Medarbejderne på Berlingske og BT nedlægger arbejdet

Medarbejderne på Berlingske og BT har nedlagt arbejdet på grund af ny strategi, hvor hver tiende i koncernen skal væk. Layout af Berlingskes og BT's papiraviser skal outsources til et eksternt bureau. "Vi forventer, at de medarbejdere, der kommer fra Berlingske Media, fortsætter på vilkår, der matcher dem, de har i Berlingske Media,” siger Tine Johansen (Opdateret 1.3.2018 klokken 9:41)
  • Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
    Medarbejderne på Berlingske nedlægger arbejdet i protest mod udspil fra ledelsen.
28.02.2018 · 14:23

Tidligere i dag blev medarbejderne i Berlingske Media præsenteret for en ny digital strategi. En strategi, der også betyder færre medarbejdere.

For eksempel flyttes layout af BT og Berlingskes papirudgaver over til det eksterne bureau Wunderkind.

Ingen stemte imod arbejdsnedlæggelse

I eftermiddag besluttede medarbejderne på Berlingske at nedlægge arbejdet. På mødet stemte ingen imod, syv stemte blankt. Alle andre medarbejdere stemte for arbejdsnedlæggelsen. Også BT's medarbejderforening har besluttet at nedlægge arbejdet.

Næstformand i Dansk Journalistforbund Tine Johansen siger i en kommentar til planerne om outsourcing af layoutopgaverne, at DJ har en mistanke om, at Wunderkind overtager layoutopgaverne, så Berlingske Media kan slippe billigere.

Den overenskomst, DJ har med Wunderkind, er opsagt til genforhandling.

”Vi har taget kontakt til Wunderkind for at rejse krav til en ny overenskomst, og vi forventer, at de medarbejdere, der kommer fra Berlingske Media, fortsætter på vilkår, der matcher dem, de har i Berlingske Media,” siger hun.

I en kommentar skriver koncerndirektør Anders Krab-Johansen til Journalisten:

"Der er tale om en virksomhedsoverdragelse, og vi vil følge reglerne for den slags," skriver han.

Krab: Wunderkind er mere fleksibel

Anders Krab-Johansen sagde tidligere i dag til Journalisten, at Berlingske Media ikke har valgt Wunderkind, fordi bureauet er billigere.

”Det er mere for at investere i, hvor vi ser os selv i fremtiden. Vi kan få en god kvalitet med høj fleksibilitet ved at få lavet sidelayout eksternt, og vi vil gerne koncentrere os om indholdet og den digitale distribution,” sagde Anders Krab-Johansen.

Sådan er reglerne

Reglerne for virksomhedsoverdragelse er, at den nye arbejdsgiver kan vælge at tegne en ny overenskomst med medarbejderne. Dog vil personlige rettigheder som eksempelvis opsigelsesvarsel og genetillæg fortsætte i hele den resterende overenskomstperiode – hvilket for Berlingskes medarbejdere er frem til 2020.

(Opdateret 1. marts 2018 kliokken 9.41: Medarbejderne på Berlingske har beslutet at genoptage arbejdet)

Kommentar

28/02/2018 - 17:02

Erik Svarre

Medarbejderne i Det berlingske Hus har altid vist stort sammenhold - i lyst og nød. Og gør det igen, nu hvor nøden presser sig på i forbindelse med den aktuelle massefyring. Ja, for sådan må denne meget omfattende fyringsrunde med fangarme i hele huset vel rettelig betegnes.

I den forbindelse er det svært, at forstå den almægtige ledelse i bladhuset ikke langt tidligere har involveret de faglige organisationers repræsentanter i en forhandlig om de meget store strukturelle ændringer, som skal igangsættes i bladhuset. I stedet for den meget konfrontatoriske udmelding om fyringer og ændringer i bladhuset, der som lyn fra klar himmel blev bebudet i dag.

