search

Mediebosser, Google er den nemme syndebuk

Det er med en vis undren, at jeg i de seneste ti dage har fulgt reaktionerne på mediemagnaten Rupert Murdochs udspil om at lukke af for Google News søgebots og samtidig påbegynde nedsænkning af betalingsmure omkring News Corp’s imperiets 30 netaviser for at sikre indtjening.
Det er med en vis undren, at jeg i de seneste ti dage har fulgt reaktionerne på mediemagnaten Rupert Murdochs udspil om at lukke af for Google News søgebots og samtidig påbegynde nedsænkning af betalingsmure omkring News Corp’s imperiets 30 netaviser for at sikre indtjening.

 
Øjensynlig bliver The Times den første avis til at indføre brugerbetaling på netavisen fra 2010. Stor opstandelse.
 
Den ene medieboss efter den anden har stillet sig op og noget nær udråbt Murdoch til de traditionelle mediers frelser, fordi der endelig var én, der slår tilbage mod Google, Yahoo og Facebook og alle andre , der snylter på indhold produceret af aviserne.
 
Nu er jeg en venlig mand, der selv er uddannet og opvokset i en papir- og tv/radiobåren verden – og jeg forstår godt kvalerne ved at udvikle forretningsmodeller, der kan erstatte de eksorbitante indtjeningsrater, som fx aviserne kunne præstere på annoncerne i de gode år. Ved indgangen til næste årti står de med faldende oplag, abonnentmentstal og annonceindtægter.
 
Alligevel bliver jeg irriteret over, at mediebosserne konstant bruger kræfter på at jagte eksterne fjender; Nettet som sådan,  Arto, Facebook og i særdeleshed Google, frem for at kigge mere indad som industri og sige:  OK, hvordan tilpasser vi os til en ny verden, hvor der ikke er samme efterspørgsel efter at betale 25 kr. per udgave af en avis i løssalg eller 4.000 kr. for et års abonnement.
 
Jeg vil godt betale for unikt netstof
Jeg kan sagtens befinde mig fint i en verden, hvor der vil blive sænket betalingsgitre ned omkring de danske netaviser. Jeg vil gerne betale for indhold på netaviserne – men kun på én betingelse: Det skal være unikt og give mig mere viden, som jeg kan bruge i mit liv som god samfundsborger.
 
Versioneringer af fællesstof , gossip og semi-videnskabelige undersøgelser gider jeg ikke betale for.
 
Jeg har et internet fyldt med meget skrammel og copy-paste fra medierne, men også indhold skrevet af forskningsinstitutioner, organisationer, private ildsjæle og professionelle med lyst til at dele viden om deres område samt internationale medier.
 
Jeg nyder det – og bliver stadig høj over, at jeg nu fra min dagligstue kan surfe hen til Los Angeles Times eller Indian Times og læse artikler dér. Dét kunne jeg ikke i samme grad, da jeg forlod Journalisthøjskolen i februar 1996.
 
For mig som menneske og journalist er glasset halvt fyldt – mens det for mange mediebosser konstant er anskuet som halvt tømt. Og sådan har det været i 15 år. Nogle andre skal have skylden for mediernes i høj grad selvskabte misere – og lige nu har Murdoch igen peget på den nemme : Google, fordi de overalt og tjener på det.
 
Sløseri i 15 år
Google er ikke en indholdsleverandør, men en effektiv vejviser, der tjener penge på at vise andre hen til de, som de søger. De giver mig merværdi ved at vise mig hen til den information, som  jeg leder efter.
 
Og ja, medierne står bag noget af det indhold, som jeg finder frem til.  Og ja, Google har sat annoncer ved siden af søgeresultaterne.
 
Det kunne medierne jo have specialiseret sig i. Groft sagt, så har de haft tiden til det.
 
I stedet for at brokke sig over alle fjenderne omkring dem, burde mediebosserne snarere lige overveje, hvorfor de ikke brugte de gode perioder til at være mere innovative og nytænkende frem for at lade stå til?
 
Det er ikke for sent nu at tjene penge ved betalingsadgang til dele af indholdet eller værdifulde tjenester, men alle de kreative kræfter skal bruges på det – og ikke kun skyde på Google for at være roden til alt ondt.
 
I øvrigt har Google åbnet for forhandlinger om deling af indtægterne. Jeg ved ikke, om det er et godt tilbud, men det er et åbent tilbud, som vel kan afprøves.
 
Face it: Gatekeeper-rollen er død 
Hvis ikke man kan se bare enkelte smagsprøver på indholdet på netaviserne, så suser læserne andre steder hen. De vil ikke længere købe noget ubeset , alene fordi at medierne siger "Hav tillid til os – det er kvalitet".  
 
Medierne vil også melde sig ud af link-økonomien på den måde – linkøkonomien forstået som værdien i , at andre linker til ens indhold, diskuterer det med en og med andre .
 
Læserne bruger kommer til at surfe uden om  – og så ryger indtægterne endnu længere ned, og der bliver fyret journalister. Og dét går ud over kvaliteten og pressens evne til at agere ”vagthund”.
 
Så mediebosserne skal sætte flere penge af til innovation, lad være med at brokke sig over Google og lignende tjenester og eksperimentere for fuld hammer med et miks af gratis indhold og betalingsindhold.
 
Endelig så skal de lade være med at klynge sig til ideen om at være gatekeepere i adgangen til information, skabelse af indhold og dialog.
 
De skaber kvalitetsindhold, kan facilitere min rejse rundt i informationshavet til de gode steder og den nødvendige viden samt de kan skabe rum for dialog.
 
Det kræver bare, at jeg kan finde frem til det – og også derfor er det kortsigtet at lukke Google ude. Jeg er ikke længere loyal over ét medie, når jeg har hele verden som digital legeplads.
 
Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen