Virksomheden MediaCatch har ansat Carsten Lakner som ny kommerciel direktør. Han indtræder også i virksomhedens ledelse, skriver MediaCatch i en pressemeddelelse.
Carsten Lakner kommer fra en stilling som strategisk konsulent i DR, hvor han også har været marketingchef og drevet en række af DR’s datadrevne projekter.
MediaCatch er en dansk medieanalysevirksomhed, som kan spotte omtaler, ansigter og logoer 24 timer i døgnet på danske tv-kanaler, radiostationer, netaviser og YouTube-kanaler.
MediaCatchs teknologi udspringer af Mediernes Forsknings- og Innovationscenter på Syddansk Universitet (SDU).