Med ordet i vores magt

DEBAT: Virkeligheden skabes af de ord, vi bruger. Derfor er det ikke ligegyldigt, når DR beskriver en juletræskonflikt som en ”kamp mellem danskere og muslimer”, som det skete i dokumentarserien ’Historien bag historien’ i juni

Seriens første afsnit ’går bag’ juletræssagen fra 2012, hvor et bestyrelsesflertal i den almene boligforening Egedalsvænge stemte nej til et juletræ.     

Dengang lød historien i de fleste danske medier, at et muslimsk flertal havde stemt nej til juletræet på grund af religion. Jeg har dog endnu ikke set en muslimsk kilde fra bestyrelsen citeret for, at religion skulle være bevæggrunden. 

Denne vinkel afkræftes også af et daværende bestyrelsesmedlem, som er troende muslim, men stemte for juletræet. Den nuance blev der imidlertid ikke plads til i den ellers massive me­diedækning. Heller ikke i DR’s dokumentar halvandet år efter, hvor seks af de syv beboere, der tales med, er etniske danskere. Taget i betragtning af, at etniske danskere kun udgør 37 procent af beboerne i Egedalsvænge, virker det ret unuanceret.

Problemet rækker imidlertid ud over DR. I foråret afsluttede jeg mit speciale om journalistisk dækning af marginaliserede grupper, og i den forbindelse talte jeg med fire personer med anden etnisk baggrund end dansk fra Egedalsvænge. Deres opfattelse af danske medier er, at de forstørrer, misinformerer og altid kommer lidt ”krydderi” på. De påpeger alle, at medierne ofte har fokus på etnicitet, uden at det har relevans for historien, og så er de især trætte af mediernes generalisering, hvor de føler, at de bliver taget til indtægt for andres handlinger. Det mærkede de helt konkret ved dækningen af juletræssagen:

”Medierne har gjort, at folk har været racister imod hinanden i Egedalsvænge. Jeg har også selv oplevet, at der blev set med skæve øjne til mig, og det er første gang, jeg har oplevet det i Egedalsvænge.”

Undersøgelser af romaer i Spanien og palæstinensere i England viser, at mediedækningen har betydning for ens selvopfattelse, og hvis en gruppe ikke føler sig repræsenteret i medierne, kan det have en negativ indflydelse på dens oplevelse af anerkendelse i samfundet. Det giver medierne et ansvar, som en kilde fra Egedalsvænge beskriver således:

”Bare det, at man siger ’nydansker’ og ’dansker’, så har man sat en grænse, hvor nydanskerne er dem med sort hår og brun hud, og danskerne, det er den rigtige befolkning.”

Som journalister har vi imidlertid et valg. Frederiksborg Amts Avis har siden januar 2012 haft særligt fokus på at være til stede i Egedalsvænge og også fortælle positive historier fra området. Og det er noget, der er blevet lagt mærke til:

”Frederiksborg Amts Avis har gjort et stort arbejde for også at vise en positiv side fra Egedalsvænge, også efter juletræet. Det har hjulpet med at ændre image, og så har vi bevis for, at aviserne også nogle gange skriver positivt om os. Bare det at vise os, at man ønsker at fremme de positive ting, det er et godt skridt.”

Hver tiende dansker er indvandrer eller efterkommer. Måske det er tid til at droppe det sproglige skel imellem dem og os. Ord skaber ikke kun virkelighed, de kan også skabe forandring.

DR har ikke ønsket at kommentere indlægget.

Annelene Højvang Larsen er cand. public. og webredaktør hos Forbrugerrådet Tænk


Illustration Gitte Skov

9 Kommentarer

Rasmus Skat Andersen
3. OKTOBER 2014
@Ingrid Uma

@Ingrid Uma
Det har jeg efterfølgende også læst, men jeg også set, at formanden for bestyrelsen Karin Leegaard var uenig i det, og at der var en, som tilbød at stå for indkøb og hun tilbød selv at stå for arrangementet.
www.3b.dk/nyheder/nyhed/&newsid=2387
Så der er tydeligvis uenighed om, hvad der fandt sted på mødet. Og jeg kan stadig ikke se, at medierne gjorde noget forkert ved at at skrive, at et muslimsk flertal i bestyrelsen valgte at aflyse julearrangementet (det fremgår også af mødets referat).
Ingrid Uma
2. OKTOBER 2014
Ifølge bestyrelsesmedlemmer
Ifølge bestyrelsesmedlemmer der udtalte sig den gang var der tilsagn om penge til festen - men ingen på mødet påtog sig opgaven at arrangere / organisere festen og indkøp af juletræ mm.
og herfor blev der på mødet ikke tildelt penge til arrangøren/er der ikke fandtes -
Således årsag: ingen arrangør meldte sig = afslag på støtten
Rasmus Skat Andersen
2. OKTOBER 2014
@Annelene Højvang Larsen

@Annelene Højvang Larsen
Et opklarende spørgsmål. Hvis det ikke var religion, der lå bag afslaget til støtten, hvad er så årsagen? Det kan jo ikke skyldes, at julen kom på dem.
Og penge har de tydeligvis nok af, jvf. støtten til Eid-festen.
Annelene Højvang Larsen
2. OKTOBER 2014
@Rasmus Skat Andersen

@Rasmus Skat Andersen
Jeg mener, at det er voldsomt at beskrive juletræssagen som 'en kamp mellem danskere og muslimer'. Og jeg mener, at man automatisk antyder, at religionen spiller en rolle i beslutningen, når flertallet betegnes som 'muslimer'. Dermed ikke sagt, at medierne partout skal afholde sig fra det, men det er relevant at være bevidst om, at det ikke er et objektivt valg - og at det har betydning for, hvordan historien fremstilles.
Rasmus Skat Andersen
1. OKTOBER 2014
@Annelene Højvang Larsen

@Annelene Højvang Larsen
Vi er helt enige om, at man som journalist skal overveje sit ordvalg. Men jeg bare stadig ikke se, hvad der er gjort forkert i den konkrete sag. Så vidt jeg ved er følgende fakta:
1) Bestyrelsens flertal er muslimsk.
2) Bestyrelsen vil gerne støtte eidfesten .
3) Bestyrelsen vil ikke støtte juletræfesten (med et langt mindre beløb).
Du mener så, at fordi bestyrelsen ikke har begrundet afslaget med religion, må medierne ikke skrive, at flertallet af muslimer? Eller for at sætte set lidt på spidsen, at fordi bestyrelsen afviser, at deres religiøse overbevisning har haft indflydelse i sagen, skal medierne undlade at skrive, at de er muslimer?

Flere