search

Masser af fyringer – endnu flere job

Fyresedlerne er blevet delt flittigt ud på de danske mediearbejdspladser de seneste år. Alligevel er ledigheden historisk lav, selv om antallet af medlemmer i Dansk Journalistforbund er næsten fordoblet på 15 år. Hvad foregår der?

Fyresedlerne er blevet delt flittigt ud på de danske mediearbejdspladser de seneste år. Alligevel er ledigheden historisk lav, selv om antallet af medlemmer i Dansk Journalistforbund er næsten fordoblet på 15 år. Hvad foregår der?

PARADOKS. Gennem de seneste par år har den ene store sparerunde efter den anden afløst hinanden i de danske mediehuse. Senest har metroXpress og 24timer nedlagt 18 stillinger. Nyhedsavisen lukkede og fyrede alle i august. Jyllands-Posten fyrede 29 i sommer, og tidligere på året solgte TV 2 sin radio og fyrede ud over sine 56 radiomedarbejdere også 58 fra tv, og sådan kunne man blive ved.
Listen over sparerunder kan nemt give indtryk af, at det er blevet sværere at få en plads i den sexede medie- og kommunikationsbranche. Men faktisk forholder det sig stik modsat. Ledigheden er historisk lav og lå helt nede på 4,3 procent i september 2008. To år forinden var ledigheden på 8 procent på samme tidspunkt, og det var ellers endda på et tidspunkt, hvor flere nye gratisaviser blev søsat. Det blev dengang kaldt en jobfest. Og noget kunne tyde på, at festen ikke er aflyst endnu. Heller ikke selvom ledigheden på samfundniveau faktisk steg en anelse i oktober. Ledighedstallene for oktober ligger i skrivende stund ikke klar, men Per Nielsen er 99,9 procent sikker på, at de ikke er steget for DJs medlemmer.
»Der er ingen beskæftigelsesmæssig krise i mediebranchen på nuværende tidspunkt. Trods fyringer og de mange sorte skyer, som mange har forsøgt at male på himlen, så er vores beskæftigelse blevet bedre,« siger Per Nielsen, der er konsulent i Dansk Journalistforbunds afdeling for uddannelse og karriere, DJUK.

FORKLARINGERNE ER EGENTLIG SIMPLE. Der er kommet mange nye stillinger inden for kommunikation, web-tv og nettet generelt. Medlemmerne af Dansk Journalistforbund finder ganske enkelt arbejde inden for et bredere område. Derudover er der en tendens til, at fyringsrunder sjældent bliver så dramatiske som første bebudet, og at de bliver afløst af en periode, hvor medierne fylder ledige huller ud med nye medarbejdere. Ofte er det nogle med andre kompetencer, end dem, der blev fyret, havde.
Senioranalytiker ved Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA) Jørn Thulstrup peger dog først og fremmest på, at det er blevet sværere at gå ledig.
»Systemet er strammet gevaldigt op, og det er en af forklaringerne på, at arbejdsløsheden er banket gevaldigt ned,« siger Jørn Thulstrup.
Den forklaring køber formand for Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård dog ikke. Han mener, at den væsentligste årsag til, at så få er arbejdsløse, er, at jobmarkedet for medlemmer af DJ er blevet mindre sårbart.
»Jeg tror ikke, at det handler om opstramninger. Man får ikke arbejde, hvis der ikke er noget. Jeg tror mere, at det handler om, at medlemmerne er klædt på til at tage mange flere forskellige typer job, end de var for 8-10 år siden,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
Til gengæld er Mogens Blicher Bjerregård og Jørn Thulstrup helt enige i, at oprustningen inden for kommunikationsbranchen har en stor betydning for, at arbejdsløsheden blandt mediefolk er i bund.
Det gælder både inden for det private og det offentlige arbejdsmarked.
På det offentlige arbejdsmarked har kommunalreformen nærmest betydet et boom i antallet af kommunikationsfolk i kommunerne. I dag er mere end 1.300 af forbundets omtrent 14.000 medlemmer beskæftiget med kommunikation mod kun 451 i 1995. Og forbundet forventer en fordobling inden for de næste 10-15 år mens antallet af klassiske journalistjob vil stagnere.

NETTET HAR OGSÅ SKABT mange nye stillinger. Per Nielsen fra DJUK nævner som eksempel Ekstra Bladet, der i november lancerede en ny tv-kanal på nettet med fem undersider. Han skønner, at der stadig gemmer sig omkring 200 nye stillinger rundt omkring i medie- og kommunikationsbranchen inden for web-tv.
Ekstra Bladets web-tv-redaktion består af i alt 12 ansatte. Så selv om 11 af Ekstra Bladets andre ansatte sidste år fik en frivillig fratrædelsesordning, da der skulle skæres i budgetterne, er der i dag lige så mange ansatte på hele Ekstra Bladet som for et år siden, hvor der i alt var 161 medlemmer af Dansk Journalistforbund. Det fortæller tillidsrepræsentant Lars Werge. Ud over dem, der fik en fratrædelsesordning, har der været to dødsfald, og andre har fået nye job.
Selv om det måske kan forekomme absurd at nedlægge 11 stillinger, når der året efter er ansat det samme antal igen, mener Lars Werge ikke, at der blev skåret for dybt ved fyringsrunden.
»Man må skille tingene lidt ad. Sidste år var der et akut behov for at skære, som ikke kun viste sig på Ekstra Bladet, men også på Politiken, Jyllands-Posten og 24timer, fordi tingene gled i den forkerte retning. Det er én ting. En anden ting er, at det kan være en udfordring at fastholde ældre kolleger, fordi kravene til fleksibilitet er så store, som de er,« siger Lars Werge.
Når han kigger ud over redaktionslokalet, så er det en yngre redaktion, der i dag sidder på Ekstra Bladet.
I Dansk Journalistforbunds afdeling for uddannelse og karriere, DJUK, oplever de, at det er mere reglen end undtagelsen, at fyringsrunder på medierne bliver afløst af en periode, hvor der bliver ansat nye for at lappe huller efter fyringsrunden.
»Dem, der bliver ansat, ligner ikke nødvendigvis dem, der var der før nedbemandingen. På den måde handler fyringsrunder også om, at man skifter kompetencer ud på arbejdsmarkedet,« siger Per Nielsen.

HVIS MAN SKRUER OP for P1, lyder det ene navn efter det andet på tidligere medarbejdere fra Nyhedsavisen. Omkring 10 tidligere ansatte fra Nyhedsavisen har fået job forskellige steder i DR. Det lader til, at også DR har måttet lappe huller og ansætte nye efter DR's store fyringsrunde i 2007.
Fællestillidsrepræsentant Steen Larsen har ikke det fulde overblik over, hvor mange der er blevet ansat efter fyringsrunderne. Flere er ansat i vikariater og kortere stillinger, og det er sådan set heller ikke ansættelser af nye kolleger, der får kollegerne i DR til at løfte øjenbrynene. I Nyhedsafdelingen er de mere optaget af, at ledelsen ifølge Steen Larsen har tilbudt at udbetale penge for overarbejde i stedet for afspadsering.
»Det tyder på, at arbejdsmængden overstiger det antal journalister, der er. På den ene side kan det være godt nok at få ekstra penge, men det stiller også spørgsmålstegn ved, om der blev fyret flere, end der var behov for,« siger Steen Larsen.
Nyhedschef i DR Ulrik Haagerup forklarer, at DR har tilbudt at udbetale penge for overarbejde, fordi der er tale om en gammel gæld til medarbejderne, hvor noget af overarbejdet er optjent helt tilbage i 90'erne.
»Vi er i den lykkelige situation, at vi trods sparerunder har et lille overskud i år,« siger Ulrik
Haagerup. Hvis medarbejderne hellere vil afspadsere, har DR også mulighed for at hyre vikarer ind. Mange af de nye ansatte i DR er da også ansat i kortere vikariater.
Ifølge Ulrik Haagerup er de mange vikarer i DR ikke udtryk for, at DR fyrede for mange ved sparerunden i 2007, men at der hele tiden er brug for vikarer, fordi ansatte skal på barsel, uddannelsesorlov, afspadsere eller flyttes til andre afdelinger i perioder. Ulrik Haagerup vil dog stramme op på brugen af vikarer, og dermed bliver det fremover ikke helt så let at få orlov i DR.
»Vi skal blive bedre til at lægge vikariaterne
sammen til længere forløb, så de vikarer, der kommer ind, kan få nogle længere perioder. Det sker også for, at dem, der er tilbage, ikke hele tiden skal forholde sig til nye vikarer,« siger Ulrik Haagerup.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen