search

Masser af mennesker i avisen

Fredericia Dagblad har vendt oplagskurven, så bladet i dag trykker 10 procent flere aviser end for et halvt år siden. Traditionelle nyhedskriterier er lagt i graven. I stedet har masser af almindelige mennesker indtaget spalterne.

Værktøjsmageren flytter, asylcentret lukker måske, banegårds-uret får ny farve, og skoleskibet Danmark kommer til Fredericia to gange i løbet af sommeren. Redaktionsmødet på Fredericia Dagblad sprudler af ideer. Ganske vist ikke af dem, der fører til Cavling-priser, men til gengæld tænder læserne på dem.

Ni af avisens 11 redaktionelle medarbejdere er samlet til redaktionsmøde på ugens første arbejdsdag.

På skift fortæller de, hvad de har planlagt at fylde i spalterne de kommende dage. Alle supplerer med den viden, de har om de enkelte ideer. Ikke en eneste af ideerne bliver dræbt. Kun forslaget om at lave en reportage fra den lokale sølvtøjsfabrik er tæt på skibbrud.

"Den har vi lavet seks gange før," siger en af avisens garvede medarbejdere.

Men reportageideen bliver straks taget til nåde igen.

"Den er ikke blevet skrevet i den nye avis," indskyder en anden.

Første maj sidste år blev et vendepunkt for Fredericia Dagblad. I årene op til denne dato havde avisens oplag været støt faldende og nærmede sig 5000. Risikoen for, at Fredericia Dagblad skulle ende som en lokalside i Vejle Amts Folkeblad, der har ejet Fredericia Dagblad i de seneste ti år, var mere truende end nogensinde.

"Vi havde i mange år råbt op om, at avisen skulle laves om, og jeg tror, det var sidste chance, hvis ikke avisen skulle lukke som selvstændigt medie," siger dagbladets redaktør Mogens Sørensen.

 

Lokal forside hver dag
1. maj fik avisen nyt udseende. Især avisens forside undergik forandring. Tidligere havde forsidehistorierne sjældent noget med det lokale liv i Fredericia at gøre, men nu blev det gjort til fast princip, at forsiden skulle bestå af en afsluttet lokal historie.

Ved siden af den blev der skaffet plads til en enquete blandt fire tilfældige borgere i Fredericia, der gerne skulle forholde sig til en problemstilling i artiklen.

Inde i avisen skete der også store omprioriteringer.

"Den gamle avis indeholdt seks oplandssider fra Vejle Amts Folkeblad, og dem havde vores læsere i mange år brokket sig over. De var dødtrætte af at betale for en avis, hvor en stor del af læsestoffet overhovedet ikke interesserede dem, fordi det handlede om en helt anden region," forklarer Mogens Sørensen.

I dag finder kun de bedste hi-storier fra Vejles opland vej til Fredericia Dagblad. I stedet satses der nu hårdt på det lokale stof. Foruden forsiden er minimum fire sider rent lokalstof fra Fredericia og de nærmeste byer.

 

Case-jagten er gået ind
Historierne har også ændret karakter. Begrebet public journalism bliver nu for alvor prøvet af. Case-jagten er gået ind.

"Vi stiller hele tiden os selv spørgsmålet: Hvad betyder det her for læserne? Resultatet er, at der er enormt mange almindelige mennesker i avisen i dag," konstaterer redaktionssekretær _Anette Ry.

Til gengæld er referatet fra mødet i teknisk udvalg og udtalelsen fra borgmesteren blevet et sjældent syn i avisen.

"Vores artikler er på en måde blevet journalistisk ukorrekte. I den nye avis er det helt andre hi-storier, der får høj prioritet, end dem, man traditionelt ville vælge som væsentlige nyhedshistorier. Hos os er det ikke nødvendigvis en stor konflikt, der havner på forsiden. Det kan lige såvel være et godt billede fra hverdagen med fire linjer tekst eller en blød featurehistorie om bankdirektøren, der valgte at skifte sit stressede liv ud med et job ved den lokale golfbane," siger journalist Christian Ingemann Nielsen.

Netop historien om bankdirektøren er et godt eksempel på, hvordan journalisterne på Fredericia Dagblad i dag betragter stoffet og vælger kilder til deres historier.

Ideen udsprang af en national undersøgelse, der viste, at flere og flere ledere dropper karriereræset. I stedet for at skrive en artikel med mange procenter og eksperter, ledte journalisterne efter personen bag historien. De fandt ham i golfklubben, og han fik plads på forsiden.

 

Læserne tager avisen til sig
Apropos tal, så viser oplagskurven, at læserne har taget den nye avis til sig.

Fra 1. juli frem til 1. december sidste år steg oplaget fra 5.131 til 5.854 eller godt 12 procent. Hvis man korrigerer tallene for sæson-udsving, kan man med sindsro sætte oplagsstigningen til 10 procent fra den 1. maj frem til i dag.

"I dag ligger vi på samme niveau som i januar 2000, og det er vi yderst tilfredse med. Da vi relancerede avisen, havde vi kun forventet at kunne bremse tilbagegangen," siger redaktør Mogens Sørensen.

Men ud over den uventede fremgang så giver læserne også udtryk for deres glæde ved den nye avis på andre måder end ved at købe den.

"Vi får mange positive tilbagemeldinger nu, og det gør det sjovere at gå på arbejde. Reaktionerne lyder for eksempel: Det er rart at se, at I er kommet ud af huset," siger forsideredaktør Marianne Husted.

"Vi er også blevet bedre til at sætte en dagsorden i Fredericia. I dag er det ofte vores artikler, der sætter debatten i gang," tilføjer Poul Bech.

 

Hårrejsende prisforskelle
Et eksempel på den type artikler kunne læses, da avisen undersøgte prisniveauet hos byens 43 frisørsaloner. Prisforskellene var hårrejsende.

"Den slags journalistik havde vi rynket lidt på næsen af for et par år siden og overladt til ugeaviserne at skrive, men vi har valgt at vende blikket mod det samfund, vi lever i, og koncentrere os om, hvad mennesker foretager sig og mener – og droppe de fine fornemmelser," siger Mogens Sørensen.

Beslutningen om at satse på public journalism i Fredericia har fuld opbakning fra ledelsen i Vejle.

Sidste år ved denne tid blev ni ud af 60 medarbejdere på Vejle Amts Folkeblad fyret. Svigtende annonceindtægter tvang avisen til at spare 4,3 millioner kroner. Men sparerunden ramte ikke Fredericia Dagblad. Tværtimod.

Der blev sat 800.000 kroner af til at gennemføre relanceringen af avisen, en redaktionssekretær blev flyttet fra Vejle til Fredericia, og avisens stab af journalister blev opnormeret med en stilling.

Chefredaktør Arne Mariager fra Vejle Amts Folkeblad deltog selv i den redaktionelle proces i ugerne efter den 1. maj, og det gav inspiration til journalisterne i Fredericia.

"Han ideudviklede med os ud fra devisen: Alt lokalt kan skrives i avisen, uanset hvor småt og personligt det er," forklarer journalist Morten Kiilerich.

Med udgangspunkt i den teori udviklede avisens journalister for eksempel ideen om at banke på døren hos mennesker med husnummeret 7.

"Der var en historie bag hver eneste gadedør," erindrer Morten Kiilerich.

 

Kærlighed og campingvogn
En anden artikelserie, Dig & Mig, handlede om par i forskellige _aldre, og hvad der holder dem sammen.

Morten Kiilerich fandt blandt andet historien om Ruth og Jørn, der havde været gift i 40 år og kun havde været ved at gå fra hinanden, da der opstod uenighed om, hvorvidt campingvognen skulle sælges.

"Det positive ved den nye avis er, at der er plads og tid til at gennemføre lige præcis de ideer, man har lyst til," siger Morten Kiilerich.

Fredericia Dagblad har som alle andre medier også haft et explorer-hold på gaden.

I Fredericia hed initiativet Camp Dagblad og bestod af en campingvogn bemandet med to journalister og en redaktionsassistent, der blev placeret forskellige steder i byen over en periode på tre uger.

"Intet var for småt til at blive dækket fra campingvognen. Vi skrev om den gamle dame, der fejrede kattens 16 års fødselsdag, og vi bragte de billeder, som en gruppe børn havde taget med udleverede engangskameraer," forklarer Mogens Sørensen.

Han tror, at den redaktionelle indsats igen vil bringe avisen op på et oplag over 6.000.

 

Flere temaannoncer
Mens optimismen er stor, hvad angår oplag, så er det mere usikkert, hvor begejstrede annoncørerne er.

I forbindelse med initiativet blev en annoncekonsulent flyttet fra Vejle til Fredericia, og det har givet en vis mængde temaannoncer i bladet, men Mogens Sørensen svarer henholdende på udviklingen i annonceindtægter.

"Det er svært at svare på, fordi vi er en del af Vejle Amts Folkeblad, og mange annoncer går igen i begge blade," siger redaktøren.

Selv om der er lutter glade miner på redaktionen i Fredericia, så står selvransagelsen for døren efter ni måneder med public journalism.

"Det kræver stor selvdisciplin at holde dampen oppe. Især kan det være svært at få overskud til at lave enqueter," siger Morten Kiilerich.

"Vi trænger snart til et nyt spark," enes kollegerne om.

 

FREDERICIA DAGBLAD:
– 1982 Fredericia Dagblads oplag toppede med 11.445 eksemplarer.

– 1988 Ugeavisen Elbo Bladet købte Fredericia Dagblad. Prisen på avisen sættes op, og oplaget falder fra 9.200 i 1988 til 6.000 i 1991.

– 1992 Vejle Amts Folkeblad overtager avisen. I midten af 1990-erne ligger oplaget stabilt på 6.500.

– Første maj 2001 lægges avisen om. Måneden efter er oplaget på sit laveste: 5.100 eksemplarer.

– Fra midten af 2001 og frem til årets slutning stiger oplaget støt: Første december ligger det på 5.854.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen