Hollandske Persgroep byder på Mecoms hollandske aviser
Persgroep, der udgiver tre af Hollands større dagblade, er mulig køber af avisgruppen Wegener, skriver avisen Volkskrant mandag.
Persgroep, der blev stiftet af belgieren Christian Thillo, udgiver aviserne Volkskrant, AD og Trouw.
Britiske Mecom, der også ejer danske Berlingske Media, har sat Wegener til salg.
Volkskrant citerer anonyme kilder for, at det er usikkert, om Persgroep vil bevare Wegener som samlet enhed, eller om gruppen vil blive splittet op og enkeltaviser frasolgt eller lukket.
Wegener udgiver syv regionale aviser og en række ugeaviser.
En mulighed er, at Persgroep og TMG, der udgiver avisen Telegraaf, vil dele Persgroep mellem sig. I første omgang skal det afklares, hvor mange der ønsker at byde på Wegener. Ifølge Volkskrant er værdien af Wegener faldet fra 6 mia. kroner i 2007, hvor Mecom købte gruppen, til under 1,1 mia. kroner i dag.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.