Der er åbenlyst nok at tage fat på angående vilkårene for freelancere og selvstændige erhvervsdrivende. 17 procent af DJ’s medlemmer har været utilgiveligt underprioriteret for længe. I en sådan grad, at når toppen af isbjergets udfordringer smelter væk, er der stadig et hav af isstykker, som selvstændige kan slå sig på og i værste fald drukne af.

De mest oplagte er dagpenge- og sygdomsvilkår, som alene kan skræmme den mest entusiastiske fra at blive selvstændig og få erfarne selvstændige til at smide håndklædet i ringen. Og det siger en del, når seje og modige selvstændige går rundt med ondt i maven over privatøkonomien eller lever fra faktura til faktura.

Vi, som bevarer isen i maven i stedet for at slå os på den og fortsætter kampen, forsørger langt hen ad vejen os selv. Og skaber af og til endda arbejdspladser. Så hvorfor fortjener vi ikke trygge og rimelige forhold på arbejdsmarkedet? Vi håber, at den næste næstforperson vil tage boksehandskerne på og for alvor kæmpe kampene. Vi har allerede gjort noget af arbejdet og samlet fem af de – relativt – mindre punkter, vi håber, der vil komme fokus på.

1. Lønsikring er en joke

DJ har lavet en aftale om lønsikring, hvor du skal have indbetalt i ni måneder, før du er dækket som lønmodtager, hvorimod vi selvstændige skal indbetale i 12 måneder. Du må maks. have drevet virksomhed i fem år for at være berettiget til lønsikring. Som selvstændig har du altså et vindue til at få lønsikring i fire år. Hertil skal du bruge to færdige regnskaber fra SKAT på at dokumentere din indtægt, så det vil sige, at du reelt først efter to et halvt år kan gøre brug af lønsikringen. Kommer du fra arbejdsløshed og etablerer en selvstændig virksomhed, har du så reelt lidt over et år, hvor du vil få glæde af en lønsikring.

2. Den tunge dans om at lukke sin virksomhed

Det er enormt omstændeligt at lukke sin virksomhed og gå på dagpenge. Du skal i praksis have to et halvt års indkomst sammenlignet med lønmodtagernes to år, fordi kun afsluttede regnskaber fra SKAT tæller med. Derudover tager reglerne kun hensyn til virksomheder, der er adskilt fra ejeren og derfor kan gå konkurs eller på tvangsauktion. Det kan en enkeltmandsvirksomhed selvsagt ikke, men derfor kan du godt blive tvunget til at lukke, hvis du ingen penge tjener. Det bliver vi altså som mindre selvstændige og freelancere straffet for, da lukningen opfattes som selvvalgt, og vi derfor skal vente tre uger, før vi er dagpengeberettigede (hvilket reelt bliver syv uger uden indtægt, da dagpenge er bagudbetalt).

3. Banken som benspænder for ildsjælen

Selv om det ikke er lovpligtigt at have en erhvervskonto, forbeholder bankerne sig suverænt retten til at bestemme, at du skal have en − hvis de da overhovedet vil lade dig åbne en. Men hvordan kan du få en NemKonto, som der er lovkrav om, hvis banken ikke vil give dig en? Mange banker tager sig desuden forholdsmæssigt højt betalt for det, på trods af at det er dem, som med hvidvaskningsskandaler har skabt behovet for at adskille privatøkonomi og virksomhed. Til trods for at selvstændiges bankkonti som regel ikke er spækket ved opstart.

4. Uklare og firkantede regler for hjemmekontor

Mange freelancere laver i dag produkterne selv og har brug for at indrette dele af deres hjem til film-, foto-, podcast-studier m.m. Samtidigt er det ikke alle, som har mulighed for at afse et helt værelse i deres hjem kun til dette formål. Skattereglerne er på samme tid uklare og firkantede, så der er et behov for, at DJ lægger pres på lovgiverne og gør selvstændige medlemmers særlige behov klare. For eksempel, at det bør være tilladt at bruge en del af et rum til optagelse og en anden del som hjemmekontor.

Hvis DJ og Danmark stadig ønsker et stærkt vækstlag af iværksættere, freelancere og selvstændige, der skaber værdi og arbejdspladser i landet, så skal der ske noget nu. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal straffes for at innovere og skabe vækst i samfundet. Handling nu, tak.

–

Natasja Engholm og Louise Taarnhøj er selvstændige og medlemmer af DJ