Der er dømt krise i 2009. Men hvordan kommer det til at påvirke journalistikken og vores arbejdsliv? Og hvilke smarte træk gemmer de store danske kommunikations- og medievirksomheder på? I et mini-tema sætter Journalisten.dk fokus på de største tendenser i år.
Det er normalt svært at spå om fremtiden, men når det gælder 2009 er situationen helt anderledes. I hvert fald på et punkt: Den økonomiske situation. Lige nu tegner det nye år nemlig til at blive katastrofalt. Følgerne af finanskrisen i efteråret slår for alvor igennem i hele samfundet. Og det påvirker naturligvis også medie- og kommunikationsbranchen.
Derfor indleder Journalisten.dk 2009 med at se på, hvilke konsekvenser vi kan vente. Ved udgangen af 2008 var ledigheden historisk lav. Og det endda trods adskillige fyringsrunder sidste år. Men det billede kan meget hurtigt ændre sig.
I alle de store mediehuse – fra Berlingske Media og JP/Politikens Hus til TV 2 og Aller – er man nemlig klar til at skære ned om nødvendigt. I de kommende uger sætter vi således fokus på, hvilke overvejelser, man gør sig.
Vi ser også på de mere overordnede tendenser i medie- og kommunikationsbranchen, udviklingen inden for new media, lokaljournalistikken og medieverden uden for vores egne grænser.
Flere artikler vil løbende blive føjet til serien.
Men allerede nu kan du læse med HER.
(opdateret)
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.