Hvilken fremtid har Urban og MetroXpress, og hvordan vil de påvirke resten af avismarkedet? Vi har spurgt to kloge hoveder.

Erik Valeur.
Uddannet fra DJH i 1980. Journalist på PRESS, Information, P4 i P1 og TV3. Er i dag leder af Radioens Dokumentar-gruppe på P1.

Hvorfor kommer der pludselig to gratisaviser på markedet?

– Det skyldes det medieboom, der er sket de seneste ti år. Folk får sanserne bombarderet af informationer og indtryk. Derfor er det naturligt, at nogen har opdaget, at der nu kun er én mulighed tilbage – at stille en aviskanon op og så skyde aviserne i nakken på de der åndssvage læsere. Det er jo det, de har gjort på trappen til Nørreport i København.

Hvilken slags journalistik skal der til, for at københavnerne vil læse gratisaviserne?

– På længere sigt tror jeg ikke, folk gider læse aviserne. Men hvis jeg skulle give et råd, burde man i det mindste satse på én gennemresearchet historie på to-fire sider nogle gange i ugen. Hvis redaktionerne prioriterede stoffet bedre og gav plads til flere gode artikler, kunne de affyre stalinorgelet med nyhedstelegrammer på alle de andre sider.

Hvad kan gratisaviserne tilbyde, som man ikke får andre steder?

– MetroXpress tilbyder flere korte nyheder, end du kan få andre steder – med mindre du bor inde på Ritzaus Bureau. Men jeg tror ikke, folk kan huske og adskille de forskellige nyheder fra hinanden, så måske bliver det især autister, der bliver vilde med den. Urban er jo den mest ungdomsorienterede. Procentvis tilbyder de mere ungdomsstof, end man ser i de andre aviser.

Når jeg ser de to aviser, ser jeg et landskab af annoncer. Mellem annoncerne er der nogle vidtstrakte øde områder, som redaktionen går i panik over, at de skal fylde ud. Det er bare én stor grå masse, hvor alt er ligegyldigt. Det er den stemning, man spreder ud blandt sagesløse S-togs-passagerer i København.

Hvad burde være de andre avisers modtræk til gratisaviserne?

– Det nemmeste er selvfølgelig at opgive tanken om at lave kvalitet og fortsætte med at fylde flere sektioner i aviserne. Hvis man dividerede antallet af ressourcer med antallet af journalister, tror jeg, der er langt færre ressourcer per side end for 10 år siden. Man øger simpelthen mængden af ubearbejdet bras. Hvis aviserne fortsat vil tage penge for sit produkt, må de finde en kvalitetsniche ligesom Nilfisk eller Rolls Royce. På den måde ligner aviserne og gratisaviserne i dag hinanden – de udstråler en vis maskinagtig udbening.

Er du bange for, at konkurrencen fra gratisaviserne samlet set vil forringe mulighederne for at lave god journalistik?

– Jeg tror ikke, det vil have en umiddelbar afsmittende virkning på de andre aviser. Den stadigt nedadgående kvalitetsspiral vil fortsætte uforstyrret, men den bliver nok forstærket, hvis aviserne bliver ramt på deres annonceindtægter.

Hvad vil afgøre, om gratisaviserne overlever?

– Måske bliver DSB sure over, at deres personale skal gå rundt i rørene under Nørreport og feje alle de ulæste aviser op. Der udkommer jo 260.000 eksemplarer hver dag. Hvis Urban og metroXpress bliver bare en lille smule dårligere end i dag, risikerer man, at folk smider aviserne fra sig i raseri, så de ligger og flyder på togsæderne. Jeg har hørt, at eleverne i 9. og 10. klasse på Zahles Skole ved Nørreport allerede har fundet ud af at bruge aviserne til at slå hinanden i hovedet med.

Hvis du skulle købe metroXpress eller Urban i løssalg, hvor meget ville du så give for den?

– Hvis jeg stod på Valby station og kedede mig, så ville jeg godt give tre kroner, hvis der var noget spændende på forsiden, og jeg ikke havde andet at læse.

Læs også: Det skal være kønsløst og Et skoleblad og en nyhedsmaskine