"Du skal stå op nu. Der er ikke tid til at sove mere, for du er blevet optaget i Magnum."

Det var midt om natten, da fotograf Joachim Ladefoged ringede fra en larmende fest i New York og overbragte Jan Dagø det glade budskab; at han var blevet optaget i alle fotografers ultimative drengedrøm, den legendariske fotogruppe Magnum. Jan Dagø er blot den anden dansker, der er blevet optaget i den eksklusive klub. Den første var Joachim Ladefoged.

"Det er en underlig fornemmelse at få at vide, at man er blevet anerkendt af nogen af verdens største stjerner inden for fotografi. Jeg havde slet ikke regnet med at blive optaget, fordi jeg ikke kendte nogen i Magnum personligt. Det lægger de meget vægt på, så det virkede helt håbløst. Desuden havde jeg afleveret en mappe med kun sort/hvide billeder, og den slags billeder er der ikke mange penge i. De fleste magasiner vil have farver i dag, så kommercielt set kan det godt vise sig at være en dårlig forretning for Magnum. Men de er meget modige, og det er både deres styrke og svaghed," siger Jan Dagø.

Tragedie og idyl
De fleste kender det, billedet af pigen i en opsamlingslejr i Sierra Leone, som holder sit barn i kærlig omfavnelse. Først når man kigger nærmere på billedet, ser man, at pigen mangler begge hænder.

Fotografiet blev årets pressefoto, og det indeholder en dobbelttydighed, som Jan Dagø arbejder meget bevidst med og prøver at udvikle.

"Det er på én gang både idyllisk og dybt tragisk. Først får man et indtryk af harmoni mellem pigen og barnet, men når man indser, at hun mangler begge hænder, er der pludselig en helt anden historie," siger Jan Dagø.

"Forhåbentlig får det så skabt en interesse, så man får lyst til at kende historien, både i billedet men også omkring billedet. Hvis det lykkes, er målet nået. Jeg synes, det er interessant, når man kan vende tilbage til et billede og få nye ting ud af det frem for bare at aflæse det lynhurtigt."

Jan Dagø arbejder i øjeblikket videre med reportagen fra Sierra Leone, hvor han vil skildre landets historie af frigivne slavearbejdere og den rolle, det har spillet for både krigen og de problemer, landet kæmper med. Netop den fordybelse i arbejdet har måske været med til at gøre Magnum interesseret i den danske fotograf.

"Jeg gætter på, at én af grundene til, at jeg kom i betragtning til Magnum, er, at jeg arbejder med mine projekter i længere tid. Nogle lande har jeg arbejdet med i over tre år. I Magnum laver de det, de selv tror på, og det gør jeg også. Man skal brænde for fotografiet, før det bliver rigtig godt," siger Jan Dagø.

Mere rum
Der er ikke ret mange penge i at lave den slags billeder, som Jan Dagø brænder for. Det behøver der heller ikke at være, men udgifterne skal kunne dækkes, er Jan Dagøs holdning.

"Hvis det handlede om penge, så havde jeg lukket butikken for længst," som han siger.

Men ved siden af de lange reportageture til verdens brændpunkter er der også en hverdag i Århus. Til daglig laver Jan Dagø opgaver for blandt andet fagblade og reklamebureauer.

"Jeg lærer, hver gang jeg tager et billede, om det er i Århus eller i Afrika. Jeg fotograferer mennesker, og det er de samme psykologiske aspekter, der spiller ind, uanset hvor man fotograferer," siger Jan Dagø.

"At være optaget i Magnum betyder, at jeg måske kan skabe lidt mere rum, så jeg kan lave mine egne ting. At jeg kan få et større råderum. Det er svært at lave sine egne projekter. Nogle gange har jeg måttet afbryde en tur, fordi kassen var tom, eller måske havde jeg ikke råd til at få fremkaldt filmen, når jeg kom hjem," fortæller han.

Ingen kunst på avisen
I dag arbejder Jan Dagø som freelance fotograf, men som nyuddannet var han løst tilknyttet Jyllands-Posten, hvor han også var i praktik. Efter to år skulle der en forandring til.

"Jeg tror, der skete en gensidig opslidning i forholdet. Jeg stiller store krav til mine omgivelser, og jeg stiller også store krav til mig selv," fortæller Jan Dagø.

De krav blev ikke indfriet på avisen, som ifølge Jan Dagø manglede ambitionen om at blive Danmarks bedste avis på billedsiden.

"Der var den holdning, at på en avis må man ikke lave kunst. Jeg følte, jeg måtte videre, hvis jeg skulle udvikle mig. Jyllands-Posten tænker for provinsielt, der er ikke plads til store armbevægelser," siger Jan Dagø.

"Jeg ved ikke, om jeg er idealist, det er jeg måske. Jeg tror ikke, jeg hverken kan eller skal forandre verden med mine billeder, men jeg kan give min kommentar til, hvordan jeg oplever verden. Ellers er det jo holdningsløst. Jeg prøver ikke at fortælle folk, hvad de skal mene, men jeg skubber lidt til dem og får dem måske til at tænke over tingene."

Magnum

– Magnum er en international fotogruppe, som tæller omkring 60 fotografer. Gruppen blev grundlagt i 1947.
– For at blive medlem af Magnum skal man igennem to år som nomineret, siden endnu to som associeret medlem, før man -måske- bliver kendt værdig til titlen full member af Magnum.
– Hvert år mødes gruppen af full members for at tage stilling til nye fotografer. I løbet af de sidste fem år er højst to fotografer blevet optaget årligt. Sidste år blev Joachim Ladefoged optaget som nomineret, i år var det Jan Dagøs tur.