Som hele dagens forestilling ser ud i mine øjne på nuværende tidspunkt står man tilbage med indtrykket af en en god gammeldags vi-alene-vide-ledelse, der har fået et eller andet økonomisk oplæg af ejerne, som man så uden nogen som helst skelen til de ansattes ressourcer og interesse for bladhusets ve og vel omsætter til en række operationelle geværgreb, som præsenteres med forblommede vendinger og fine managementord. Uden nogen form for indlevelse i bladhusets enestående dna bestående af medarbejdersammenhold.

For ėn, der kan huske de 141 dages arbejdsnedlæggelse i Det berlingske Hus way back og den tids dumstædige almægtige ledelses ageren ved denne voldsomme arbejdskamp, hvor meget store strukturelle ændringer i bladhuset ligeldes stod for døren, virker dagens begivenheder lidt dėja vu. Men lad os da ikke håbe, at det går så galt denne gang.

Som tidligere tillidsmand i et andet bladhus vil jeg dog godt sende en hilsen til de efterhånden hårdt prøvede kolleger i Det berlingske Hus, idet jeg giver min fulde støtte til dagens spontane arbejsnedlæggelse. Det er en helt rigtig og meget forståelig markering af jeres meget berettigede utilfredshed. Held og lykke med det fremtidige forløb i arbejdskampen.

28/02/2018 - 18:08

Niels R. Hansen

Det kan ikke siges meget bedre, Erik

01/03/2018 - 15:29

Pelle Ernst Abel

Godt brølt!!! !!!

01/03/2018 - 21:47

Jan Hillers

Hør nu her. Jeg har taget et langt tilløb. AKJ har tidligere tilfredsstillet kyniske og brutale Bonniers og på Danske Medier findes en artikel med Bonniers bestyrelsesfornand der bla fremhævet en overskudsgrad nær 20 på trods af lavere omsætning.
Det er det AKJ er købt til og sikkert delvist har lovet så han alt for tidligt, uden at kende sin nye meget mere komplekse arbejdsplads, kastet sig ud i dette vanvidsprojekt.
Manden er jo ikke dum. Og må let kunne fatte forskellen på Børsen og det mangestrengede Berlingske. Banal organisationsteori.
PS :JP /Poliken ejer nu 49,9 pct af Børsen. Det glemmes for let.

Seneste nyheder

24.09.2018 · 14:48

Avisen.dk kalder sig ikke længere uafhængig

Jakob Albrecht
24.09.2018 · 08:54

Kampvalg om formandsposten hos pressefotograferne i DJ

Maja Langberg
21.09.2018 · 15:20

DJ: Bonnier opfører sig urimeligt

Jakob Albrecht
21.09.2018 · 12:21

Kristeligt Dagblad laver netmedie

Jakob Albrecht

Seneste jobopslag

Kommunikations- og mediemedarbejder

EUC Lillebælt
Ansøgningsfrist: 07.10

Ekstra Bladet søger reportere til Jylland

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 21.10

Pressechef til DMI

DMI
Ansøgningsfrist: 05.10

Rektor til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 30.09

Kommunikationsmedarbejder til sociale medier og presse

Odense ZOO
Ansøgningsfrist: 07.10

Studentermedhjælper

LIF - Lægemiddelindustriforeningen
Ansøgningsfrist: 01.10

FOA søger digital kommunikationskonsulent

FOA
Ansøgningsfrist: 08.10

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør for journalistiske satsninger

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 12.10

Kommunikationskonsulent

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 07.10

Danskskrivende journalist til Slesvig

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 27.09

Forlagsredaktør

Bibelselskabet
Ansøgningsfrist: 04.10

Pressechef til Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 01.10

Kommunikationskonsulent

Patienterstatningen
Ansøgningsfrist: 04.10

SOME- OG CONTENT MANAGER

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 30.09

Reporter til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 28.09

Studiejob i FN Byen

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 07.10