search

Massivt angreb på pressens selvsving

Erik Rasmussen retter i ugebrevet Mandag Morgen et frådende angreb på pressen for mangel på proportioner og substans i sagen om Lene Espersens ferier. Politikens chefredaktør siger, det er på tide, pressen får en selvsvingsdebat.

Erik Rasmussen retter i ugebrevet Mandag Morgen et frådende angreb på pressen for mangel på proportioner og substans i sagen om Lene Espersens ferier. Politikens chefredaktør siger, det er på tide, pressen får en selvsvingsdebat.

De danske medier har med sine spinkelt underbyggede og vedvarende angreb på Lene Espersen undergravet deres egen troværdighed. Sådan lyder konklusionen i en analyse i ugebrevet Mandag Morgen skrevet af øverste chef og stifter Erik Rasmussen.

»Periodens højst prioriterede dagsorden er uden sammenligning Lene Espersens afbud til tre møder. De har siden 1. marts affødt 2.700 artikler i form af nyhedshistorier, analyser, kommentarer m.v. Til sammenligning er der i samme periode noteret godt 800 indslag om genopretningen af dansk økonomi og 2.000 om Danmarks krigsførelse i Afghanistan. Velkommen til den nye medievirkelighed,« skriver Erik Rasmussen.

Erik Rasmussen hæfter sig ved, at tidligere udenrigsminister Per Stig Møller også meldte afbud til EU-rådsmøder.

»Han er i medierne og af flere politikere blevet iscenesat som rollemodellen, den gode og samvittighedsfulde udenrigsminister – og dermed den målestok, Lene Espersen skulle måles med. Mandag Morgen har tegnet et portræt af rollemodellen for dermed at kunne af- eller bekræfte, om Lene Espersen har været udsat for negativ særbehandling, sådan som hun selv har fremført.
Undersøgelsen giver hende ret. Den afslører, at den tidligere udenrigsminister pjækkede fra cirka hvert tredje EU-møde i størsteparten af sin embedsperiode. Der var tale om et gennemgående mønster. Han udeblev fra vigtige drøftelser, hvor stort set alle andre EU-lande var repræsenteret på ministerniveau, « skriver Erik Rasmussen.

Erik Rasmussen mener, at 'absurditeten' og den 'groft proportionsforvrængende kritik' hurtigt kan få stemningen til at vende. Som eksempel nævner han Tøger Seidenfadens opgør med selvsvingsjournalistikken både i forhold til kritikken af Lene Espersen og Helle Thorning-Schmidt.
»Det skaber ikke nye tilstande i sig selv, men kan være et enkelt led i en begyndende selvransagelse, som også spores i andre medier.«

På lederplads har Politikens chefredaktør blandt andet kaldt S-formandens sag for en 'non-story' og en 'substansløs mediestorm'.
»At Per Stig Møller aflyste lige så mange møder som Lene Espersen er et godt eksempel på, hvor proportionsløse angrebene er. Vi bør tage denne her selvsvingsdiskussion meget alvorligt. Medierne bruger altid som alibi, at vi kan citere andre for, at det er vigtigt. Også selv om det er politiske modstandere med en åbenbar interesse,« siger Tøger Seidenfaden til Journalisten.dk.

I Berlingske Tidende og på sin blog angriber chefredaktør Lisbeth Knudsen Politikens chefredaktør for at bagatellisere sagen om Helle Thorning-Schmidt. Tøger Seidenfaden synes, det virker, som om Lisbeth Knudsen er ude i en afledemanøvre, 'fordi hun godt selv kan se problemet'.
»Lisbeth Knudsens klumme er jo eftertænksom. Hun konstaterer, at det er moralhistorier uden nævneværdig substans. Og så slår hun ud efter mig i forbifarten.«

På bloggen hæfter Lisbeth Knudsen sig også ved, at 'Politikens øvrige meningsmagere har taget sagen helt anderledes alvorligt'.
Blandt andet har Politikens kommentator Peter Mogensen betegnet Thorning-sagen som afgørende for hendes politiske liv. Det medgiver Tøger Seidenfaden.
»Når jeg taler om, at kommentariatet er gået i selsving, så sigter jeg også til Peter Mogensen. Jeg dikterer ikke, hvad han skal mene. Jeg siger blot, hvad jeg mener, « siger Tøger Seidenfaden.

Politiken har prioriteret begge sager højt. Når du ikke mener, at sagerne er vigtige, burde du så ikke som chefredaktør se til, at der er proportioner i avisens prioriteringer?

»Jeg er ikke inde i alle de daglige beslutninger og skal heller ikke være det. Hvis man redigerer efter sine egne proportioner, så begynder man at udøve et dagligt smagsdommeri over journalistikken. Det er ikke min rolle,« siger Tøger Seidenfaden.

Også i Information og Weekendavisen er der gang i selvsvingsdebatten. 

I Informations mediekommentar skriver Lone Kühlmann: "Her foretrækker vi skandaler, helst personfikseret og helst uden ret meget substans – det kan nemt blive for indviklet." I Weekendavisen siger en række toppolitikere, at debatten ér blevet mere personfikseret end tidligere.

Ifølge en undersøgelse fra Ugebrevet A4 synes 8 ud af 10 vælgere ligefrem, at personsager fylder for meget i medierne i forhold til emner med mere politisk substans som for eksempel økonomi, kriminalitet og beskæftigelse.

Kommentarer
3
Michael Kjærgård
09.08.10 13:24
Re: Massivt angreb på pressens selvsving

Det nærmer sig det tragikomiske, at en velargumenteret kritik, baseret på facts som ingen andre har gidet grave frem, skal kaldes for 'et frådende angreb'. Helt ærligt!

Fremhævet af Journalisten
Nels Sørensen
09.08.10 16:11
Helt ærligt

kan man frygte, at "frådende" kunne gå hen og blive afløseren for det af medierne hidtil foretrukne "rasende" – brugt i flæng, når blot der er tale om selv den mest ubetydelige uenighed, skuffelse eller lignende. Som f.eks. når NNs udtalelse om, at han måske ikke er helt enig med nn, i rubrikker sensationelt bliver (udbasuneret!) til "NN raser mod nn"! eller "NN er rasende"!

Er helt ærligt, helt enig med dig.

Fremhævet af Journalisten
Michael Kjærgård
09.08.10 18:22
Selvsving
På den anden side handler det jo om selvsving, så måske er det bare et anvendt eksempel på Smistrups go'e gamle 'Don't tell it, show it'.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen