Medarbejderne på Nordjyske Medier har nedlagt arbejdet

Dagens fyringer på Nordjyske Medier får nu medarbejderne til at nedlægge arbejdet. ”Jeg ved ikke, om der kommer en avis på gaden i morgen. Men jeg tror det ikke, for dem, der skal lave den, er gået hjem,” siger tillidsrepræsentant. Ledelsen opfordrer til at genoptage arbejdet (opdateret kl. 16.10)
  • Nordjyske Medier
27.02.2019 · 14:20

På et medarbejdermøde har kollegerne på Nordjyske Medier for kort tid siden besluttet at nedlægge arbejdet og gå hjem. Det fortæller tillidsrepræsentant Merete Ejsing Horn til Journalisten.

Arbejdsnedlæggelsen sker i kølvandet på dagens afskedigelser i mediehuset. Tidligere i dag kunne Journalisten fortælle, at sparerunden på Nordjyske Mediers ugeaviser og fotodesk er endt med én frivillig fratrædelse og otte fyringer.

”I øjeblikket er folk i oprør, særligt over at én af de fyrede faktisk er en tillidsmandsbeskyttet kollega,” sagde Merete Ejsing Horn i den forbindelse.

Kun praktikanter og tillidsfolk tilbage

Merete Ejsing Horn var ikke selv til stede på medarbejdermødet, hvor arbejdsnedlæggelsen blev besluttet. Hun sad i møder med ledelsen og sine opsagte kolleger.

”Men lige nu har de fleste taget overtøjet på og er gået hjem. De har nedlagt arbejdet og kommer først igen i morgen ved arbejdstidens start,” fortæller hun.

Hvad betyder det for produktionen af jeres medier?

”Jeg ved ikke, om der kommer en avis på gaden i morgen. Men jeg tror det ikke, for dem, der skal lave den, er gået hjem. Det er kun vores praktikanter og os to tillidsrepræsentanter, der er her,” siger hun.  

Merete Ejsing Horn fortæller desuden, at der lige nu bliver arbejdet på en fælles udtalelse fra kollegerne på Nordjyske Medier. Den vil blive tilføjet artiklen her. 

Ledelsen: Det har store konsekvenser 

Chefredaktør på Nordjyske Medier Lars Jespersen skrev tidligere i dag i en mail til Journalisten, at ledelsen ikke har nogen kommentarer til fyringsrunden.

Men administrerende direktør Morten Vinther Jensen ærgrer sig over medarbejdernes beslutning om at nedlægge arbejdet. 

”Vi føler, vi har haft en god dialog i den her proces, og vi er selvfølgelig utroligt kede af, at de har valgt at tage det her skridt. Vi kan kun opfordre dem til at gå på arbejde igen. For det her har store konsekvenser for læsere og brugere,” siger han og uddyber:

”Vi kommer ikke til at udkomme med vores trykte medier i dag, og vores digitale medier vil højst sandsynligt også være berørt – det er jo de samme skrivende, der laver indholdet.”

Hvorfor har I valgt at opsige en tillidsmandsbeskyttet medarbejder?

”Jeg har ikke konkrete kommentarer til det punkt. Lige nu er vi optaget af at finde ud af, hvad der er op og ned. Men det er jo svært at finde ud af, hvad deres mål med arbejdsnedlæggelsen er, når man nu ikke har nogen talepartner,” siger Morten Vinther Jensen.

”Vi tager de skridt, vi mener, der skal til for at sikre et bæredygtigt mediehus. Det håber jeg da, vi har et fælles mål med medarbejderne om.”

Udtalelse fra medarbejderne

"Vi, medlemmerne af Den Redaktionelle Medarbejderforening på NORDJYSKE Medier, er dybt bekymrede over udviklingen på vores arbejdsplads.

Ikke alene har vi i dag måttet sige farvel til ni gode kolleger. Én har taget imod en frivillig fratrædelsesordning, mens otte er blevet afskediget. Vi har også med bestyrtelse måttet konstatere, at en af de fyrede er tillidsmandsbeskyttet. Udover at det er i strid med reglerne på arbejdsmarkedet, så sætter det også en ny standard for, hvordan NORDJYSKE som arbejdsplads bliver opfattet i offentligheden.

 Vi er vant til at afdække den slags forhold i vores medier – senest da Mariagerfjord Kommune afskedigede en række tillidsvalgte i forbindelse med en sparerunde. Nu står vi selv med en ledelse, der ignorerer disse gængse spilleregler for arbejdsmarkedets parter.

 Desværre er fyringen af otte gode kolleger ikke det eneste eksempel på, at der blæser nye vinde på chefgangen hos NORDJYSKE. Vi er klar over og anerkender den økonomiske trængte situation, som virksomheden befinder sig i. Det er ikke nyt, men ved denne sparerunde har forhandlingsmiljøet været under al kritik. Trods vanlig imødekommenhed og forslag om lempelige fratrædelsesvilkår er vores tillidsmand ikke blevet mødt med samme reelle vilje til forhandling som tidligere.

 Udover fyringen af vores tillidsvalgte kollega må vi sige farvel til otte yderligere kolleger, der har tjent NORDJYSKE trofast og godt i årtier. De har stået i haller, forsamlingshuse, børnehaver, virksomheder i hver en by i hele Nordjylland. De har interviewet og fotograferet tusindvis af nordjyder. Vi vil gerne takke dem. For historierne, fordi de har været gode kolleger, og fordi de har været med til at repræsentere NORDJYSKE så godt, at virksomheden ifølge vores egen ledelse er mere kendt i Nordjylland end Coca-Cola.

 Vi anerkender, at virksomheden er hårdt presset på annoncemarkedet, men vi finder det uforståeligt, at ledelsens reaktion er at skære ned på det redaktionelle område, som ledelsen selv gentagne gange har understreget skal være vores levebrød fremover.

Med venlig hilsen

Medlemmerne af Den Redaktionelle Medarbejderforening på NORDJYSKE Medier."


Opdateres kl. 15.10 med kommentar fra ledelsen.

Opdateret kl. 16.10 med udtalelse fra medarbejderne. 

Kommentar

Seneste jobopslag

CRM konsulent i Børnecancerfonden - bliv en styrke for børnene

Børnecancerfonden
Ansøgningsfrist: 08.05

SoMe-redaktør til Vi Unge

Aller Media
Ansøgningsfrist: 25.04

Udviklingsorienteret redaktør til Mandag Morgen

Mandag Morgen
Ansøgningsfrist: 10.05

Nyhedsjournalist til DR Fyn

DR
Ansøgningsfrist: 22.04

DR Østjylland søger reporter

DR
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp til kommunikation

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad
Ansøgningsfrist: 25.04

KVINFO søger presse- og kommunikationsansvarlig

Kvinfo
Ansøgningsfrist: 23.04

Nyhedsvært til DR Nordjylland

DR
Ansøgningsfrist: 25.04

Chef til B&U

DR
Ansøgningsfrist: 29.04

Chefkonsulent og teamleder for seks kommunikationsrådgivere

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikatør i Greenpeace

Greenpeace Norden
Ansøgningsfrist: 25.04

Er du en skarp kommunikator med bundlinjefokus?

Mødrehjælpen
Ansøgningsfrist: 23.04

Pressekonsulent til Rigshospitalet

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 23.04

Udlandsreporter til Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp med flair for kommunikation

Ankestyrelsen
Ansøgningsfrist: 22.04

JOURNALIST TIL UGEAVISEN MIDTSYD

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 06.05

Forlagschef til Informations Forlag

Information A/S
Ansøgningsfrist: 22.04

Redaktionschef Printcentralen

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 22.04

Vil du svømme med på nyt succesmedie om vand?

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 23.04