Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:50 20.09.2023 Jakob Albrecht

Markant fald i stress på DMJX

De studerende på DMJX er mindre stressede end tidligere, viser tal fra skolen. Samtidig søger de studerende også mere støtte, siger rektor Julie Sommerlund til mediet Markedsføring.

Det er især i forbindelse med eksamen, at studerende har oplevet stress. Andelen er nu faldet, viser tallene, men hver fjerde studerende melder fortsat om ”stærke stress-symptomer”.

Fra 2021 til 2022 er andelen af studerende, der oplevede stærke stress-symptomer i forbindelse med eksamen, således faldet fra 33 procent til 25 procent.

På linjen Kreativ Kommunikation har man set et fald i studerende med stærke stress-symptomer fra 73 procent i 2021 til knap 27 procent i 2022.

Fra DMJX lyder det, at undersøgelsen om stress hos de studerende i 2022 er lavet under corona-epidemien, ”hvilket skabte øget mistrivsel og stress”.

SENESTE NYT

Flere nyheder