search

Medieåret 2013 – Den store masterplan

På Ritzaus research-redaktion har man allerede fået styr på 2013, og lige nu kigger medarbejderne bag bureauets 'Tid og sted'-service på, hvad medierne skal skrive om i 2014

Journalisten udpeger i en række artikler de begivenheder, der vil præge medieåret 2013. 

Hvilken person har mest magt over, hvad der kommer til at stå i danske aviser i 2013? Skal man komme med et frisk bud, kunne navnet være Terkel Svensson.

Han er leder af Ritzaus research-redaktion, og en af opgaverne her er den 'Tid og sted'-service, som man kan abonnere på. I realiteten er der tale om en stor årskalender med alle de begivenheder, som danske medier kan have interesse i at dække.

»Vi skal have alt det tunge, lige fra hvad der sker på Christiansborg og i ministerierne til de kuriøse ting. Også bare, hvis der er en god photo-opportunity – en spektakulær begivenhed, der er gode billeder i. Sådan noget som Danmarks længste morgenbord,« fortæller Terkel Svensson.

Man taler ofte om medierne som 'gatekeepers' for den offentlige dagsorden, og her kan man sige, at Tid og sted-kalenderen er den første store gate. Kommer man igennem her, er der allerede gode chancer for mediedækning.

»Vi får mange mails, især omkring kulturbegivenheder, og vi lægger ikke enhver baggårdsfernisering i kalenderen. Så meget kommer ikke på. Vores opgave er at skabe et overblik i det store væld af informationer og begivenheder, og så pege på det væsentligste. Vi forsøger at bringe orden i kaos,« siger Svensson.

Et spørgsmål om manpower

'Tid og sted' har hidtil eksisteret som en trykt årskalender, der udkommer i slutningen af december. Det gør den stadig, men nu er funktionen udvidet til at være en rullende web-baseret kalender, der hele tiden er mindst et år fremme. Det betyder altså, at de tilknyttede medarbejdere på Ritzau nu især sidder og kigger på begivenheder i januar og februar 2014.

Det er først og fremmest et stort traditionelt research-arbejde, som Tid og sted-kalenderen kræver, og rugbrødsmotoren udgøres af syv studentermedarbejdere, som er helt dedikeret den funktion.

»Der ligger nogle gode rutiner i systematisk at henvende sig til en masse organisationer, ministerier mv. for at høre, hvad der sker. Men den største udfordring med en kalender er egentlig ikke at få alt det nye ind, det koster bare manpower. Det svære er at opdage, om de ting, vi har skrevet, så også holder stik. Hvis for eksempel et møde bliver rykket, skal vi jo have ændret det i kalenderen,« fortæller Svensson.

En anden udfordring er de begivenheder, man ved vil finde sted, men som der først bliver sat dato på i sidste øjeblik. Det gælder for eksempel politiske forhandlinger.

»De politiske forhandlingsforløb får vi tider på nogle gange dagen før, nogle gange på dagen. Så selv om vi ved, at forhandlingerne om medieforliget skal fortsætte, kan vi ikke skrive ind, hvornår det sker. Det gælder en hel masse forhandlingsforløb i det kommende år, for eksempel om folkeskolen, forsvaret, kontanthjælpen og SU. 90 procent af de politiske møder har ikke en dato på forhånd,« fortæller han, men nævner også, at man arbejder på en funktionalitet i kalenderen, der gør, at brugerne kan holde sig orienteret om den slags ikke-tidsfæstede begivenheder.

Havfruen bliver hundrede

Det, som Svensson allerede nu kan skrive i 'Tid og sted' på den politiske kalender, er for eksempel datoerne for de store parti-landsmøder, datoen for Folketingets afslutningsdebat og åbning efter sommerferien, og så ligger det også fast, at førstebehandlingen af finansloven 2014 kommer til at ske den 10. september.

En væsentlig del af kalenderresearch-arbejdet går til den service, der fortæller, hvad der skete på dagen for 10, 50 og 100 år siden, og herunder at holde øje med fødselsdage, jubilæer og mærkedage. Her nævner Svensson som eksempel, at Den lille havfrue i 2013 fylder 100 år, og at både Søren Kirkegaard og komponisten Richard Wagner blev født for 200 år siden – begge i maj måned.

Terkel Svensson vil ikke selv vurdere, hvor vigtig 'Tid og sted'-kalenderen er for den redaktionelle dagsorden i årets løb.

»Det er svært at afgøre. Hvis en tv-station er ude og dække et arrangement, hvor har de så set det henne? Det kan vi ikke lige tage æren for. Men det er et arbejdsredskab, som mange redaktioner lægger stor vægt på.«

Kommentarer
1
Birger Pohl
19.06.13 20:28
Tænk bare, at man i årtier
Tænk bare, at man i årtier har brugte den gode, gamle kalender, der i min tid lå som udprintet katalog.
Alle de gode gamle vaner og emner i en forældet sag, der tydeligvis følges slavisk på redaktionerne.
Måske er det derfor, danske medier er så ensrettede og kedelige i dag.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen