Illustration Gitte Skov

Seriens første afsnit ’går bag’ juletræssagen fra 2012, hvor et bestyrelsesflertal i den almene boligforening Egedalsvænge stemte nej til et juletræ.     

Dengang lød historien i de fleste danske medier, at et muslimsk flertal havde stemt nej til juletræet på grund af religion. Jeg har dog endnu ikke set en muslimsk kilde fra bestyrelsen citeret for, at religion skulle være bevæggrunden. 

Denne vinkel afkræftes også af et daværende bestyrelsesmedlem, som er troende muslim, men stemte for juletræet. Den nuance blev der imidlertid ikke plads til i den ellers massive me­diedækning. Heller ikke i DR’s dokumentar halvandet år efter, hvor seks af de syv beboere, der tales med, er etniske danskere. Taget i betragtning af, at etniske danskere kun udgør 37 procent af beboerne i Egedalsvænge, virker det ret unuanceret.

Problemet rækker imidlertid ud over DR. I foråret afsluttede jeg mit speciale om journalistisk dækning af marginaliserede grupper, og i den forbindelse talte jeg med fire personer med anden etnisk baggrund end dansk fra Egedalsvænge. Deres opfattelse af danske medier er, at de forstørrer, misinformerer og altid kommer lidt ”krydderi” på. De påpeger alle, at medierne ofte har fokus på etnicitet, uden at det har relevans for historien, og så er de især trætte af mediernes generalisering, hvor de føler, at de bliver taget til indtægt for andres handlinger. Det mærkede de helt konkret ved dækningen af juletræssagen:

”Medierne har gjort, at folk har været racister imod hinanden i Egedalsvænge. Jeg har også selv oplevet, at der blev set med skæve øjne til mig, og det er første gang, jeg har oplevet det i Egedalsvænge.”

Undersøgelser af romaer i Spanien og palæstinensere i England viser, at mediedækningen har betydning for ens selvopfattelse, og hvis en gruppe ikke føler sig repræsenteret i medierne, kan det have en negativ indflydelse på dens oplevelse af anerkendelse i samfundet. Det giver medierne et ansvar, som en kilde fra Egedalsvænge beskriver således:

”Bare det, at man siger ’nydansker’ og ’dansker’, så har man sat en grænse, hvor nydanskerne er dem med sort hår og brun hud, og danskerne, det er den rigtige befolkning.”

Som journalister har vi imidlertid et valg. Frederiksborg Amts Avis har siden januar 2012 haft særligt fokus på at være til stede i Egedalsvænge og også fortælle positive historier fra området. Og det er noget, der er blevet lagt mærke til:

”Frederiksborg Amts Avis har gjort et stort arbejde for også at vise en positiv side fra Egedalsvænge, også efter juletræet. Det har hjulpet med at ændre image, og så har vi bevis for, at aviserne også nogle gange skriver positivt om os. Bare det at vise os, at man ønsker at fremme de positive ting, det er et godt skridt.”

Hver tiende dansker er indvandrer eller efterkommer. Måske det er tid til at droppe det sproglige skel imellem dem og os. Ord skaber ikke kun virkelighed, de kan også skabe forandring.

DR har ikke ønsket at kommentere indlægget.

Annelene Højvang Larsen er cand. public. og webredaktør hos Forbrugerrådet Tænk

Illustration Gitte Skov