search

MediaWatch skærer ned

Det danske nichesite MediaWatch indfrier langtfra forventningerne om break even i år. Sitet, der delvist er ejet af JP/Politikens Hus, har måttet fyre en journalist og virksomhedens to salgsfolk, skriver Business.dk.

Det danske nichesite MediaWatch indfrier langtfra forventningerne om break even i år. Sitet, der delvist er ejet af JP/Politikens Hus, har måttet fyre en journalist og virksomhedens to salgsfolk, skriver Business.dk.

Tanken var ellers, at MediaWatch skulle udvikle sig til en sund forretning for sine ejere i år. JP/Politikens Hus meddelte således for et år siden, at virksomheden skulle give overskud i 2009, men nu ender den alligevel med et "pænt stort" underskud igen i år, skriver Business.dk.

"Vi når bestemt ikke i plus i år. Vi regner med et lille plus næste år," siger Ole Nørskov til avisen.

Problemet for sitet er, at der ikke har været tilstrækkeligt med annoncer, og at der ej heller har været nok, der har tegnet abonnement på det netbaserede betalingsmedie. Arbejdet med at skaffe flere abonnenter er derfor nu blevet outsourcet til et bureau.

Sidste år skrev Børsen i øvrigt, at MediaWatch var tynget af et underskud på 2,5 mio. kroner. Og i sommer bragte Bureaubiz.dk en række nøgletal.

MediaWatch, der ejes 60 procent af JP/Politikens Hus og 40 procent af A-Pressen, har nu fire fastansatte journalister og en praktikant.

Læs hele historien i Business: Medie-frontløber kæmper med økonomien.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen