»Halveringen af dagpengeperioden synes at cementere regeringens kendte udgangs-punkt, som åbenbart er, at arbejdsløshed er mere eller mindre selvforskyldt, og at man derfor ikke skal hjælpes alt for længe.«

Det er faktisk ikke til at holde ud at tænke på alle de mennesker i DJ, der står og tripper for at komme i arbejde, og så vide, at der sidder nogle magtfulde politikere, som ikke viser andet end mistro og foragt over for dem. Og det er ubærligt at tænke på de konsekvenser, som de nyeste stramninger på dagpengeområdet vil få. Ikke mindst for de mange unge DJ-medlemmer, der står på spring for at skaffe sig en karriere.

Det seneste forlig på denne front har føjet yderligere stramninger til den lange række af forringelser og kontrolforanstaltninger, som vi har oplevet i de seneste år. Ikke bare fra den nuværende regering og dens trofaste støtteparti, men i særlig grad og med skræmmende kraft og effektivitet i beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens tid. Og meget tyder på, at hans arvtager, Inger Støjbjerg, kører videre ad præcist samme spor.

Allerede ved den forrige omgang stramninger, hvor retten til at få supplerende dagpenge blev reduceret, pegede vi på den skadevirkning, som denne regel vil få for det fleksible arbejdsmarked, DJ og AJKS er sat i verden for at betjene. Ved at reducere perioden for supplerende dagpenge gik regeringen efter at få has på områder, hvor reglerne efter regeringens opfattelse blev udnyttet systematisk og uhensigtsmæssigt.

Forholdene på medieområdet var og er imidlertid, at ændringerne har grebet ganske ødelæggende ind i den fleksibilitet, som dette mediearbejdsmarked har brug for: De fleste medievirksomheder er i krise og er mere eller mindre holdt op med at fastansætte folk i større omfang.

Virksomhederne har på grund af hele den forandringsproces, der er i fuld gang, og den finanskrise, der så har sat ekstra skub i forandringerne, brug for fleksibel arbejdskraft. Selv om det udsætter mange af vore medlemmer for en høj grad af beskæftigelsesmæssig usikkerhed, anerkender vi dette behov.
Det er jo præcist derfor, DJ så intenst arbejder på at komme i dialog med branchens arbejdsgivere, så der kan laves fornuftige aftaler for præcis denne fleksible arbejdskraft. Reglen om at kunne skifte mellem freelancearbejde og dagpenge har været en god mulighed for mange til at få gang i en egen freelance-tilværelse eller til at holde sig i gang i "ventetiden" på et fast job.

Frem for alt har det været en god mulighed for mange for ikke at glide helt ud i arbejdsløshed. Netop det betyder meget for mange: At man kan sige både til sig selv og til sine omgivelser, at man beskæftiger sig professionelt med noget af det, man måske har brugt en lang årrække på at lære.

Med de nye stramninger på dagpengeområdet marginaliseres mange af vore medlemmer yderligere. Halveringen af dagpengeperioden synes at cementere regeringens kendte udgangspunkt, som åbenbart er, at arbejdsløshed er mere eller mindre selvforskyldt, og at man derfor ikke skal hjælpes alt for længe.
Forlængelsen af genoptjeningsperioden til dagpengeretten bidrager også til marginaliseringen af arbejdsløse: Det vil uden tvivl betyde, at en del af de DJ-medlemmer, som er langtidsledige, bliver presset ud af de fag, de helst vil beskæftige sig med. Hårdt i en periode med stor ledighed.

Nyuddannede på DJ's organisationsområde får en urimelig hård start på arbejdslivet. Efter de nye regler skal dimittender have et års arbejde for at kunne gå fra den lave dimittendsats til fuld dagpengesats. Sammenholdt med forligets afskaffelse af muligheden for at holde ferie for dagpenge kan det betyde en endog meget hektisk start for mange.

Manglen på mulighed for at holde ferie efter endt uddannelse er både et økonomisk og arbejdsmiljømæssigt problem og en helt uhørt måde at behandle unge på: På den ene side vil man have mange til at uddanne sig, og det skal helst ske så tidligt og så hurtigt som muligt. Når det så er sket, spænder man ben for dem, der skal ud at virke. Det hænger ikke sammen på et fleksibelt arbejdsmarked.