Klokken 00.15 Antal øl:(u)passende, passive smøger: 756. Personer jeg har set før, men ikke kan huske, hvad hedder: 17 (plus det løse). Personer jeg aldrig har set før: stort set resten af de 900 deltagere.

Klokken 02.35 To timer siden jeg var på vej i seng. Blev lokket fra Bistroen ned i Stjernebaren. Beviser, at alt er, som traditionerne foreskriver: a) journalister kan ikke leve uden fadøl, b) mandlige journalister bliver usikre, hvis de bevæger sig mere end to meter væk fra baren, c) kvindelige journalister må som sædvanlig byde sig selv og hinanden op og d) en FagFestival er lig med hygge, netværk, harmløs flirt og en undskyldning for at drikke på en søndag.

Klokken 08.30 Vækkeur. Klokken 08.31: Vækkeur.

Klokken 08.32 Vækkeur.

Klokken 09.05 JOURNALISTENs chefredaktør spurter af sted udenfor i høj sol. Har hun ikke fattet, at det hele handler om at få røde øjne af træthed, røg og dårligt indeklima? At det er en del af konceptet at undgå frisk luft og motion?

Klokken 10.05 Har valgt det seriøst klingende arrangement "Etnisk Etik". Ville egentlig hellere pille i min egen navle og udvikle mig til "NLP og journalistik", men jeg skal jo skrive dagbog. Ups!!! Jens Linde fra Danmarks Radio er åbenlyst vant til at skulle tale i overskrifter og på under et minut og tyve, men jeg har ikke hørt efter. Spottede lige Charlotte fra min gamle årgang, mens jeg scannede lokalet for kendte ansigter. Er det ikke det, der er meningen med en FagFestival? At møde gamle venner, fjender og bekendte og se, om de kan huske én selv?
Et referat? Noget med at skildre samfundet på godt og ondt, katolske bøssekor og muslimske undertøjsmodeller. Og 400.000 etniske minoriteter. Det lyder næsten som et kæledyr. Et truet ét, naturligvis.

Klokken 10.17 Antal tanker om, hvorvidt Jens Gaardbo farver sit hår: 14. Overvejelser om, hvorvidt det er for pinligt at spørge Anders Jerichow, om han stadig taler med Kresten Schultz Jørgensen: 5.
Jerichow taler om Naser Khader, religion som årsagsforklaring og kællingen ved siden af!!! Den pæne mand … Nårh … det var bare for at illustrere, hvordan vi taler om perkere … undskyld … anden generations .. undskyld .. indvandr .. nydanske … nej, jeg mener … etniske minoriteter.
Tror sidekvinden har set sig lidt lun på Jerichow. Hvisker til mig, at han er sød. "Hans stemme får mig til at flyde helt hen," smiler hun glad. Måske har han en mulighed for at blive afspændingsterapeut, hypnotisør eller Den Talende Sexbombe, hvis Aktuelt virkelig lukker og slukker? (Ja, ja, men Richard Gere er jo også gråhåret).
Hvor er Ekstra Bladet, når man har brug for avisen, der af og til tør??? Både Gaardbo og Jerichow er andengenerationsindvandrere. Og så fra Sverige!

Klokken 12.20 Køber en Jolly Light (den eksisterer virkelig) og trisser ind til buffeten. Som jeg allerede for en måned siden skulle forudse, at jeg bare ville have vildt meget lyst til i dag.
Orker ikke at lære om mine muligheder for at søge på nettet. Sikkert rasende relevant, men nej. Og er muligvis for snerpet eller overfodret til at hidse mig op over fisseflokke og pikstormere.

Klokken 13.10 Gymnasieelever har lavet Aktuelts forside. Super magasin-folkene bag Copenhagen Living – Kim Flyvbjerg og Anders Peter Mejer- har lavet Berlingskes. Det gi'r sgu da rent karrierestress. Hvor gammel er ham Flyvbjerg. 27? 28? Og han har allerede prøvet at være chefredaktør mere end én gang. Hvad har jeg gjort galt?

Klokken 13.49 Here we go again: En kvindelig kollega roser Berlingskes forside men siger, at hvis hun skulle se på den dag efter dag, ville det være som at se på ALT for damernes forsider. En omgang Kejserens Nye Klæ'r og "han har jo ikke noget på". Hvorfor er det altid os, der hives frem, når de dårlige eksempler skal illustreres? Og er det ikke vigtigere, hvad der er indeni end uden på?
Sidder pludselig og tæller efter. Tankevækkende, at seks ud af de ti gymnasieelever er piger. Hvorfor er der næsten fem gange så mange mænd som kvinder i FagFestivalens paneler? Hvor er vi henne?

Klokken 15.15 Dadadadadadada. Penge, pressedækning og ære er på dagsordenen i det store auditorium. Sten Baadsgaard skal mindes, hans arbejde skal inspirere, og en eller anden skal gå herfra med fuld bevågenhed.
"Christian Frederiksen," jubler Nissen fra DR. Men det er jo Frede! Jeg føler, hvordan lidt af glorien stråler på mig. Jeg gik trods alt på årgang med ham, har indåndet samme luft som ham og sovet til de samme forelæsninger. Hvem var klar over hans lysende potentiale dengang i begyndelsen af 90'erne, hvor han slæbte sig hen ad gangene i bunkeren i Århus uden at spidse albuerne, råbe op og køre sig selv i stilling til Jyllands-Posten? Afleverer sympatisk pengene til Kræftens Bekæmpelse. En rigtig mand.

Klokken 15.45 Uhhhmmmmmm. Champagne og kransekager. Hold kæft, hvor er det skønt at være journalist. Og sådan en smule kan da umuligt fede. Eller …?

Klokken 16.26 HVAD????????? En fremmed er flyttet ind på vores hotelværelse her på andendagen. Her i vores tosomhed er der pludselig redt op på sofaen, en sportstaske og en damefrakke er flyttet ind. Hvad ligner det? Og uden et ord?

Klokken 16.28 Hvem fanden er Lone V. Andersen? Er det for meget forlangt at vide, hvem man skal dele snorken, prutter og havudsigt med? Åbenbart. Måske er jeg bare blevet for gammel og blufærdig til et liv på højskolemanér.

Klokken 16.55 Får et kort øjeblik dårlig samvittighed over alle "burde'rne". Har ikke besøgt Brillebussen, testet en ergonomisk korrekt stol eller fået tjekket min pension.

Klokken 20.55 Festmiddag a la Nyborg. Gelérand, kalvekød og islagkage. Hvor er hammondorglet?
Status: Antal tanker om priser og anerkendelse: 32. Antal genstande: vælger jeg at fortrænge. Desperate overvejelser om, hvorvidt jeg har valgt forkert, overset noget eller misforstået det meste: 24.

Tak til Bridget Jones og hendes dagbøger for inspiration og opmuntring.