Kulturstyrelsen har med to nye rapporter sat medieetik og journalistisk kvalitet på dagsordenen.

Styrelsen har netop offentliggjort rapporterne, som bygger på resultater fra to omfattende undersøgelser af danske mediers etik og kvalitet udarbejdet af medieforskere på Roskilde Universitet (RUC) som en del af Kulturstyrelsens ”Rapportering om mediernes udvikling i Danmark”.

Journalisten har tidligere i dag fremhævet rapporternes vigtigste og mest overraskende pointer om, at der for eksempel er kommet flere kilder på mediernes historier, og at mange mediearbejdspladser i dag har udviklet deres egne etiske regelsæt.

Nu har vi bedt kulturminister Marianne Jelved om at forholde sig til rapporternes mest iøjnefaldende konklusioner. Og der er især én ting, hun lægger særligt mærke til i vurderingen af de danske medier.

»Det jeg synes springer mest i øjnene er, at man kan opleve nyheder på forskellige platforme, som ikke er godt nok funderede. Det er en plet på den journalistiske faglighed og mediernes kompetencer, så dér vil jeg sætte fingeren. Man skal sætte ind nu og stille de samme etiske krav til netmedierne, som man gør til alle andre medier,« mener Marianne Jelved.

Vi har et hul ved netmedierne

Rapporterne viser grundlæggende, at danske medier har øget fokus på etik, og den vurdering er Marianne Jelved enig i. Hendes overordnede indtryk af mediernes etik er godt, og hun er især begejstret for, at flere medier prioriterer at have deres egne etiske retningslinjer. Dog er der stadig plads til etiske forbedringer for især tabloid- og netmedierne, mener Marianne Jelved.

»Vi har et hul ved netmedierne. Jeg har argumenteret for, at man også automatisk skal være tilmeldt Pressenævnet, når man er netmedie. Der har blandt andet været en debat omkring Den Korte Avis. I forvejen er kommunikationen på nettet anstrengt, fordi der er så meget anonymitet forbundet med det,« mener Marianne Jelved.

En del af udfordringen med netmedierne går på at definere, hvornår noget er et medie. Hvordan gør man det?

»Hvis man udkommer kontinuerligt og har en titel, som gør, at man kan søge på den titel, og man bidrager til debatter, viden og nyheder, så mener jeg, man er et medie,« svarer Marianne Jelved.

Men hvorfor ikke bare indføre med det samme, at netmedier af den karakter automatisk er tilmeldt Pressenævnet?

»Det kræver en lovændring, hvis man skal forlange, at de skal være tilmeldt Pressenævnet. Du peger selv på en af årsagerne til, at det endnu ikke er blevet indført, nemlig spørgsmålet om, hvordan man definerer et medie. Men man kan diskutere det, og jeg vil gerne rejse forslaget,« siger hun.

Hastigheden er en risiko

Marianne Jelved ser også den øgede hastighed og kampen om at komme først som de største årsager til, at nyhedsmedierne kommer på kant med etikken. Hun advarer derfor medierne mod at lade sig rive med af stemningen.

»Risikoen for nyhedsmedierne er, at de hele tiden skal være først med nyhederne på nettet. Det er min erfaring, at dér faktisk sker brist i det, der plejer at være den etiske fordring. For eksempel at man har flere kilder til at bekræfte en historie, eller at man ukritisk citerer andre medier. Hastigheden er en risiko, og netsiderne er en del af det. Man skal virkelig være varsom med at lade sig rive med,« mener Marianne Jelved.

Men hastigheden er vel et vilkår for journalistikken i dag – hvordan kan man sætte ind over for det?

»Ja, det er det, men derfor skal man påpege det alligevel. Og så må vi have den etiske fordring over for medierne, at det ikke går på den måde – også i samarbejde med Pressenævnet, som spiller en vigtig rolle.«

Etikrapporten stiller spørgsmål ved, om konsekvenserne af at få kritik i Pressenævnet er hårde nok. Mener du, at konsekvenserne burde være hårdere?

»Det synes jeg kræver en dybere diskussion. Alene det at Pressenævnet er der, og der er kommet gode regler for, hvordan man offentliggør Pressenævnets afgørelser, når man får kritik, synes jeg fungerer rigtig godt. Jeg vil ikke afvise, at konsekvenserne skal være hårdere, men jeg vil gerne, at den beslutning bygger på en grundig diskussion,« svarer Marianne Jelved.

Den kritiske journalistik bliver ladt i stikken

Baseret på sine mange år i dansk politik vurderer Marianne Jelved også udviklingen i den politiske journalistik, som også er et tema i rapporten om journalistisk kvalitet. Her er der plads til forbedringer på den kritiske front, mener hun. For eksempel appellerer hun til, at den kritiske journalistik også tager fat på det, der ikke umiddelbart har borgernes interesse eller berører borgerne direkte.

»Men jeg synes i øvrigt, at det er fantastisk flot, at alle de medier, der er blevet spurgt i undersøgelserne, opfatter sig selv som nogle, der har et socialt ansvar for folkeoplysningen,« understreger Marianne Jelved.

Det generelle billede af medierne er, at de fleste er hæderlige, understreger Marianne Jelved. Hun har et bud på, hvorfor udviklingen går i retning af bedre faglighed blandt journalister.

»Jeg har selv kritiseret journaliststanden engang, og det har resulteret i nye uddannelser. Man kan så vurdere, om det lige er dét, der har hjulpet, men jeg synes faktisk, at journaliststanden i dag er meget opmærksom på deres faglighed. At der i dag er mere end en uddannelse, betyder, at der er en vis kappestrid mellem uddannelserne om at lave de bedste journalister,« siger Marianne Jelved.