Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:03 22.09.2021 Thomas Møller Larsen

Medie: Nye iPhones har markedets bedste kameraer

Apple har sendt nye iPhones på markedet, og traditionen tro har en række amerikanske tech-medier bragt detaljerede anmeldelser.

Hos mediet The Verge mener anmelderen, at standardmodellen – iPhone 13 – tager ”exceptionelt” gode billeder i lav belysning og om natten.

”Det eneste kamera på markedet, der er bedre end iPhone 13, er iPhone 13 Pro,” siger han i en video.

Og i hans anmeldelse af iPhone 13 Pro konstaterer han, at den har et ”utroligt kamerasystem”.

Input Mag har også anmeldt de nye telefoner og konstaterer, at iPhone 13 Pro og iPhone 13 Pro Max ”tager spektakulære billeder under stort set alle betingelser”.

Samtidig skriver anmelderen dog, at han er frustreret over topmodellernes autofokus – fordi det får skærmbilledet til at ’hakke’.

Desuden påpeger flere medier, at der ikke er noget revolutionerende nyt under solen. Og hos CNBC mener anmelderen, at de nye telefoner kun tilbyder ”mindre forbedringer” i forhold til skærmteknologi, kameraer og batteritid.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder