search

Mavesur journalistik åbner ingen døre

Politiken bragte i går (tirsdag den 13. april) en historie om Københavns Kommunes overforbrug af PR-medarbejdere. Historiens relevans er dog ikke umiddelbart til at få øje på.

Politiken bragte i går (tirsdag den 13. april) en historie om Københavns Kommunes overforbrug af PR-medarbejdere. Historiens relevans er dog ikke umiddelbart til at få øje på.

Artiklen, der åbenbart gjorde sig fortjent til en forsideplacering, sammenligner antallet af informationsmedarbejdere i kommunen med samme medarbejdergruppe i Danmarks største virksomheder og har samtidig regnet ud, at medarbejderne koster kommunens borgere 51 mio. kroner om året. Særligt Miljø- og Teknikforvaltningen bliver med sine 26 informationsmedarbejdere hængt ud som et særligt grelt eksempel, mens Socialforvaltningen får "flidspræmien" med blot 4 ansatte.

Historien følges op inde i avisen med en mavesur mindre historie, der beskriver hvordan kommunens borgmestre har hang til et konkurrerende dagsblads medarbejder når det gælder rekruttering…

Historiens relevans for Politikens læsere er ikke umiddelbart til at få øje på, ej heller selv om en stor portion er bosat inden for kommunens grænser. Jeg kan ikke tro, at særlig mange kan blive forarget over en årlig lønudskrivning på 51 mio. kroner. Som Politiken selv har regnet ud svarer det til en gennemsnitsløn på 41.000 kroner per medarbejder.

Taget i betragtning at alt er inkluderet (pension) og der er tale om medarbejdere med en videregående uddannelse, hvoraf flere har lang anciennitet – og det i øvrigt er et erhverv, hvor man forpligter sig til at stå til rådighed 24/7 som når fx websiden går ned eller borgmesteren ryger i mediernes krydsild på en søndag eftermiddag – så kan lønniveauet næppe forarge.

Lad os i den sammenhæng liiiige huske på, at Politikens læsere selv betaler til en avis, hvor medarbejderne har ret til 7 – nogle 8 – ugers betalt ferie om året, hvor hver anden arbejdsuge kun består af fire dage og de såkaldte genetillæg – for et sådant eksisterer nemlig for journalister – ryger helt op på over 500 kroner for de medarbejdere, der har tjansen på søn- eller helligdage. Eller hvad med den særlige ordning, der giver alle ansatte 3 måneders orlov med fuld løn for hver 6 års ansættelse? Se, DET er favorable vilkår…

Man kan også vende historien om og sætte spørgsmål ved, om det i virkeligheden ikke er problematisk, at Socialforvaltningen blot har fire informationsmedarbejdere. Warming bebuder selv, at man hellere vil bruge pengene på borgerne. Men måske han skulle se mappen med presseklip igennem en ekstra gang. Her finder han mere end ét eksempel inden for de seneste år på en plejehjemssag, der er dårligt håndteret i medierne. Måske der er brug for en ekstra PR-medarbejder eller to…?

En anden fodfejl i artiklen er sammenligningen til Danmarks største virksomheder. Når deres kommunikationsafdeling ikke er særlig stor, er det måske fordi de i stor stil benytter sig af eksterne PR-bureauer til at løse både interne og eksterne opgaver…

Og så er der selve temaet. Endnu et eksempel på navnebeskuende journalistik når det er værst. Forestil dig fx at den gik på andre faggrupper: "København har rekord i rengøringsansatte" – nej, man kan ikke rigtig mærke forargelsen, vel…? Det er journalistik for journalister, ikke for Politikens gennemsnitslæser eller den bredere offentlighed.

Politikens historie er et klokkeklart (og jævnligt tilbagevendende) eksempel på en tendens, hvor journalister skriver med foragt i pennen om kommunikations- og PR-folks arbejde og færden. Med en baggrund i begge lejre undrer jeg mig over tonen. For alle ved, at journalister i høj grad lever af de bidrag, som kommunikationsmedarbejderne producerer. I erhvervspressen er det ikke sjældent, at en pressemeddelelse eller to ryger stort set direkte i spalterne… og jeg ser jævnligt også eksempler på samme inden for andre typer journalistik.

I takt med, at både dagblads- og tv-journalister tvinges til at levere mere til flere platforme på kortere tid, bliver afhængighedsforholdet til informationsmedarbejderne endnu mere udtalt. Så måske der kunne være en idé i at droppe den negative tone og i stedet skabe en god tone for at samarbejde. Så der også er nogle veloplagte og dygtige medarbejdere at træffe i Københavns kommunes presseafdelinger næste gang der skal hives en kommentar ud af borgmesteren 5 minutter i deadline…

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen