Efter tre år som senior vice president i Danfoss med ansvar for global kommunikation og bæredygtighed har Martin Rossen besluttet at blive selvstændig konsulent.
Det skriver han på LinkedIn, hvor han også begrunder jobskiftet med, at han ikke kan forene sit familieliv i København med opgaverne på Danfoss-hovedkvarteret i Nordborg.
Martin Rossen var stabschef og særlig rådgiver for statsminister Mette Frederiksen, fra hun blev statsminister til hans jobskifte til Danfoss i november 2020. Han modtog Journalistens lukkethedspris i januar 2020, fordi han frem til da havde givet nul interviews om sin nye rolle som stabschef i regeringens politiske sekretariat.