Medarbejderforeningerne i JP/Politikens Hus kræver nu en forklaring fra bestyrelsen. Det sker efter en række problematiske sager om nuværende næstformand Jørgen Ejbøl, der også er formand for Jyllands-Postens Fond.

Tillidsfolk fra Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet har sammen underskrevet henvendelsen til bestyrelsen, som Information har bragt i aftes. Her lyder det, at man "på det kraftigste (vil) opfordre til, at bestyrelsen kommer med en dækkende redegørelse for, hvad det egentlig er, der foregår i koncernen".

Henvendelsen er stilet til bestyrelsen og bestyrelsesformand Lars Munch.

DJ bakker op

Tillidsfolkene nævner både "beretninger om ikke helt rene linjer i den redaktionelle proces" og "udbetalinger af angiveligt millionstore bonusordninger, mens man internt både appellerer til og direkte dikterer tilbageholdenhed blandt medarbejderne".

Men de henviser også til, at toppen i netop JP/Politikens Hus burde vise åbenhed og svare på spørgsmål om Ejbøl-sagerne.

"Vi finder det stærkt kritisabelt, at et stort mediehus lukker sig så voldsomt om sig selv, når vi samtidig forventer, at andre virksomheder, institutioner og personer stiller op, når husets journalister passer deres arbejde og stiller spørgsmål til dem. Den handlemåde kan ikke undgå at ramme os på noget af det væsentligste, vi skal leve af i vores daglige virke: vores troværdighed," lyder det.

Hos Dansk Journalistforbund bakker næstformand Tine Johansen op om medarbejdernes krav om en redegørelse.

»Jeg kan godt forstå deres behov for nogle svar. Det må være en meget ubehagelig oplevelse for medarbejderne i JP/Politikens Hus at se, hvordan andre medier afdækker, hvad der er foregået på de øvre etager i deres egen koncern,« siger hun.

»Jeg kan forestille mig, at det er en mærkelig situation at sidde i et mediehus, som afæsker alle mulige andre svar og kræver åbenhed, og så pludselig opdage, at der faktisk foregår alt muligt, man ikke anede noget om,« fortsætter Tine Johansen.

[quote:0]

En stribe kritiske sager

Ejbøl-sagen startede med, at tidligere kulturredaktør på Jyllands-Posten Flemming Rose fortalte, at Jørgen Ejbøl havde pålagt ham en såkaldt "håndfæstning" – hvor Rose blandt andet ikke måtte optræde i radio og tv – i kølvandet på Muhammed-krisen.

Siden har Information beskrevet, at JP/Politikens Hus' ledelse var splittet, fordi Jørgen Ejbøl i strid med en aftale ville blive på posten som næstformand.

I Radio24syv er Jørgen Ejbøl blevet kritiseret for at have udnyttet sin magt som mediechef i en sag om Bispebjerg Hospital, hvilket han selv afviser.

Der er også en strid om penge. Ifølge bogen 'Pansergeneralen', som Kirsten Jacobsen har skrevet om Jørgen Ejbøl, modtog Ejbøl i forbindelse med, at Lars Munch i 2014 fik 16,8 mio. kr. i fastholdelsesbonus, et lignende beløb. Det er dog ikke dokumenteret i bogen, og ifølge Information fremgår det ikke af koncernens regnskaber.

Paralleløkonomi

Tine Johansen kan også godt forstå, at medarbejderne gerne vil vide, hvem der har fået hvilke millionbonusser.

»Jeg kan godt forstå, at medarbejderne undrer sig over, at der kører en paralleløkonomi i en tid, hvor man siger farvel til en masse kolleger med den begrundelse, at huset skal spare,« siger hun.

Lars Munch har i forbindelse med medarbejdernes henvendelse udtalt sig kortfattet til Information. Her citeres han for:

»Vi har, og jeg har, altid stået for en åben og tillidsfuld dialog med medarbejderne. Jeg vil tænke over, hvordan vi sikrer, at den fortsætter, også i denne tid.«

JP-medarbejdere kritiserede dækningen

I slutningen af oktober beskrev Journalisten, at medarbejderne på Jyllands-Posten var kritiske over for dækningen af Ejbøl-sagen i deres egen avis. Dengang drejede det sig om Flemming Roses håndfæstning og spørgsmålet om den tidligere kulturredaktørs ytringsfrihed.

»Det har været vores mærkesag i mange år. Så er det underligt, at vi slet ikke dækker det,« sagde tillidsrepræsentant Maria Dalhoff, som også er medunderskriver på henvendelsen til bestyrelsen.

Dengang afviste chefredaktør på Jyllands-Posten Jacob Nybroe kritikken. Han henviste til, at avisen havde valgt at lade en ekstern skribent – Jacob Mollerup – dække emnet for at undgå habilitetskonflikter. Han havde ikke nået at skrive noget endnu, da Journalisten henvendte sig.

»Flemming Rose er for mange en tidligere og skattet kollega, og den rolle vil vi ikke bringe nogen medarbejdere i. Derfor har vi bedt en ekstern reporter dække sagen,« sagde Jacob Nybroe.

Han erkendte dog, at ledelsen "nok burde" have orienteret medarbejderne om den beslutning.

Radio24syv-boss kritiserede lukkethed

Tine Johansen hæfter sig ved den formulering.

»Når Lars Munch siger, at han vægter en "tillidsfuld dialog" højt, så indebærer det vel, at han gerne vil forklare, hvad der er foregået. Det er glædeligt at høre,« siger hun.

Du kan læse hele henvendelsen fra tillidsfolkene til bestyrelsen på information.dk her.

I sidste uge bragte Journalisten et indlæg fra Radio24syvs direktør, Jørgen Ramskov, hvor han netop efterlyser åbenhed fra toppen i JP/Politikens Hus.

"Det sker tit, at en magtfuld koncern gemmer sig bag ”ingen kommentarer”. Her er det bare uforståeligt og dybt skadeligt, fordi JP/Politiken er et uhyre magtfuldt mediehus med en lang og flot tradition for at stille magthavere til regnskab for deres handlinger," skrev Jørgen Ramskov.

Jørgen Ejbøl ønsker ikke at udtale sig om henvendelsen.