Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:00 12.10.2022 Jakob Albrecht

Medarbejdere må holde så meget ferie de vil – der er bare et krav

Medarbejdere må holde så meget ferie de vil – der er bare et krav

Fabrizio Bensch/Reuters/Ritzau Scanpix

Drømmer du om at holde lange ferier? Og gøre det på præcis det tidspunkt, hvor det passer dig og din familie? Så skal du måske skifte til advokatbranchen. Her kan medarbejderne i advokatfirmaet Grosen & Svith Advokater nemlig selv bestemme, hvor meget ferie de vil holde.

Tanken bag er at skabe rammerne for bedre work-life balance. Det skriver K-News, der er nyhedsmedie for advokatbranchen.

Det eneste – men ikke ubetydelige – krav er, at de ansatte kun kan holde længere ferie, når de har indfriet virksomhedens krav til indtjening.

Sker det, er der fri bane for at pakke kufferten.

”Hvis man opnår sit faktureringskrav på 10 måneder, så er man i princippet fri til at holde to måneders ferie,” forklarer Kristian Svith, advokat og partner hos Grosen & Svith Advokater.

Kristian Svith vil ikke fortælle, hvor meget de ansatte skal tjene for at holde mere ferie, men efter hans opfattelse ligger hans virksomhed ”i den lave ende i forhold til andre advokathuse”.

”Idéen er at give vores medarbejdere den frihed til selv at bestemme, hvor meget man vil arbejde i en vis periode, for at man så kan holde mere ferie, end hvad ferieloven og de fem feriefridage tilbyder,” siger Kristian Svith til K-News.

SENESTE NYT

Flere nyheder