Enorme forandringer, besparelser og helt nye måder at kommunikere på er på vej i medieverdenen. Det viser den årlige opgørelse over journalistikkens tilstand »The state of the news media 2008«. Vi taler om en ny tidsalder.
Hvis du synes, de seneste 10 års digitalisering har vendt op og ned på medieverdenen, så er det ingenting at regne i forhold til, hvad der venter os. Allerede nu anes konturerne af nye omvæltninger, der kan sammenlignes med selve opfindelsen af fjernsynet og Gutenbergs trykpresse. Og særligt i 2008 vil den ny nyhedsrevolution slå igennem.
Sådan lyder nogle af overskrifterne på dettes års udgave af rapporten »The state of the news media 2008«, der er på godt 700 sider.
Og ja – det kan lyde dramatisk, men forfatterne bag rapporten er på ingen måde sensationsjagende journalister, der har behov for at øge løssalget. Tværtimod. Bag den nu femte måling af sundhedstilstanden i den amerikanske medieverden står Project for Excellence in Journalism (PEJ), som blandt andet har gennemgået mere end 70.000 nyhedshistorier, interviewet over 500 journalister og medieledere, undersøgt otte forskellige mediesektorer samt analyseret 64 brugerdrevne websites og 25 sociale communities. Dertil kommer en gennemgang af ejerforhold og medieforandringer generelt.
Og budskabet er klart: »De amerikanske medier står i en langt vanskeligere situation end for blot et år siden« … »the American news media in 2008 is more troubled than a year ago«.
Overordnet tegner der sig seks tendenser for den ny tidsalder, som kommer til at præge journalistikken i de kommende år:
- Først og fremmest sker der en grundlæggende forandring af selve opfattelsen af, hvad nyheder er. Hvor nyheder i gamle dage var et produkt – sådan som nutidens aviser, websites og nyhedsudsendelser – så vil nyheder i fremtiden blive en service. Det kommer til at handle om, hvordan du kan hjælpe mig, og hvordan du kan klæde mig på til at klare mig bedre i den globaliserede verden? I den forbindelse er det slut med at tale om færdigproducerede og afsluttede nyhedsprodukter. For efterhånden som forbruget bliver en kontinuerlig proces, vil der blive brugt flere og flere kræfter på at lave opdateringer og sågar korte nyheds-emails på helt ned til 40 bogstaver sendt direkte fra journalisterne til forbrugerne helt uden redigering. Den ny betydning af nyheder som en service – eller tjeneste – indebærer også en ændring af de journalistiske kriterier og fortællemåder. Såkaldt storytelling og det at sætte dagsorden vil stadig være vigtigt, men bare ikke længere tilstrækkeligt. Fremtidens journalistik skal også hjælpe borgerne til at finde det, de søger efter, og give dem redskaber til selv at kunne drage nytte af alle de informationer, de modtager.
- Den næste overordnede tendens er – ifølge the Project for Excellence in Journalism – at det er slut med at opfatte nyhedsmedier og nyhedssites som afgrænsede slutdestinationer. Nyhedsmedier kan ikke længere lukke sig om sig selv, men skal fremover opfatte sig som led i en større fødekæde. De bliver blot et stop videre til næste nyhedsformidler. I den forbindelse anses search – eller søgebaseret nyhedsformidling – som det helt nye paradigme. Det betyder, at enhver side på alle websites – selv dem med blot en enkelt artikel – fremover skal opfattes og udformes, som var det en forside. Enhver webside bliver altså et selvstændigt produkt og kommer til at konkurrere med alle andre websider om samme emne. Det betyder, at mindst halvdelen af enhver webside bør designes, så det hjælper brugerne til at komme videre og finde frem til det næste, de ønsker at fordybe sig i. Udviklingen er i øvrigt allerede i gang. For et år siden viste PEJs undersøgelse, at kun tre ud af de 24 største websites blandt de traditionelle mediehuse tilbød links direkte i deres artikler til indhold fra andre medier. I dag er det tal oppe på 11.
- Den tredje hovedtrend handler om brugergenereret indhold. Her var der for et par år siden stor tro på, at brugernes bidrag ville spille en central rolle i den næste journalistiske tidsalder. Men nu viser det sig, at fremkomsten af brugergenereret journalistik er begrænset. Selv blandt såkaldte citizen sites og blogs. Borgerjournalistik har vist sig relevant og brugbart, når det gælder indspark af nye ideer, kilder og kommentarer og i et vist omfang også billeder og video. Men regulære nyheder produceret af brugerne har vist sig langt mindre værdifuldt og ofte af ringe værdi, forældet eller uden sikkerhed for dets rigtighed. Dertil kommer, at mange af de brugergenererede nyhedssites og blogs kun tillader få input udefra. Det betyder, at opgøret med journalisternes rolle som 'gatekeeper' i den traditionelle medieverden nu blot er blevet afløst af samme adgangsbegrænsning i de nye medier.
- Videre blandt de seks overordnede trends i den 700 sider lange rapport påpeger forfatterne, at det traditionelle newsroom – nyhedsredaktionen – i stigende grad opfattes som den mere eksperimentelle og innovative del af nyhedsformidlingen. Hvor nyhedsredaktionen for et årti siden ofte blev betragtet som årsagen til journalistikkens fuldstændige lukken sig om sig selv og uden kontakt til omverdenen, så bliver der nu rusket grundigt op i arbejdskulturen. Samtidig er der opstået et positivt syn på, at journalister nu er begyndte at blogge, at artikler bliver rangordnet på websiderne, at brugerne skriver kommentarer og selv rangordner historierne. Og hvor de nye teknologier tidligere ofte blev opfattet som en trussel mod journalisternes rolle, så er de ligefrem nu en måde til igen at skabe kontakt med læserne, seerne og lytterne. Samtidig er mediefolk ikke længere så bekymret for deres anseelse. Nu er den største frygt snarere den økonomiske udvikling og selve forretningsgrundlaget for at drive medierne. Problemet er penge.
- Den femte hovedtrend i 2008 handler om, at nyhedsmedierne i USA i stadig større grad snævrer deres fokus ind. Forfatterne fremhæver, at de to største historier i medierne i 2007 var krigen i Irak og det amerikanske præsidentvalg. De to temaer udgjorde mere end en fjerdedel af al nyhedsformidling og lagde tilsyneladende beslag på langt de fleste mediers ressourcer. Det indebar, at der var meget ringe dækning af andre temaer og begivenheder uden for USA. Selv begivenheder og nyheder, som i et vist omfang berørte amerikanske interesser, fik meget lille omtale. Parallelt hermed så flyttede de fleste medier konstant deres fokus fra den ene breaking news-historie til den næste. Fra massakrer til vejrkatastrofer. Til gengæld brugte nyhedsmedierne mindre end en pct. af den samlede nyhedsformidling på hver af følgende emner: Uddannelse, religion, race, transport, lovgivning, våbenkontrol, velfærd, narko, bolig, arbejde, abort, social sikkerhed og mange andre emner. Tendensen med at fokusere meget snævert synes i øvrigt at gøre sig endnu mere gældende for nye medier, viser undersøgelsen.
- Endelig som den sidste hovedtrend hedder det, at reklamebranchen har vanskeligt ved at omstille sig til de nye medier og indrette annonceringen efter brugernes adfærd. Cheferne for de store reklamebureauer kender de gamle medier ud og ind og har gode kontakter til de gamle medier. Og selv om de nye medier giver adgang til helt anderledes detaljerede oplysninger og viden om brugernes adfærd, så har annoncecheferne ikke længere større viden end nyhedsmedierne selv. Det betyder, at de ikke kan vise vejen. Og på kort sigt giver det en fordel til de gamle medier og deres mulighed for at fastholde annonceindtjeningen. Der vil derfor komme en tid med endnu mere forvirring og fragmentering, inden nye modeller er på plads. Men de store tab kan hurtigt vise sig for de gamle medier. Og det uløste spørgsmål er, hvorvidt annoncering og nyheder forbliver partnere. (Læs også det særlige afsnit: "The future of Advertising".)
»The state of the news media 2008« er en ordentlig moppedreng, og man kan med fordel vælge at være lidt selektiv i sin læsning. Eksempelvis den særlige delundersøgelse blandt mere end 500 journalister, som er gennemsyret af pessimisme og frygt for massive nedskæringer og besparelser i mediehusene i de kommende år. Læs her den seperate undersøgelse blandt journalisterne samt en grundig kommentar til resultaterne.
Det specifikke afsnit om journalisternes fremtidssyn, som kun er en brøkdel af hele rapporten om mediernes tilstand i 2008, er i øvrigt den del, som hidtil er løbet med opmærksomheden herhjemme. Eksempelvis har rektor på Journalisthøjskolen i Århus Anne-Marie Dohm omtalt afsnittet »Financial Woes Now Overshadow All Other Concerns for Journalists«. Læs hendes synspunkt her.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Lasse Jensen har i Mennesker og Medier fredag den 21. marts og på sin DR blog også omtalt den nye rapport.
Han skriver blandt andet.
"Der er rigtigt mange spændende ting at lære om nyhedsudviklingen i den store amerikanske rapport, som kan læses på på www.stateofthenewsmedia.org – og man griber selvfølgelig sig selv i at sammenligne de amerikanske forhold med de hjemlige. Forleden læste jeg om en ung dansker, der for øjeblikket studerer i USA, meddeler, at han har planer om at rejse hjem til Danmark og forære alle sine penge til DR .
Oplevelsen af et totalt kommercialiseret mediemarked i USA har overbevist ham om det helt nødvendige i at have en offentligt finansieret public - service station som DR. Det er måske at gå til yderligheder – men hvis man selv besøger USA og følger med i medieudviklingen er det faktisk lysende klart, at den danske kombination af public service og fonds-eje stadig resulterer i nyhedsmedier, der f.eks. fortsat er langt mere udadvendte og langt mere fokuseret på skal vi kalde det traditionelle journalistiske dyder end mange af de amerikanske. Der er stadig nogle enkelte amerikanske globale nyheds-fyrtårne, som f.eks. New York Times – men de bliver færre og færre. Faresignalerne for nyhedsmedierne og journalistikken er markante i USA. De kan i høj grad anes herhjemme."
Netop hjemme efter 3 ugers studieophold i Bakersfiled, Californien, hvor jeg har forsøgt at lære noget om hyperlokal journalistik (og den trend er allerede på vej ud igen - kan jeg forstå) - vil jeg give Lasse Jensen ret i at der er stor forskel på medier, organisation og kultur, når man sammenligner USA og Danmarks måde at gøre tingene på.
Men jeg synes det er tankevækkende, at det amerikanske system, der bygger på en stærk konkurrencementalitet både økonomisk og redaktionelt, tilsyneladende fremmer kreativitet og innovation i branchen.
Herhjemme er det for eksempel ikke gamle, garvede, erfarne og traditionelle medier, der går forrest i udviklingen af vores nyhedskanaler, men de innovative hjerner fra it-branchen, som kan se, hvordan nyheder passer ind i fremtidens medier.