10 journalister har gennem det sidste halvår forladt Berlingskes højt profilerede Business-redaktion. Selv stjerneskribenterne er rejst. Dårlig opbakning over for kritiske kilder, manglende journalistisk ledelse og et lønniveau, der ikke matcher konkurrenterne, er de væsentligste grunde til det massive mandefald.

Igennem det seneste halvår har omkring 10 journalister forladt Berlingske Business-redaktionen. De fleste er dygtige og ganske erfarne folk. På listen over medarbejdere, der har opsagt deres stilling på erhvervsredaktionen, finder man blandt andet journalisterne Kasper Kronenberg og Morten Johnsen. De fik i efteråret FUJ-prisen for deres bog om Flemming Østergaard og Parkens økonomiske nedtur. En bog, der byggede videre på deres afsløringer i Berlingske. Derudover har fremtrædende skribenter som Anders Heering og David Bentow også sagt farvel til Berlingskes flagskib, Business-redaktionen.

Grundene til, at den enkelte medarbejder siger farvel, er selvfølgelig meget individuelle. Lisbeth Knudsen har tidligere over for Journalisten sagt, at det er naturligt, at erhvervsjournalister ofte skifter job. De er attraktive medarbejdere for private virksomheder, der ofte betaler en højere løn, end mediebranchen kan tilbyde. Men gennem det sidste halvår er det kun et par journalister, der har sagt op for at komme til at arbejde i en privat virksomhed. Mange har forladt avisen til fordel for konkurrenterne.

Et par af journalisterne er blevet lokket af 5.000-10.000 mere i lønningsposen hos konkurrenterne. Især Børsen er kendt for at betale bedre. Andre får ganske enkelt et job med et helt andet indhold og nye udfordringer. Bedre løn og nye udfordringer kan dog ikke alene forklare, hvorfor så mange højtprofilerede medarbejdere forlader Business-redaktionen. Journalistens research – som bygger på interview med 13 personer med kendskab til Berlingske Business – tegner billedet af en redaktion præget af uklarhed om mål og retning, og hvor erhvervsredaktøren bliver rost for at være sød og empatisk, men også kritiseret for at mangle journalistisk tæft.

I det daglige er der langt mellem de journalistiske diskussioner. Den enkelte journalist får på godt og ondt lov til at passe sit stofområde i fred, lyder det. Det er sjældent, at cheferne på Business forstyrrer journalisterne med kreative ideer til artikler.

Morgenmøderne på Business bliver beskrevet som den rene afrapportering, blottet for diskussioner og ideudvikling. Og hvis man zoomer lidt ud, er det ikke kun igennem den seneste tid, at Berlingske Business' svingdør har været højt oppe i tempo. Gennem de seneste fire år har i alt omkring 30 journalister forladt erhvervsredaktionen.

VI SKRUER TIDEN tilbage til sommeren 2009. Her begynder et forløb, som lader til at være symptomatisk for situationen på Berlingske Business, og som er medvirkende årsag til en del af mandefaldet.

Et rygte breder sig blandt journalisterne på avisen. Nogen har set den daværende bestyrelsesformand i Parken Flemming Østergaard gå til møde på chefredaktør og koncernchef Lisbeth Knudsens kontor. Med sig havde han en ordentlig stak papirer.
Mødet vækker opsigt internt i bladhuset, fordi Flemming Østergaard på dette tidspunkt – i løbet af sommeren 2009 – har boykottet Berlingske Tidende og nægtet at snakke mere med avisens ansatte.
Forud for mødet mellem topcheferne Flemming Østergaard og Lisbeth Knudsen er gået en længere periode, hvor

Berlingske har skrevet en lang række stærkt kritiske artikler om Parkens økonomi. Journalisterne Morten Johnsen og Kasper Kronenberg har afdækket, at pengetanken i Parken runger hult. Og ikke nok med det.
De to journalister har også afsløret, at Flemming Østergaards hyre er mere end dobbelt så høj som bestyrelsesformændenes i de langt større selskaber A.P. Møller Mærsk og Carlsberg, og at der foregår en opsigtsvækkende handel med aktier i selskabet.

Det skal senere vise sig, at historierne om Parken holder stik. Men på dette tidspunkt afviser Flemming Østergaard alle anklager. Han har endda beskyldt journalisterne på Berlingske for at fordreje hans forsøg på at forklare sig. Konflikten er spidset til og foregår i fuld offentlighed – blandt andet i fagbladet Journalistens spalter. Flemming Østergaard er så vred over anklagerne mod ham selv og Parken, at han også har forbudt resten af ledelsen i Parken at tale med Berlingske. Han kræver at få en undskyldning.

Da Journalisten dengang præsenterer Lisbeth Knudsen for Flemming Østergaards kritik, svarer hun tilbage, at Flemming Østergaard er velkommen til at henvende sig direkte til hende. Det mener hun ville være mere naturligt. Bestyrelsesformanden fra Parken griber bolden og retter henvendelse til Lisbeth Knudsen, som inviterer ham ind på sit kontor. Med på mødet er også erhvervsredaktør Linda Overgaard, men de to journalister Kasper Kronenberg og Morten Johnsen bliver ikke inviteret med.

Chefredaktør Lisbeth Knudsen bekræfter over for Journalisten, at mødet med Flemming Østergaard fandt sted.
»Han mødte op med et helt ringbind med kommentarer til, hvordan vi havde dækket Parken. Det havde Linda Overgaard og jeg en diskussion med ham om. Vi fastholdt linjen, hvilket gjorde, at Flemming Østergaard efterfølgende ikke ville lade sig interviewe af Berlingske. Vi kan ikke ligge under for pres, fordi en konkret kilde er utilfreds,« siger Lisbeth Knudsen i dag til Journalisten.
 
UMIDDELBART LADER alt til at være i den skønneste orden. Chefredaktøren forsvarer sine journalister og avisens linje. Men det, Lisbeth Knudsen i dag fortæller Journalisten, stemmer tilsyneladende ikke med det budskab, som dengang i august 2009 går videre til erhvervsredaktionens menige medarbejdere.

Da erhvervsredaktør Linda Overgaard skal give et referat af mødet videre til de to journalister bag dækningen, har piben en anden lyd. Linda Overgaard fortæller de to journalister, at Flemming Østergaard havde en lang række kritikpunkter og generelt havde anklaget de to journalister for at være utroværdige. Derudover giver Linda Over-
gaard klart udtryk for, at der efter mødet med fodboldbossen ikke længere er samme opbakning til dækningen af Parken fra chefredaktionen.

Erhvervsredaktør Linda Overgaard efterlader det indtryk, at hun ikke vil stå på mål over for den øverste ledelse.
De to journalister virker rystede. De er ikke på forhånd blevet orienteret om mødet mellem Flemming Østergaard og deres ledelse, og resultatet af mødet lader ikke til at være godt. Hvordan skal de kunne fortsætte den kritiske linje, hvis der ikke længere er opbakning fra chefredaktionen og deres mellemleder? Det altafgørende fundament for at lave kritisk, undersøgende journalistik mod en af Danmarks tungeste og samtidig mest folkekære ledere i det private lader til at være ved at smuldre.
 
EFTER ET PAR DAGE bliver Kasper Kronenberg og Morten Johnsen indkaldt til endnu et møde. Denne gang er det med både Lisbeth Knudsen, Linda Overgaard og daværende chefredaktør Christian Jensen, som i dag er chefredaktør på Information.

Chefredaktionen på Berlingske har efter mødet med Flemming Østergaard gennemført en grundig analyse af artikelserien om Parken. Gennemgangen har ikke rokket ved noget grundlæggende, og chefredaktionen giver en klar melding om, at der fortsat er støtte til deres arbejde. Samtidig giver chefredaktørerne dog besked om, at der skal justeres lidt og holdes igen med tillægsordene.

»Vi valgte som en del af opfølgningen i chefredaktionen ved Christian Jensen at lave en kritisk gennemgang af vores artikler, som blev drøftet indgående med de pågældende medarbejdere,« siger Lisbeth Knudsen.

Journalisterne er umiddelbart lettede over, at chefredaktionen har givet dem grønt lys til at fortsætte. Men forløbet har ikke været godt og sætter sig spor. Meldingen fra deres nærmeste chef, Linda Overgaard, om, at der ikke længere var opbakning til deres dækning af Parken, og at de selv må forsvare sig over for den øverste ledelse, har bidt sig fast.
 
SNAKKEN BEGYNDER NU AT gå på gangene. Folk taler om ledelsens måde at tackle vrede kilder på. Det viser sig, at det ikke er første gang, Lisbeth Knudsen sammen med andre redaktører har holdt møde med utilfredse kilder, uden at de skrivende journalister er blevet involveret i det forinden.

Lisbeth Knudsen har sammen med erhvervsredaktør Linda Overgaard tidligere både haft besøg af repræsentanter fra advokatfirmaet Bech-Bruun, der mente, at journalist Birgitte Erhardtsen var for negativ i sin dækning. Og journalist Anders Rostgaards artikler om B&O faldt heller ikke i bestyrelsesformand Jørgen Wornings smag. Han får foretræde for redaktøren for Berlingske Nyhedsmagasin, Pia Fuglsang Bach, og Lisbeth Knudsen. Begge gange uden at journalisterne bliver inviteret med.

 
DER OPSTÅR ET BEHOV på redaktionen for at få klar besked fra topledelsen. Journalisterne på Business-redaktionen vil have en melding om, hvordan Lisbeth Knudsen håndterer henvendelser fra utilfredse kilder. På et afdelingsmøde i oktober 2009 tropper Lisbeth Knudsen op over for en samlet erhvervsredaktion. Folk står langs væggene for at få plads.

Mødet finder sted i et lokale, hvor stole og borde er erstattet med hvide plateauer i flere niveauer. Puder i alle regnbuens farver ligger spredt rundt omkring. Rummets indretning inviterer til kreativ ideudvikling, men denne dag er stemningen helt anderledes alvorlig.

Lisbeth Knudsen er tydeligvis irriteret. Hele hendes kropssprog signalerer, at hun er vred over at skulle forklare sig over for en samlet erhvervsredaktion. Flere på mødet oplever det, som om chefredaktøren er fornærmet over, at der er blevet stillet spørgsmål ved hendes publicistiske dømmekraft. Hendes øjne skuler vredt rundt i lokalet. Hun sender det samme vrede blik, når hun bliver irriteret på andre debattører i "Presselogen" på TV2 News.

Fornærmet er ikke en karakteristik, som Lisbeth Knudsen mener passer på hende. Men vred, det er hun uden tvivl, da hun står foran den forsamlede erhvervsredaktion.

»Er der noget, jeg altid har stået for, er det en klar journalistisk integritet. Hvis vi har hold i billetterne, bringer vi de historier, der skal bringes. Jeg har altid været parat til som chef, siden jeg var 24 år og startede som leder i den her branche, at stå på mål for modig og kritisk, seriøs journalistik. Derfor var jeg ret vred over, at nogen kunne have den opfattelse, at det ikke var tilfældet. Jeg var både vred, overrasket og temmelig chokeret over det,« siger chefredaktøren i dag.

Lisbeth Knudsen forsikrer dengang i oktober 2009 forsamlingen om, at der selvfølgelig er opbakning til at lave kritisk journalistik på Berlingske Tidende. Det må der ikke herske tvivl om. Men flere oplever det mere, som om de får en skideballe for overhovedet at rejse tvivl om, hvorvidt ledelsen kan modstå presset fra sure kilder, end de oplever det som den støtte og opbakning, de havde brug for at høre.

LISBETH KNUDSEN SLÅR i dag fast, at hun holder møder med dem, hun vil. Som chefredaktør nytter det ikke noget, at hun forskanser sig og ikke lytter til kritik.

»Jeg har det princip, at hvis nogen har noget at klage over det, vi skriver i Berlingske, er det mit ansvar og min forpligtelse at lytte og finde ud af, om kilden har noget at have det i. Jeg har det sådan, at det er sundt at se folk i øjnene, som klager. Som chefredaktør forholder jeg mig retten til at holde møde med dem, jeg har lyst til, uden bisidder, men fremkommer der en konkret klage, så bliver journalisten og nærmeste chef naturligvis involveret, og ved jeg på forhånd, hvad der måtte komme af klager, så bliver journalisten og nærmeste chef også involveret på forhånd,« siger chefredaktøren.

Det var dog ikke tilfældet i forløbet omkring dækningen af Parken. Her var journalisterne ikke involveret på forhånd. Men Lisbeth Knudsen mener alligevel ikke, at der har været grund til »den mindste gran af usikkerhed om chefredaktionen og erhvervsredaktørens opbakning til den kritiske journalistik«. Men hun understreger, at hun mener, der skal være plads til og åbenhed over for en intern, kritisk debat.

