search

Med livet som indsats

18 år som korrespondent i Mellemøstens krig og kaos har sat sine spor i sjælen. TV 2s Steffen Jensen er netop nu aktuel med en bog om sine oplevelser.

18 år som korrespondent i Mellemøstens krig og kaos har sat sine spor i sjælen. TV 2s Steffen Jensen er netop nu aktuel med en bog om sine oplevelser.

KORRESPONDENT. Steffen Jensen er på en såkaldt terrorscene tæt på en bus, der er blevet sprængt i luften. Han går et skridt baglæns og er ved at falde ned fra en kantsten. For at undgå faldet griber han fat i en lygtepæl, men sætter sin hånd midt i en klæbrig masse. En masse, der viser sig at være kød fra eksploderede lig, der er 'slasket' op på lygtepælen.

Der er oplevelser som denne, der igennem årene har sat sig i Steffen Jensen. Ellers er det især billeder af børn, der lider, der har bidt sig fast.

»I Afghanistan var der to børn, der havde leget med en bombe, som de havde smidt ind i et bål. Begge drenge var blevet forbrændt over hele kroppen og lignede små mumier. Deres far sad efterfølgende på hospitalet og prøvede at vifte alle fluerne væk. Først døde den ene dreng og næste dag den anden. Det er fuldstændigt umuligt at have med at gøre,« siger Steffen Jensen.

TV 2s korrespondent har da også kun overlevet med sin forstand i behold på grund af én ting. Sin familie. Hvis ikke han havde muligheden for at kunne trække sig væk i perioder og være sammen med sin kone og børn, ville han ikke kunne hænge sammen som menneske. Familien er Steffen Jensens ‚lille fredsfyldte oase‘, hvor han kan tanke op og genvinde sin mentale styrke.

Han kan se på de kolleger, der ikke har familie, at der er en risiko for at blive kynisk og få en meget hård tilgang til verden, hvilket er en overhængende fare ved jobbet. Det er derfor essentielt for Steffen Jensen at have et alternativ til journalistikken, hvor han kan koble fra. For selvom man bliver nødt til at have et professionelt filter og fokusere på at lave journalistik, når man er ude, skal man stadig kunne forstå de mennesker, det handler om.

Journalistikken må derfor aldrig blive vigtigere end familien. Det er ifølge Steffen Jensen den, det gør en til et helt menneske, og som sådan også til en bedre journalist, fordi man er del af en hel tilværelse og derfor også forstår begivenhederne ud fra et menneskeligt perspektiv. Derfor prøver han også at skåne familien i vid udstrækning, selvom den tager en ‚ordentlig spand lort‘ engang i mellem.

Når Steffen Jensen en sjælden gang forsøger at fortælle sin kone om sine oplevelser, går det ofte helt galt.

»Jeg kom til at fortælle min kone om det store jordskælv i Tyrkiet. Efter et par dage var ligene begyndt at stinke, og jeg så børn, der sad oven på murbrokkerne ude af stand til at forstå, hvad der var sket, og at deres forældre var døde. Det prøvede jeg at tale med min kone om, og så brød jeg totalt sammen,« fortæller han.

Det er ikke kun privat, følelserne kan være svære at kontrollere. Han husker en episode i begyndelsen af sin ansættelse på TV 2, hvor han lod egne holdninger overskygge den journalistiske formidling.

Det var i en periode, hvor mange vesterlændinge blev taget som gidsler i Libanon. Og hvor Steffen Jensen kendte nogle af gidslerne og deres familier og derfor var følelsesmæssig påvirket af det, der skete. Samtidig synes han ikke, at regeringerne i de pågældende lande tog situationen alvorligt.

Han skulle lave et indslag om en amerikansk FN oberstløjtnant, der var blevet hængt, og hvor Hizbollah havde sendt billederne ud på video. Han fik en lydmand til at lave noget effektlyd med kæder, der skrabede hen ad jorden, fængselsdøre, der smækkede, og et hjerte, der bankede. Til sidst fik han en grafiker til at fryse billedet af den hængte obersts fødder og tilføje en rulletekst, der kørte som i en film. Alle navnene på de kidnappede, hvem de var kidnappet af, og hvor længe de havde siddet kørte ned over skærmen.

Nyhedsudsendelsen gik totalt i stå, mens Steffen Jensens ‚rulletekst' i over et minut kørte over skærmen.

»Samuel Rachlins kæbe ramte bordet, han kunne bare ikke tro sine egne øjne. Og alle i studiet tænkte: Hvad fanden sker der? Men Samuel genvandt så fatningen og kørte videre. Men jeg siger dig, da udsendelsen var slut. Himlen faldt ned i hovedet på mig. Og med god grund. Jeg havde brugt TV 2 som min egen private talerstol for mine følelser,« siger Steffen Jensen.

Steffen Jensen griner af sig selv ved tanken.

»Det kan man jo ikke. Det var sgu et under, at jeg ikke blev fyret.«

På trods af de psykiske konsekvenser af den journalistik, som Steffen Jensen laver, føler han stadig en stærk forpligtigelse over for sit job og får dårlig samvittighed, når han ikke har været i Irak længe. Han kan ikke lade være med at tænke på, at det så er Rasmus Tantholdt, der i stedet for ham skal sætte livet på spil.

Men Steffen Jensen er blevet mere bange med alderen, og er ikke så ‚kold', som han var engang. Samtidig er vilkårene blevet stærkt forværret. I dag bliver journalister ikke længere respekteret som udenforstående og neutrale i Irak. Journalister er blevet et direkte og endda attraktivt mål for angreb, kidnapninger og henrettelser. Derfor er kvaliteten af det journalistiske produkt, man kan komme ud med, ofte stærkt begrænset set i forhold til den risiko, man løber.

Man risikerer sit liv, hvis man forsøger at lave god journalistik i Irak. Og der er alt andet lige ikke nogen historie, det er værd at dø for, understreger Steffen Jensen.

Alligevel generer det den erfarne udenrigskorrespondent ikke at dække Irak, som det burde blive dækket. Det giver ingen mening for ham at sidde i ‚den grønne zone'; som journalist skal man være med, hvor tingene sker.

Og han ved ikke, hvor længe han kan forsvare over for sig selv at blive ude.

»På et eller andet tidspunkt bliver jeg nødt til at tage ind i Irak igen. Jeg kan ikke blive væk og så stadigvæk kalde mig en anstændig journalist,« siger han. /

 

Steffen Jensen

Steffen Jensen har læst forhistorisk arkæologi i Århus, Biblical and Roman Archaeology i Jerusalem og Middle East and North African Studies i Jerusalem. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1986.

Som journalist har Steffen Jensen arbejdet for Berlingske Tidende, Weekendavisen, Aktuelt, Danmarks Radio og Radioavisen. Han blev fra 1988 ansat på TV2/ Danmark og var med til at starte stationen.

Steffen Jensen har været Mellemøstkorrespondent fra stationens start og haft fast bopæl i Jerusalem siden 1991. Han har dækket talrige krige og konflikter i Mellemøsten fra borgerkrigen i Libanon og den israelske invasion i 1982 til kampene i Libanon 2006.

Han underviser desuden i arbejdet som journalist i krigs- og krisezoner på Danmarks Journalisthøjskole.

»Rapport fra en ørkenspejling« af Steffen Jensen er udkommet på TV2 Forlag. Den anmeldes af Jens Nauntofte i dette nummer.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen