search

Manglende indsigt

Forbløffende at Retsudvalget uden at møde en mur af offentlig undren pludselig har fundet på at drage til Norge og Finland for at lære noget om åbenhed i forvaltningen. Misforstå mig ikke, det er i den grad på tide, de rejser. Men studieturen falder vel at mærke, EFTER at det stærkt omdiskuterede forslag til ny offentlighedslov er blevet fremlagt uden at kunne samle flertal.

Forbløffende at Retsudvalget uden at møde en mur af offentlig undren pludselig har fundet på at drage til Norge og Finland for at lære noget om åbenhed i forvaltningen. Misforstå mig ikke, det er i den grad på tide, de rejser. Men studieturen falder vel at mærke, EFTER at det stærkt omdiskuterede forslag til ny offentlighedslov er blevet fremlagt uden at kunne samle flertal.

Journalisten har taget politikerne på ordet. 14 dage før Retsudvalget banker på de norske og finske døre, har vi foretaget rejsen for dem. Journalistens afrapportering er grundig. Vi har talt med cirka 20 kilder, både embedsmænd, eksperter og journalister. Selv om de er af vidt forskellig politisk observans, kan materialet bedst sammenfattes på én måde: Centrale dele af det danske lovforslag, der har været otte år undervejs, lever ikke op til forventningen om en moderne lov, der signalerer tillid til borgerne, pressen og embedsværket. Tværtimod.
 
Problemet er ikke mindst muligheden for skøn.
I den gamle danske lov kan offentligheden se alle dokumenter, der har forladt et ministerium. Helt enkelt og firkantet. Men i den nye danske lov skal embedsmænd kunne sige nej til at udlevere en række dokumenter, også selv om de har forladt ministeriet. Justitsminister Lars Barfoed sagde i sin ministertale under behandlingen af loven, at det handler om at beskytte den politiske beslutningsproces:
 
"(…) når dokumenterne vandrer ind til ministeriet eller departementet, er de undergivet offentlighed", og "dermed er det jo ikke en fri og fordomsfri diskussion, der kan finde sted mellem embedsmænd, politikere og ministre (…)"
 
Men hvis problemet er så stort, er det bemærkelsesværdigt, at der undervejs i lovarbejdet, trods flere direkte efterlysninger, til dato ikke er fremlagt et eneste eksempel på, at aktindsigt har forstyrret lovarbejdet.
 
I Norge er en række aktører – på begge fløje – nu så trætte af embedsstandens fejlskøn og den efterfølgende klagerække, at de via Journalistens udsendte reporter varmt anbefaler Danmark at skrive ind i den nye lov, at embedsmænd skal kunne straffes for at skønne mod lovens ånd om åbenhed. Inden Slotsholmen får tremmer for alle ruder, var det måske mere hensynsfuldt over for den danske embedsstand, at de gummiparagraffer, der åbner for fejlskøn, pilles ud.
 
Turen til Finland bliver en gyser for de dele af Retsudvalget, der støtter Lars Barfoeds forestilling om, at lovarbejdet bliver bedre, hvis offentligheden holdes ude. Finland har – efter svensk forbillede – åbnet for udlevering af papirer, der indgår i det lovforberedende arbejde. Så kan embedsmændene ikke skønne sig til et nej. Oprindeligt medførte det protester fra embedsmændene, der – præcis som i Danmark – mente, at åbenhed ville skade deres arbejde. I dag siger kilder til Journalisten, at den skepsis viste sig at være lodret forkert. Den demokra-tiske proces er derimod blevet bedre.

Kilden er i øvrigt ikke hemmelig: Det er det finske justitsministerium. Herfra lyder der også undren over, at korrespondance mellem ministre og folketingsmedlemmer skal kunne være hemmelig i Danmark:
»Jeg forstår det ikke,« siger chefjuristen. »Altså, jeg forstår godt, hvad det betyder, men jeg forstår ikke behovet for det.«

Journalisten ønsker Retsudvalget en god rejse. Der er smukt i begge lande, kan vi hilse og sige. Men koldt.

– Øjvind Hesselager

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen