Mediebossens årsløn: 10,3 mio. kroner

Det kan godt være, Kenneth Plummer blev forgyldt med adskillige millioner, da han for nylig forlod DR. Men svenske mediechefer er langt foran. Det viser en opgørelse fra Dagens Media.

Det kan godt være, Kenneth Plummer blev forgyldt med adskillige millioner, da han for nylig forlod DR. Men svenske mediechefer er langt foran. Det viser en opgørelse fra Dagens Media.

Det vakte behørig opsigt, da Ekstra Bladet i sidste måned kunne afsløre, at Plummer fik 6,4 mio. kroner i aftrædelsessum.

Men kigger man over på den anden side af sundet, så er det lykkedes de svenske mediebosser at indkassere næsten det dobbelte.

Årets topscorer er Thorbjörn Larsson, der gik af som chefredaktør for Dagens Nyheter i 2009. Afskeden indbragte ham en jackpot på knap 13 mio. svenske kr. (10,3 mio. danske kr.) i det såkaldte takseringsår 2010, skriver Dagens Media.

Og Thorbjörn Larsson er ikke ene om at få glæde af at gå. Den tidligere chef for Eniro, Jesper Kärrbrink, som fik sparket, indkasserede en lønfremgang på 1,3 mio. svenske kr. til 9,5 mio. s.kr. (7,5 mio. danske kr.).

Man skal ned på en 10. plads for at finde den bedst betalte kvinde. Det er direktør for Bonnier Books, Maria Curman, som tjente næsten 5,4 mio. svenske kr. (4,3 mio. danske kroner).

Hele listen kan ses her.

0 Kommentarer