»På et tidspunkt blev der rejst et spørgsmål til vores sagsbehandling i forbindelse med klagesager. Derfor holdt vi det afdelingsmøde, som jeg deltog i. Det blev skåret ud i guldpap, at er der en konkret sag eller klage, så er den enkelte journalist involveret i både at komme med argumenter og kommentarer til den konkrete klage. Det tror jeg ikke, at der var nogen, der kunne være i tvivl om efter det møde, hvis de havde været det før. Det håber jeg ikke, og jeg har ikke hørt en eneste efter det møde rejse nogen kritik af hverken procedurer eller orientering til den enkelte medarbejder i tilfælde af klagesager,« siger Lisbeth Knudsen.

 
I NOVEMBER 2009 står det for alvor klart for resten af verden, at den stærkt kritiske dækning af Parken i Berlingske holder hele vejen igennem. Torsdag den 19. november 2009 dropper Parken alle tidligere udmeldinger om overskud og nedjusterer forventningerne. Nu venter Parken pludselig et underskud på en kvart milliard på årsregnskabet. På redaktionsmødet dagen efter foreslår en kollega at give en hånd for, at det nu har vist sig, at Berlingskes artikler var fuldstændigt rigtige. Men ingen klapper. "Nu skal vi ikke hovere," lyder det tørt.

Et år senere – på Dansk Journalistforbunds Fagfestival i november 2010 – modtager Kasper Kronenberg og Morten Johnsen Foreningen for Undersøgende Journalistiks pris for årets undersøgende bog. Bogen bygger videre på deres artikler i Berlingske. Men på det tidspunkt har de begge allerede afleveret deres opsigelser på Berlingske Tidende.

Kasper Kronenberg har sagt sin stilling op som daglig leder af Business.dk for at blive menig journalist på et nyt medie ejet af JP/Politikens Hus, en hjemmeside med navnet Finanswatch.dk. Derudover flytter to andre medarbejdere fra Berlingske Business til Finanswatch.dk. Anders Heering bliver den nye chefredaktør på sitet, og Pia Glud Munksgaard bliver ansat som skrivende journalist. Morten Johnsen er blevet headhuntet til Jyllands-Posten, hvor han fortsat dækker dramaet om Parkens økonomi. Han afslørede blandt andet forhandlinger mellem Parken og den russiske milliardærarving Arkady Abramovitj om at skyde knap en halv milliard ind i Parken.

Derudover har journalisterne David Bentow, Hanne Arntoft, Tage Otkær og Charlotte Pries Jensen forladt Business-redaktionen af forskellige grunde. I efteråret 2010 bliver der ansat to journalister på Berlingske Business, Nicolai Raastrup og Simon Kirketerp. Men de siger op igen, endnu før de har haft deres første arbejdsdag på Berlingske Business. Begge går i stedet til Børsen.

Lisbeth Knudsen mener ikke, at der er eller har været nogen specielle problemer på Business-redaktionen trods de mange opsigelser. Hun kan ikke genkende Journalistens beskrivelse af, at der ikke skulle være en stærk journalistisk ledelse på erhvervsredaktionen og tvivl om opbakningen over for kritiske kilder.

»Det er ganske enkelt noget vrøvl og et beskidt forsøg på ad anonym vej at skade Berlingske. Det sker selvfølgelig med mellemrum, hvis en eller to rejser, at der kommer uro i rækkerne, og så er der flere, der pludselig får tanker om at skifte. Det har jeg oplevet andre steder på præcis samme måde, og det sker også på andre arbejdspladser. Vi har lige så hurtigt, som der er kommet skift, været i stand til at rekruttere fremragende medarbejdere til Business-redaktionen. Så selv om det er ærgerligt at miste gode folk, så kommer der andre gode kolleger til,« siger hun og fortsætter.

»De, der er rejst, er rejst af mange grunde. Det kan være ønsker om karriereskift, helt andre typer job og højere lønninger. Jeg kan ikke på nogen som helst måde genkende det billede, du tegner af, at der ikke skulle være mål og retning. Der er fuldkomment klare koncepter for, hvordan vores businessstof skal laves,« siger Lisbeth Knudsen.

Vi har bedt Linda Overgaard kommentere kritikken af, at der mangler journalistisk mål og retning på Berlingske Business-redaktionen. Vi har ligeledes bedt hende forklare, hvorfor hun siger til journalisterne bag afdækningen af Parkens økonomi, at der ikke længere er opbakning til dem efter mødet mellem ledelsen og Flemming Øster-
gaard, og hvorfor hun giver udtryk for, at hun ikke vil stå på mål for sine journalister. Erhvervsredaktør Linda Overgaard har ikke ønsket at medvirke i artiklen og henviser i stedet til Lisbeth Knudsen.