For at lære nyt må du først erkende, at du ikke er god nok. Men man profilerer sig også ved at tage opgaver, der netop kræver, at man skal lære noget nyt. Det mener lektor Mads Hermansen fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

VIDEN. Klassedelingen eksisterer i det strømlinede informationssamfund. Men skellene er nogle andre end for 100 eller 200 år siden.

»Klasserne udgøres i dag af dem med job og uddannelse – og dem uden job og uddannelse. Dem med job og uddannelse forsager de andre. Det er en klassedeling, der siger spar to til den traditionelle mellem arbejderne og kapitalklassen. Viden, kompetencer og sociale færdigheder er nutidens kapital,« sagde lektor Mads Hermansen, dr.pæd. ved Danmarks Pædagogiske Universitet, da han for nylig holdt foredrag i Journalistforbundets lokaler i Århus.

Foredraget var arrangeret af JobService i Dansk Journalistforbund, Bibliotekarforbundet og Kommunikation & Sprog – tidligere Erhvervssprogligt Forbund. Formålet var at give ledige medlemmer i de tre forbund anderledes input til deres jobsøgning, karrierevalg og kompetenceudvikling.

»Samfundet kræver forandringsvillighed, og det betyder livsvarig læring af de ansatte i virksomhederne. De ansattes bidrag i forhold til at lære noget nyt er, at de siger: 'Jeg vil gerne tage den opgave på mig. Det kan godt være, at jeg ikke kan løse den, men jeg vil søge at erhverve de kvalifikationer, der skal til for at løse den. Jeg tror grundlæggende på, at jeg kan løse opgaven.' De profilerer sig og erhverver kvalifikationer på samme tid ved at påtage sig opgaven,« sagde Mads Hermansen.

Men læring er ikke ubetinget af det gode. Læring kan gøre ondt, hvis den rammer et svagt punkt i den lærendes kompetencer. Desuden kan ny viden ramme den enkeltes sårbarhed, hvis den kolliderer med indgroede vaner, rutiner og lavt selvværd.

»Medicin skal smage grimt, og læring skal gøre ondt. For at lære nyt må du erkende, at du ikke er god nok, som du er. Du er sårbar. Hvor robust er jeg til at tage denne opgave på mig? Du har den samme overvejelse, når du skifter arbejde. Foranderligheden er et grundlæggende vilkår. Den kan dog også være et problem, hvis du mener, at du kan nok og derfor ikke har behov for at lære mere. Hvis du er orienteret mod, at verden kan være anderledes, og hvis du tør udfordre din egen sårbarhed, har du mulighed for at udvikle dig,« sagde Mads Hermansen.

For den enkelte medarbejder er betydningen af et arbejde ikke kun produkter og løn, men også anerkendelse, status og selvværd.

»Ved at være her i dag er I min forudsætning for, at jeg kan blive den, jeg er. Vi bliver hele tiden spejlet af hinanden, og mit selvværd hænger sammen med jeres reaktion og anerkendelse af det, jeg fortæller og belyser. Ved at læse andres reaktion får jeg mig selv tilbage. Derfor er det er en ondsindet handling at gøre folk arbejdsløse – de mister en del af den proces, det er at spejle sig selv i andre,« sagde Mads Hermansen.

»Projektet er at finde det mål og den retning, man ønsker at realisere med sit liv. Hvad kan jeg, hvad er muligt, hvad vil jeg gerne, hvad er mit perspektiv? I et eller andet omfang kører den bevidst eller ubevidst i baghovedet og giver bekymring,« opsummerede han.

Læring og videreuddannelse er de vises sten for udvikling af en selv og ens karriere. Man skal skærpe sine kompetencer og sin egen bevidsthed om de kompetencer for at stå stærkere i jobsøgningen, mente Mads Hermansen.

Mads Hermansen har blandt andet skrevet bogen »Læringens Univers« og redigeret antologierne »Fra læringens horisont« og »Omlæring« (alle Forlaget Klim).

Læs også:
Luftkasteller eller nytænkning
Ukritiske, uengagerede og uvidende
De medie-monogame uddør