Margrethe med mobilen

Nogle vil måske mene, at billederne er en majestætsfornærmelse. Men de er lavet i respekt for regenten. Og jeg har tænkt mig at indramme et af dem og sende det til hende.

Nogle vil måske mene, at billederne er en majestætsfornærmelse. Men de er lavet i respekt for regenten. Og jeg har tænkt mig at indramme et af dem og sende det til hende.

Jeg havde fået at vide, at jeg ikke måtte flytte rundt på dronningen. Jeg måtte ikke komme før for at måle lys.
Jeg måtte ikke bruge flash-udstyr eller tage assistenter med.

Under interviewet med dronningen måtte jeg kun tage nogle få øjebliksbilleder, hvis hun grinede eller gestikulerede. Bagefter skulle jeg rejse mig op og bakke baglæns ud. Det er jo umuligt at lave gode billeder under de forhold. Faktisk var jeg desperat.

Jeg er begyndt at bruge min iPhone4 som kamera, fordi billederne minder lidt om gamle Polaroider og Holga-fotos. Før og under interviewet brugte jeg mit Canon. Bagefter viste jeg hende min bog fra Aarhus-forstaden Langenæs og forklarede, at jeg gerne ville tage nogle billeder i samme stil – gerne henne ved vinduet. Jeg vidste, at hvis jeg ikke fik hende over til vinduet, ville der ikke have været nok lys.

Da jeg tog mobilen frem, smilede hun. Jeg sagde, at jeg godt vidste, at den så lidt mærkelig ud.
»Jeg kan godt lide mobiltelefonens æstetik – og jeg ved, at De selv går meget op i det æstetiske,« forklarede jeg. Jeg havde vild hjertebanken. Jeg tog 24 billeder med mobilen, hvor jeg bad hende om at kigge ud ad vinduet og på telefonen. Og så sagde jeg tusind tak og bakkede ud.

Nogle vil måske mene, at billederne er en majestætsfornærmelse. Men de er lavet i respekt for regenten. Og jeg har tænkt mig at indramme et af dem og sende det til hende.

Billederne er taget i forbindelse med et interview, redaktør Jørgen Høg har lavet for fagbladet Søfart i anledning af Kongeskibets 80-års-jubilæum. Interviewet kan læses på www.soefart.dk

Fortalt af Lars Bech til Jakob Albrecht

0 Kommentarer