Både Business.dk og Mediawatch.dk hoppede her til morgen på Journalisten.dks aprilsnar.
Journalisten.dk skrev 4 minutter efter midnat historien om Se og Hør, der pludselig vil ændre stil, indføre en læsernes redaktør og fremover behandle kendisser med respekt.
I artiklen fortæller chefredaktør Henrk Qvortrup om Se og Hørs velresearchede og gennemdokumenterede artikler. Og siden omtales en helt ny rapport fra organisationen Project for the Excellence in Journalism, som netop offentliggøres i dag den 1. april, som vurderer, at Se og Hør vil kunne tjene masse af penge ved at få et anstændigt ry.
Det glade nye budskab blev her til morgen fanget af Berlingske Business online-redaktion, som kl. 08:12 skrev historien: Se og Hør vil være mere stuerent. Forfatteren til artiklen ringede dog aktivt til Se og Hør for at tjekke, om redaktionen var hoppet på limpinden, hvorefter den blev fjernet fra forsiden af Business.dk.
Senere valgte Mediawatch dog at følge trop: Her blev det klokken 10:27 til historien: Læserredaktør skal holde Se og Hør i ørerne. I skrivende stund findes historien stadig på forsiden af Mediawatch.dk. (kl. 11:20)
Business.dk giver her et overblik over fuphistorier i dagens anledning.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.