search

Medieåret 2013 – Europa: Valg i eurokrisens skær

2013 byder på to valg, der kan få stor betydning for den økonomiske stabilitet i Europa, og så skal Thorning på pengejagt i EU, fortæller DR’s korrespondent Ole Ryborg

Journalisten udpeger i en række artikler de begivenheder, der vil præge medieåret 2013. 

En af årets store europapolitiske begivenheder ligger lige om hjørnet, fortæller DR’s EU-korrespondent Ole Ryborg. Topmødet omkring EU’s budget vil formentlig ligge i begyndelsen af februar, og der er lagt op til lidt af et slagsmål, med en særlig dansk vinkel.

»Helle Thorning skal ud og hente en rabat i det danske EU-kontingent på 1 milliard kroner, og det er faktisk nogle penge hun allerede har brugt i forbindelse med skattereformen, så det er ganske interessant set med danske øjne,« fortæller Ryborg.

Pengene, som statsministeren altså allerede har disponeret, er en ekstraordinær indbetaling, som Danmark ligesom en række andre lande har accepteret, for at finansiere de rabatter, lande som Tyskland og Storbritannien har forhandlet sig frem til. Men nu mener regeringen altså ikke længere at Danmark skal bidrage ekstra til festen.

»Det var Anders Fogh, der i sin tid gik med til ordningen. Men han skulle måske også gøre sine hoser grønne,« bemærker Ryborg.

 

Berlusconi spøger

Europa byder på to markante parlamentsvalg i 2013. Det ene – i september – er i Tyskland, mens det andet – i februar – er i Italien. Udover den almene politiske betydning det har, hvilke regeringer der sidder i de store EU-lande, så har de to parlamentsvalg en særlig betydning i forhold til den økonomiske krise i Europa.

»Euro-krisen vil formentlig være mindre dramatisk, men det vil stadig være et tema i 2013. Og markedet frygter for hvad der sker i forbindelse med valget i Italien. Skrækscenariet er at Berlusconi skulle få comeback. Men der er også frygt for, at valget kan stille Italien med et uarbejdsdygtigt parlament,« siger Ole Ryborg og nævner som eksempel den italienske komiker Beppe Grillo, der stiller op som protestparti med sin ’Fem Stjerner Bevægelse’ og står til at få en stor andel af stemmerne.

Endnu mere afgørende for Europas nære fremtid er det tyske valg.

»Spørgsmålet er om Merkel fortsætter og hvilken koalition, det i givet fald bliver. Det vil være enormt afgørende for diskussionen om, hvordan vi kommer ud af krisen – om vi svinger sparekniven for meget, og måske skal gøre som i USA, hvor man forsøger at bruge flere penge.

Merkel er jo om nogen personificeringen af den sure sparevej, mens for eksempel den franske præsident Hollande går ind for en vej, der ligner Nyrup-regeringens økonomiske politik i halvfemserne. Og hvis vi nu får en socialdemokratisk regering i Tyskland, og en centrum-venstre regering i Italien, så har vi et noget andet politisk landkort,« siger Ryborg.

For DR’s vedkommende vil dækningen af de to valg primært ske gennem den nye tysklandskorrespondent Michael Reiter samt europakorrespondenten Niels Kvale, der bor i Italien, fortæller Ole Ryborg.

 

Skal vi redde spanske banker?

En anden EU-historie, han forventer at bruge en del krudt på i det kommende år, er forhandlingerne om den europæiske bankunion.

»For Danmark er det jo spørgsmålet om vi føler, vi har styr på vores banker, eller vi skal gå med i et europæisk banktilsyn. Og skal vi i givet fald så også være med til at redde banker i Spanien og andre steder? Det tegner til at blive et kæmpestort slagsmål, og det er ikke noget, regeringen har turdet melde ud omkring endnu.«

Forhandlingerne tegner til at blive et langstrækt forløb, der kan tage det meste af året. Allerede nu arbejdes der med en harmonisering af de nationale regler omkring indskudsgaranti-ordninger mv., og Ryborg forventer at næste store skridt kommer i løbet af foråret. Der er således ikke et givent tidspunkt, hvor historien har en særlig nyhedsaktualitet.

»Sådan er det med alle EU-historier – du laver dem i flere omgange. Først historien om forslaget, så historien om at nu begynder de at slås, og så historien om at de er ved at nærme sig og blive enige. Indimellem er der en masse mellemregninger, som vi springer over, forklarer han.

Det er ifølge Ryborg især i P1-radioaviserne, at man er interesserede i at følge en sådan proces over tid, mens tv-avisen kun vil høre om det, når det ligger fast at der kommer en vedtagelse, og at de får betydning for danmark.

 

Europa-kalender

  • Februar. Parlamentsvalg Italien
  • 5.-6. sept. G20-topmøde, Skt. Petersborg
  • 15.+22. sep. Parlamentsvalg Tyskland
  • 11. nov. COP19, Polen
Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen