Mediaprovider mindes Applestifter med app-velgørenhed

Mediehuset markerer den internationale Steve Jobs-dag med at donere halvdelen af sine indtægter på apps til Kræftens Bekæmpelse.

Mediehuset markerer den internationale Steve Jobs-dag med at donere halvdelen af sine indtægter på apps til Kræftens Bekæmpelse.

I dag, på den internationale Steve Jobs-dag, er der arrangeret mindemøder for den afdøde Steve Jobs i blandt andet USA, Skotland, Philippinerne og Hviderusland. I Skandinavien markerer det dansk-svenske mediehus Mediaprovider mindedagen for Apples grundlægger ved at donere halvdelen af dagens indtjening på apps til Kræftens Bekæmpelse. Det skriver Markedsføring.dk.

Mediaprovider, der blev grundlagt tilbage i 1995, står bag hele to magasiner om Apples produkter – media:mac og iPhone magasinet.

»Steve Jobs – manden der skabte Apple – er ikke blandt os mere. Derfor er det oplagt at vi alle tænker over, hvad vi vil med livet denne dag. Sikkert er det, at døden er en del af livet. Derfor har vi besluttet at donere halvdelen af al vores omsætning på App Store denne dag til Kræftens Bekæmpelse. Kræft er en sygdom, som vi må bekæmpe med alle de midler, vi kan finde. Små som store. Hos Mediaprovider håber vi, at vores bidrag også kan være med til at gøre en forskel,« siger administrerende direktør i Mediaprovider Brian Dixen til Markedsføring.dk.

 

0 Kommentarer