Med navns nævnelse

Mens seere ringede ind og fortalte TV 2/Østjylland om deres dybe, personlige problemer, stod deres navne og bopælsby på skærmen.

Mens seere ringede ind og fortalte TV 2/Østjylland om deres dybe, personlige problemer, stod deres navne og bopælsby på skærmen.

»Min kone har smidt mig ud her til aften. Jeg elsker hende stadig højt. Hvordan får jeg hende tilbage?«
Mens manden stiller sit spørgsmål til psykologen i den brevkasse, TV 2/Østjylland er begyndt at sende direkte hver mandag aften, toner hans for- og efternavn frem på skærmen. Seerne får også at vide, at han er ansat ved DSB og bor i Langå.
Psykologen spørger, hvorfor manden er blevet smidt ud. Han svarer, at de ikke kan blive enige om, hvor tit de skal have sex. Han vil en gang om ugen, hun vil kun en gang om måneden.
Hun har tidligere været udsat for noget, som gør, at det kniber med hendes lyst til sex, forklarer han.
Det overlades til seernes fantasi, hvad konen har været udsat for. Det vil DSB-manden trods alt ikke udbasunere over hele Østjylland. Men han har også allerede sagt nok.
Den DSB-ansatte ringede ind, da TV 2/Østjylland sendte den anden udsendelse med psykologen. Ugen efter optrådte alle, der kom igennem, kun med deres fornavne på skærmen. Men det var hverken episoden med manden fra Langå eller nogle af de andre mennesker, der blotlagde deres inderste følelser med navns nævnelse, der fik stationen til at skifte kurs.
»I de to første udsendelser valgte nogle seere selv at være anonyme, mens andre ikke gjorde. Det så fjollet ud med den forskel. Derfor diskuterede vi, om det var væsentligt for os, at seerne får at vide, hvem der er på. Og det er det ikke, så nu bringer vi kun deres fornavne,« siger redaktionschef Jacob Nybroe.

Et vildskud
Redaktionschefen har ikke selv set udsendelsen med den DSB-ansatte fra Langå. Men efter at have fået indslaget refereret kalder han det et eksempel på, at det er gået galt.
»Når folk ringer ind, skal de igennem en sluse, for vi vil helst have fat i seere, som har spørgsmål, der kan være relevante for andre. Men der er altid risiko for et vildskud i en direkte udsendelse. Vi må så leve med, at vi har kvajet os en enkelt gang,« siger Jacob Nybroe.
Normalt accepterer den østjyske tv-station kun anonyme kilder i særlige tilfælde, så Jacob Nybroe havde ikke på forhånd tænkt over, om alle automatisk burde være anonyme.
»Vi har ikke lavet den type program før, så vi havde regnet med, at et par ville ringe, hvis de for eksempel havde besvær med at få gang i sex-livet igen, efter at de havde fået børn. Eller hvis de var i tvivl om, hvad tid deres børn bør være hjemme om aftenen. Men nogle er på selvmordets rand, når de ringer til os. Det kom bag på os,« siger redaktionschefen.
Det burde tv-stationen have forudset, mener chefpsykolog Nicole Rosenberg fra Psykiatrisk Hospital i Århus.
»Det er en klar tendens i dag, at folk gerne vil tale om deres sorger og bekymringer. Men de kan ikke altid overskue, hvad konsekvensen bliver, når de ringer til et direkte program og får deres navne på skærmen. Har DSB-manden fra Langå for eksempel tænkt på, at hans børn kan blive drillet med, at deres far og mor ikke kan finde ud af, hvor tit de skal gå i seng sammen,« spørger Nicole Rosenberg.
»Det er også langtfra sikkert, at hans kone har lyst til, at andre skal vide, at hun har været udsat for incest eller er blevet voldtaget. Men hun kommer ufrivilligt til at optræde i udsendelsen. Det er uetisk,« siger Nicole Rosenberg.

Al for kort tid
DR-radioprogrammet Tværs har mere end 20 års erfaring i at behandle psykologiske problemer i ærteren. Her kan unge ringe og tale ud med socialrådgiver Tine Bryld. Men det bliver helt bevidst ikke sendt direkte.
»Vi er meget påpasselige, når vi sender de unges problemer ud til andre. Hvis vi kommer til at skade en lytter, som ringer ind, er vi ansvarlige for hendes problem. Derfor redigerer vi de ting ud, som kan afsløre, hvem den unge er, og vi forbereder hende på, at alle, der kender hende, vil kunne genkende hendes stemme,« siger Torben Smidt Hansen, der er daglig leder af programmet.
I visse tilfælde får den unge præcist at vide, hvornår hun kommer på, så hun kan sørge for, at hendes forældre ikke hører radio på det tidspunkt.
Der er også en anden afgørende forskel på Tværs og TV 2/Østjylland. I Tværs varer en samtale mellem den unge og Tine Bryld i gennemsnit over en time. Det redigeres ned til cirka 20 minutters udsendelse. Hos tv-stationen i Randers er seerne igennem til psykologen live i to-tre minutter.
»Det lyder betænkeligt. Psykologen kan umuligt nå at få et indblik i folks liv på så kort tid. Hvis man skal hjælpe folk, kræver det tid. Ellers er der stor risiko for, at den seer, der ringer ind, ikke får et råd, men bliver udstillet som en skæbne,« siger Torben Smidt Hansen.

0 Kommentarer