search

Mecoms frasalg af aviser i Tyskland er på plads

Berlingskes ejer, britiske Mecom, er nu endelig klar til at sælge samtlige tyske besiddelser fra. Ifølge tyske medier kommer den officielle pressemeddelelse tirsdag morgen. Pris 152 mio. euro. (opdateret tirsdag morgen)

Berlingskes ejer, britiske Mecom, er nu endelig klar til at sælge samtlige tyske besiddelser fra. Ifølge tyske medier kommer den officielle pressemeddelelse tirsdag morgen. Pris 152 mio. euro. (opdateret tirsdag morgen)

Britiske Mecom Group havde længe til hensigt at skabe en stor paneuropæisk mediekoncern, men grundet kæmpe gæld er den drøm nu skrinlagt.

I stedet er Mecom gået i gang med at sælge ud. Og i morgen tirsdag er det således farvel til samtlige tyske besiddelser – heriblandt Berliner Zeitung, Berliner Kurier og Hamburger Morgenpost, skriver Kress.de.

Køberen er forlagsgruppen M. DuMont Schauberg, der i forvejen ejer Kölner Stadt-Anzeiger og Express, og som nu bliver Tysklands tredjestørste avisudgiver.

Allerede i sidste uge kom det frem, at det var slut med Mecoms tyske aviseventyr. Diskussion om salgsprisen har dog forsinket handlen.

Hvor meget Mecom ender med at få for de tyske medier, er endnu ikke officielt, men Kress.de angiver, at det endelige resultat ender på omkring 152 mio. euro. I starten af forhandlingerne forsøgte Mecom at få en væsentlig højere pris. Blandt andet noterede Reuters en salgspris på 165 mio. euro.

Det er dog uvist, om det kan redde Mecom, som er stærkt presset af en gæld på næsten 600 mio. Euro. Mecom fik således lige før årsskiftet en frist af bankerne på to måneder til at nedbringe den høje gæld, blandt andet gennem frasalg af sine aktiviteter i forskellige lande.

Ud over selskaberne i Tyskland ejer Mecom bladhuse i både Danmark, Polen, Norge og Holland.

TILFØJELSE tirsdag morgen: Salget af de tyske aviser er nu en realitet. Se hele meddelelsen her, hvor Mecom blandt andet gør opmærksom på, at pengene fra salget skal bruges til at nedbringe gælden.
Eller som Mecoms bestyrelsesformand David Montgomery udtrykker det:

"We are pleased with the outcome of our negotiations and feel we have delivered value to shareholders by strengthening Mecom's balance sheet in the current market. The Board is confident that the strategy of reducing debt and focusing on our core assets greatly improves the position and prospects of the Group. We are pleased that we have left the German business in a fitter state since our investment. We would like to thank its management and wish all the staff well in their future endeavours. Mecom will continue to concentrate its efforts on the leading market positions it enjoys in its four other territories."

Læs også artikel i Financial Times: Mecom sells German titles for €152m.

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen