Interview

Redaktør på EnergiWatch: Putin har føjet nye dimensioner til mit job

”Gassen er jo lidt som det nikotintyggegummi, vi skulle bruge, mens vi vænnede os af med at ryge. Nu må vi finde andre løsninger,” siger redaktør på EnergiWatch Maz Plechinger

Hvorfor blev du energijournalist?

”Jeg var ansat på Jyllands-Posten i sådan en kludetæppe-stilling, hvor jeg lavede alt muligt. Det var super sjovt, men meget weekend- og aftenarbejde, så for at være helt ærlig var det 8-16 arbejdet, der fik mig til at skifte til Energiwatch. Og så fandt jeg ud af, hvor meget jeg – uden af vide det – havde savnet at være nichejournalist, opdyrke et stofområde og komme ind under huden på det.”

Du startede uden nogen viden om området – hvordan griber man det an?

”Næsten alle, der starter her, kommer uden forudsætninger, og det har den fordel, at man ikke er låst fast i sine forståelser. Og så skærer vi stegen i tynde skiver. Vi har overordnet to opgaver, som er lige vigtige: De klassiske egenhistorier og så at skabe overblikket. Så vi skriver rigtig mange artikler på baggrund af pressemeddelelser, og det er en god måde at komme ind i stoffet på. Men der er en stejl læringskurve. Jeg har skrevet for Energiwatch i syv et halvt år, og jeg tænker stadig tit: ’Det her gad jeg godt vide noget mere om’.”

Hvad kræver det at være en god energijournalist?

”Objektivitet, ligesom på andre områder, men måske ’even more so’. Alle kommer med en form for bagage. For eksempel tænker de fleste nok, at vedvarende energi er godt. Og det gør jeg også, når jeg er kommet hjem fra arbejde. Men på arbejde skal det behandles som alt andet. Mange har en forudindtaget holdning til olie og gas. Men om 10 år vil olie og gas-virksomheder med al sandsynlighed være dem, der bygger flest havmøller. Det er utroligt vigtigt at gå til det med en teknologineutral attitude.”

I vælten:
Maz Plechinger

Født 1982 og opvokset i Stige uden for Odense. Bor på Amager.

Uddannet på DJH i 2010.

Redaktør på EnergiWatch, hvor han har været siden 2015.

Tidligere journalist ved Jyllands-­Posten.

Hvad fortæller du, hvis du skal underholde om dit stofområde ved et middagsselskab?

”Det kommer an på selskabet. Mine svigerforældre er værdipolitiske 68’ere med anparter i egen vindmølle, så dem driller jeg nogle gange med, hvor meget deres brændeovn egentlig forurener. Sådan noget kan man altid hive frem. Men i lang tid forsøgte jeg at sige så lidt som muligt om, at jeg var fra EnergiWatch, for ellers ville folk utroligt gerne høre om Vestas-aktien, og hvis der er noget, jeg ikke er interesseret i, så er det aktiekurser.”

Har Putin gjort dit arbejdsliv mere spændende?

”Han har i hvert fald føjet nogle dimensioner til det. Energiområdet er lidt som kanariefuglen i kulminen. Hvis jeg bare havde haft fantasi nok, burde jeg allerede et halvt år før krigen have regnet ud, hvor det bar hen. Der kom nogle meget underlige begrænsninger af gas-eksporten til Europa, men ingen fangede, hvad der var på vej. Vi regnede med, at det blot var et spørgsmål om at pumpe gaspriserne op. Gassen er jo lidt som det nikotintyggegummi, vi skulle bruge, mens vi vænnede os af med at ryge. Nu må vi finde andre løsninger.”

Energi er på få år blevet et vigtigt tema for medierne. Hvornår afsløres det, at historien er skrevet af en journalist, der faktisk ikke kender så meget til stoffet?

”For eksempel indkaldte regeringen for noget tid siden til stort pressemøde og fortalte, hvordan de vil bygge 300 MW vindkraft i Nordsøen, og Dan Jørgensen fik lov at gøre det, han allerbedst kan lide: Snakke med New York Times. Andre medier synes, det var groundbreaking, men vi kunne hurtigt se, at der ikke rigtig var noget nyt i det.”

Nævn et energijournalistisk scoop, I har lavet?

”Jeg har en knalddygtig journalist – Mathias – som jeg satte til at dække olie- og gas-området. Sidste år skrev han meget kritisk om den rutinemæssige udledning af metan på danske oliefelter. Og det medførte, at det blev gjort forbudt. Det har ikke fået den store opmærksomhed, men det førte til konkret lovgivning. Og som jeg sagde til ham: Når du får børn, kan du fortælle, at din journalistik sparede atmosfæren for udledning svarende til 500.000 tons CO2.”

Hvilken afsløring inden for energibranchen drømmer du om at lave? 

”Journalistisk set hungrer jeg ikke efter afsløringer. Jeg vil gerne lave artikler, der nuancerer og oplyser. Men det er klart – hvis vi finder ud af, at Vestas har snydt på vægten, eller at Total har dumpet halvdelen af deres olie i Nordsøen, så vil jeg meget gerne lave den afsløring. Vi har skrevet om grønne certifikater, og det er et lortesystem, som vi stadig ikke har sat en stopper for. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der foregår mærkelige ting derude. Og jeg ansatte gerne 20 journalister til at grave sig ned i alle mulige fede ting.”

Har du nogensinde gået på ferie og tænkt: Nu vil jeg ikke høre et ord om energi i to uger!

”Nej, faktisk ikke. Vi er tit i sommerhus i Nordvestjylland, og her støder man på det hele tiden. Både i form af de vindmøller, der står her, og når man læser Nordjyske, hvor der hele tiden er nye interessante, lokale historier om energi. Jeg bliver sgu aldrig træt af energistoffet.”


Foto: Iben Gad

0 Kommentarer

Læs også

Interview

Hovedforfatter på Tæt på Sandheden: ”Min holdning er, at programmet bare skulle hedde ’Sandheden’”

07. OKTOBER 2022
Interview

Nyhedsgrafiker: ”Nogle gange tænker jeg mine egne tanker i 1- og 2-spalter”

07. SEPTEMBER 2022