Mere end hver femte topchef i den svenske mediebranche har fået udført sort arbejde. Det viser en opgørelse fra Dagens Media.
Mens den danske valgkamp har haft fokus på, hvorvidt Naser Khader vitterlig købte sort arbejde eller ej, og dernæst hvor meget sort arbejde Henrik Qvortrup selv får udført, har medierne hinsidan tilsvarende set på moralen blandt svenske politikere.
Nu viser en ny opgørelse fra Dagens Media, at det måske var værd at feje for egen dør først. For en god andel af de bedst lønnede i mediebranchen holder sig i hvert fald ikke tilbage. Dagens Media har spurgt 65 redaktionelle chefer og informationschefer på de største dagblade i Sverige samt nyhedsbureauet TT. Og over 20 pct. angiver, at de har fået udført måneskinsarbejde. Flere end halvdelen af de adspurgte har dog slet ikke svaret – heriblandt chefredaktøren for gratisavisen Metro samt Dagens Nyheters chefredaktør.
Enkelte beretter dog gerne om deres forhold til sort arbejde.
Læs hele historien her.
3