Facebook-opslag beskylder TV 2 for at manipulere med et billede, der viser 640 afghanere blive evakueret med fly fra Afghanistans hovedstad, Kabul.
Men ifølge faktatjekkerne fra ’Tjek Det’ er det Facebook-opslaget, der benytter sig af manipulation.
Photoshop-ekspert og underviser på DMJX Rune Pedersen forklarer, at billedet af det næsten mennesketomme fly viser tydelige tegn på billedmanipulation.
Det manipulerede billede er blevet vist mere end 30.000 gange på Facebook.