min  opfattelse er fagforeningen, min fagforening, der har brug for at opdatere solidaritetsbegrebet.

Misforstået solidaritet

Der er behov for, at folk indser, at journalisternes fremtidige jobmuligheder er direkte forbundet med mediernes evne til at levere kvalitetsprodukter. Det er altså i journalisternes kollektive interesse, at i dette tilfælde Berlingske er det bedst mulige medie. På den måde er der størst sandsynlighed for at fremtidige nedskæringsrunder kan undgås.

Dermed er det dybt usolidarisk adfærd over for de tilbageværende medarbejdere, at Berlingskes ledelse ikke benyttede den triste anledning til at tage ansvar for at sætte det bedst mulige hold, som det hedder med en fortærsket sportskliché.

Berlingske og fagforeningen burde været blevet enige om en model, hvor det var ledelsens ubestridte ret at vælge, hvem der skulle forlade Pilestrædet. Samtidig skulle det naturligvis sikres, at de berørte blev behandlet på en respektfuld, anstændig og generøs måde.

Det havde været det mest solidariske og ansvarlige at gøre. I stedet valgte lederne og fagforening at tage hinanden i hånden og gå ned i bunden af Titanic og bore endnu et hul i skroget.

Rettelse 15. december 2015: Sætning er slettet i afsnittet "Gyldne håndtryk med konsekvenser", hvor det fejlagtigt fremgik, at Berlingskes medarbejdere i fratrædelsesordningen kunne modtage løn ud over deres optjente opsigelsesvarsel. Det var ikke tilfældet. Skribenten beklager fejlen.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen