Massefyring afblæst – Flensborg Avis beholder støttemillioner

Flensborg Avis slipper for at betale millionbeløb tilbage, der ville have kostet en tredjedel af avisens skrivende journalister. Chefredaktør: »Vi er utroligt lettede.« Forstå forløbet her

»Vi er utroligt lettede. Det har fyldt rigtig meget i rigtig lang tid, at der var denne trussel om, at vi skulle aflevere en støtte tilbage, som ingen ønskede at tage fra os. Det er en stor sten, der er faldet fra mit hjerte,« siger chefredaktør for Flensborg Avis Jørgen Møllekær.

I går mandag modtog Flensborg Avis den glædelige nyhed, at de alligevel ikke skal betale mediestøtten fra 2015 tilbage. Tilbagebetalingen ville ifølge chefredaktøren have betydet, at en tredjedel af de redaktionelle medarbejdere skulle fyres.

»Når der forsvinder fire millioner, så er det otte-ni stillinger ud af 25. Det ville ikke være den samme avis, vi kunne lave,« siger han.

Medienævnet, der uddeler mediestøtte, havde i september besluttet, at avisen skulle betale hele støtten fra det forrige år tilbage. Begrundelsen var, at Flensborg Avis havde modtaget over 50 procent af sit budget i offentlig støtte og derfor ikke var berettiget til mediestøtte. Men tilbagebetalingskravet er nu trukket tilbage af Medienævnet.

Jørgen Møllekær fortæller, at avisen tilbage i september modtog et brev fra nævnet, hvor der stod, at de knap 3,7 millioner kroner, som avisen havde modtaget i mediestøtte i 2015, skulle betales tilbage.

I klemme i lovgivningen

Tilbage i 2014 blev mediestøtteloven ændret, og det betød, at avisen kom i klemme. I loven står, at danske medier selv skal levere en omsætning på minimum 50 procent for at kunne få mediestøtte. Reglen skal sikre, at mediestøtten ikke går til medier, som er offentligt drevne.

Flensborg Avis er delvist finansieret af Sydslesvigudvalget under Folketinget. Både i 2014 og 2015 udgjorde den offentlige støtte ifølge Jørgen Møllekær over 50 procent af avisens indtægter – men Medienævnet havde kun et problem med omsætningen for år 2015.

»I regnskabet for 2014 går vi lidt over de 50 procent i offentlig støtte, men der får vi dispensation fra Medienævnet og får lov til at beholde pengene. Eftersom de ikke tog mediestøtten fra os dengang, bekræftede det os i, at vi havde ret til at få den,« siger han.

Han var derfor også overrasket, da de blev bedt om at betale støtten tilbage for 2015.

»Vi sætter himmel og jord i bevægelse og finder ud af, at sagen kun kan løses politisk, ved at partierne erklærer sig enige med os,« siger han.

Samtlige partier i Folketinget undtagen Venstre kaldte kulturminister Bertel Haarder i samråd for at finde ud af, hvordan problemet kunne løses. 

Jørgen Møllekær fortæller, at Folketingets Kulturudvalg endte med at vedtage en beretning, hvor der stod, at Flensborg Avis bør have lov at beholde støtten fra 2015. Han fortæller, at alle Folketingets ni partier stod bag

»Det tror jeg ikke, man ser ret mange gange i et folketingsår; at alle partier er enige om noget. De siger, at det er uhensigtsmæssigt, at loven rammer mindretalsaviser,« siger han.

Flensborg Avis investerede tid i at kontakte Folketingets partier og forsøge at overtale dem, ligesom avisen i oktober fik foretræde for Kulturudvalget.

Bliver ændret i fremtiden

Lobbyarbejdet virkede. Medienævnet lægger vægt på den politiske opbakning i dets afgørelse om, at avisen alligevel ikke skal betale støtten tilbage.

"På denne baggrund finder Medienævnet, at der er juridisk grundlag for at genoptage sagen om tilbagebetalingskravet og at tilbagekalde den trufne afgørelse, således at Flensborg Avis ikke skal tilbagetale den modtagne produktionsstøtte på 3.650.976,01 kr. for 2015," skriver Medienævnet i deres afgørelse.

Mediestøtteloven skal revideres af regeringen i februar 2017. Her er der planer om, at mindretalsaviserne Flensborg Avis og Der Nordschleswiger skal skrives ind i loven, så de i fremtiden ikke bliver ramt på denne måde. Det fortalte kulturminister Bertel Haarder på et samråd i Folketingets Kulturudvalg onsdag den 26. oktober.

»Jeg vil i den forbindelse adressere problemstillingen vedrørende mindretalsmedierne i grænselandet. Konkret vil jeg foreslå, at mindretalsmedierne i grænselandet fremover skal kunne modtage mediestøtte – selv om den offentlige støtte overskrider 50 procent,« sagde Bertel Haarder ifølge talepapiret fra samrådet.

0 Kommentarer