Foreningen Danske Sportsjournalister fylder 100 år, men ser man på antallet af medlemmer, er der ikke nogen grund til glæde.

På 20 år er medlemstallet faldet med en tredjedel fra 624 medlemmer i 2001 til omkring 420 medlemmer i dag.

Foreningen har været for dårlig til at rekruttere medlemmer på de nye sportsmedier på nettet og tv, forklarer Flemming Toft, sportsjournalist på TV 2 og medlem af Danske Sportsjournalisters bestyrelse.

”Vi har været blinde for, at de elektroniske medier og netmedierne har overtaget det hele,” siger Flemming Toft.

Han forklarer, at der i dag er færre sportsjournalister på aviserne, men når Danske Sportsjournalister har uddelt den årlige pris Den gyldne Pen, er den typisk gået til medlemmer på de klassiske printmedier.

”Vi har nok mest været en forening for dem på bladene,” forklarer Flemming Toft.

Den kommende tid skal bestyrelsen derfor lægge de første brikker til en strategi, der kan stoppe tilbagegangen og tiltrække nye medlemmer.

”Det er blevet lidt for meget en hyggeklub. Du behøver groft sagt ikke være medlem,” siger Flemming Toft.

Hvad pokker vil vi?

Danske Sportsjournalister så for første gang dagens lys, da en håndfuld sportsjournalister i marts 1922 mødtes på Hotel Hafnia i København, fordi de ønskede at tage til Paris to år senere og dække de Olympiske Lege.

Det var sportsreporter på B.T. Emil Andersen, der tog initiativ til mødet, fordi sportsjournalister skulle være tilknyttet en forening for at være sikre på en OL-akkreditering.

Ud af mødet opstod Københavnske Sportsjournalisters Klub med Emil Andersen som den første formand, fremgår det af det kommende jubilæumsskrift i anledning af 100-året.

I årtier havde Danske Sportsjournalister fremgang med stigende medlemstal, men nu kommer de nye medlemmer ikke i samme grad af sig selv, forklarer Flemming Toft.

”Det er en forening, der trænger til en eksplosion, hvor vi spørger os selv: Hvad pokker vil vi? Og hvad kan vi tilbyde klubbens medlemmer?”