search

Manglende ideer i tv-branchen

Den danske tv-branche får de samme ideer på de samme tidspunkter og går efter de samme oplagte seersucceser. Kritikere opfordrer både tv-kanaler og producenter til at se ud over kage- og haveprogrammer og i stedet begynde at lave tv med mere hjerte og indignation.

foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR

Dansk fakta-tv har mistet hjertet og innovationen. Tv-branchen tænker ens og har sat sig fast i en rille, hvor kravet om seersucceser og angsten for fiaskoer gør det svært at komme videre. Sådan lyder selverkendelsen fra dele af tv-branchen:
»Der er en lemmingeeffekt, hvor man studerer det, der virker, og siger, det må vi have noget mere af. Alle er ude efter de højeste seertal. Det er blevet værdien i stedet for at have holdning eller noget, man gerne vil ud med,« siger Thomas Heurlin, der er ejer af og direktør i produktionsselskabet Koncern TV.

Et illustrativt eksempel er programmet Konditoriet, som man for tiden kan se på DR1. Her følger et kamerahold livets gang på det traditionelle konditori La Glace, der har ligget i centrum af København i 143 år. I 142 af dem var ingen i tv-branchen interesserede i, hvad medarbejderne på La Glace gik og lavede. Men i sensommeren sidste år skete der et eller andet i den kollektive tv-bevidsthed:
»I løbet af halvanden måned blev jeg kontaktet af tre forskellige produktionsselskaber, som gerne ville lave programmer med os. De kom alle sammen og lavede en dummy, og vi valgte så dem, der kunne give os den bedste sendetid,« fortæller indehaveren af La Glace, Marianne Stagetorn Kolos.

Sammenfaldet kommer ikke bag på nogen af branchefolkene. Ideen med at lave en serie om La Glace var oplagt. DR havde først haft succes med et kageprogram med konditoren Mette Blomsterberg. Derefter havde DR endnu større succes med konceptet Den Store Bagedyst fra BBC, hvor en række almindelige danskere konkurrerer om at blive landets bedste amatørbager.
»Bageformatet blev en af sæsonens største succeser, så producenterne tænker: Hvordan laver vi en spin-off på noget, der er så populært? Hvordan kan vi lægge os i slipstrømmen?« fortæller Gitte Tækker, der er redaktør på DR1, som valgte at købe programmet Konditoriet:

»Vi spurgte os selv, hvordan vi kunne holde kagerne i gang. Den Store Bagedyst var et stort anlagt program. Måske havde folk fået nok af kager? Eller kan vi se, om vi kan holde gang i kagerne, indtil næste sæson af Den Store Bagedyst starter?« siger Gitte Tækker, der understreger, at man i DR og på DR1 også køber og udvikler masser af nye formater.
Hun nævner, at DR1 for nylig har haft premiere på både Læsø Kalder og Mentor. Læsø Kalder handler om at sende en masse singlekvinder til et af de steder i Danmark, hvor der er flest enlige mænd, og Mentor er Thomas Blachmanns nye program.

1+2. Dyreværnet, TV3.- 3. Den Store Bagedyst, DR. – 4. Kongerigets Kager, DR. – 5. Tattoo Salonen, TV3. – 6. Konditoriet, DR.

At tre produktionsselskaber ringer til La Glace på samme tid, er langtfra enestående. I starten af september havde TV3 premiere på programmet Dyreværnet, som følger organisationen af samme navn i deres arbejde med at redde dyr fra kummerlige vilkår. Direktør Signe Sehested Lund fortæller, at de over tre måneder blev kontaktet af i hvert fald tre forskellige produktionsselskaber.

Først var Vega Pictures, som i dag hedder United, ude og lave en dummy, som de ikke kunne få solgt. Et par måneder efter var der en historie om, at Dyreværnet havde reddet en masse hunde. Så henvendte tre nye produktionsselskaber sig. Først blev det til et program i serien Danmark ifølge Bubber og siden til den nye serie. Eyeworks laver begge dele:
»Vi kigger alle sammen på tendenserne, der er i tiden. For tiden kigger danskerne indad og nært. Her begynder man også at kigge på kæledyr, og så er Dyreværnet oplagt,« fortæller tv-chef i Eyeworks Berthel Ravn Berthelsen.

TV3 fik pitchet – det vil sige præsenteret programideen – om at følge en tatoverings-salon fem-seks gange, før de takkede ja til produktionsselskabet Strix’ program Tattoo Salonen. For et år siden fik nogle artikler i BT to produktionsselskaber til at pitche en identisk ide uafhængigt af hinanden. Artiklerne handlede om, at Remee og Sanne Salomonsen solgte nogle af deres brugte ejendele:

»På samme tid var det blevet ret moderne at tage på loppemarked og sælge gamle ting. Man så også, at flere kendte gjorde det og lagde billeder af det på Facebook. Vi tænkte, at man kunne formatisere det og lave det til et program om kendte, der sælger deres ejendele på loppemarked. Vi pitchede det for TV3. Nogle måneder efter fandt vi ud af, at kolleger fra et andet firma, der kom ind og pitchede lige efter os, havde haft præcis samme ide baseret på de samme artikler,« fortæller Martin Bengtsson, der var på Metronome dengang. I dag er han på Nordisk Film, og han forklarer sammenfaldet af ideer således:

»Tendenserne er de samme. Vi får de samme beskeder fra tv-stationerne, og vi ved alle sammen, hvad der hitter i udlandet. Vi skal gå efter, hvad tv-stationerne efterspørger,« fortæller Martin Bengtsson.
Thomas Heurlin fra Koncern-tv kalder det ”in-gruppen”:

»Det er en begrænset gruppe af mennesker, der tager beslutningerne og får ideerne. De mennesker er en in-gruppe, som kender hinanden rigtigt godt. Vi bor alle sammen i København eller Nordsjælland. Vi tager til Cannes alle sammen hver april og oktober. Vi deltager på de samme tv-festivaler rundt omkring, og vi er en gruppe, som hele tiden har en stor samtale i gang, og jeg er selv en lige så stor del af problemet,« siger Thomas Heurlin.

Et af mødestederne for ”in-gruppen” er tv-festivalen i august, som slutter med et større award-show. Her fik Thomas Heurlin tv-branchens ærespris, årets Otto, for netop at gå imod strømmen.

Lidt uden for ”in-gruppen” sidder Claus Ladegaard hos Dansk Filminstitut. I dag bestemmer han, hvilke lange dokumentarfilm der skal have støtte, og han har derfor ikke meget at gøre med den slags tv-programmer, denne artikel handler om. Men han var selv en del af produktionsbranchen indtil 2006, og som observatør er han heller ikke imponeret over det fakta-tv, der bliver lavet i dag:

»Jeg savner virkelig noget originalitet. Vi skal alle sammen se på det samme program på flere kanaler samtidig, så snart en tendens bryder igennem. Der er en idemæssig fattigdom i den helt grundlæggende fortælling og i måden at bygge programmerne op på. I dag handler det eksempelvis om, at almindelige mennesker skal vurderes af eksperter ligesom i Den Store Bagedyst – efter at eksperterne har været væk i et stykke tid,« siger Claus Ladegaard, der heller ikke er imponeret over valget af emner som have, mad og bolig.

»For 20 år siden blev de spørgsmål, som var vigtige for danskerne, behandlet i dokumentarisk format på DR og TV 2. I dag har tv-fiktionen overtaget den rolle. Hvis det handler om folkeskolen, ser vi Rita. Hvis det handler om stress og arbejdsmiljø, ser vi Lykke. Hvis det handler om skilsmisse, ser vi Dicte, og hvis det handler om livet efter finanskrisen, ser vi Forbrydelsen,« siger Claus Ladegaard, der mener, at de tunge emner kun bliver taget op, når det er i udenlandske formater.

Thomas Heurlin laver også parallellen til de danske tv-dramaer, som har væsentligt større succes i udlandet end fakta-programmerne:
»Det er, fordi man har turdet holde fast i nogle nordiske værdier. Man tager udgangspunkt i det danske, og man laver dem, fordi man har noget på hjerte,« siger Thomas Heurlin.

Tv-chef på Eyeworks Berthel Ravn Berthelsen synes også, der mangler innovation:
»Jeg synes heller ikke, der bliver eksperimenteret nok, men det er svært at få nye ideer igennem hos tv-stationerne. Det er også dem, der tager risikoen, så jeg har forståelse for det. Man kan hurtigt få brændt nogle millioner af, hvis man ikke passer på,« siger Berthel Ravn Berthelsen, der i tråd med de andre kritikere siger, at der er flere undtagelser, hvor tv-stationer tør tage chancer med uprøvede koncepter.

Men Berthel Ravn Berthelsen forklarer, at det er meget nemmere at sælge et koncept, hvis man kan vise, at det har været en succes i udlandet:
» Kanalerne vil gerne føle sig sikre. Det skal være mere end en mavefornemmelse, og hvis vi kan komme med et program, der har gode seertal i Holland eller New Zealand – som minder meget om det danske marked, så er der gode chancer for at få det solgt,« fortæller Berthel Ravn Berthelsen, der indskyder, at der er stor forskel på, hvilke lande programmerne har haft høje seertal i. Eksempelvis kan man ikke bruge høje seertal i Norge til særlig meget på det danske marked.

TV-stationerne kan ikke genkende billedet af, at de ikke tør tage chancer med nyudviklede programmer. Gitte Rabøl er ansvarlig for hele DR’s programindkøb:
»Det er et kendt fænomen, at vi lige pludselig kan få det samme forslag fra flere forskellige sider, men jeg synes, det er forkert at sige, at vi ikke tør tage chancer med nye formater. Vi efterspørger altid originale ideer i oplægget til vores pitch-runder, men et program er ikke nødvendigvis dårligt, fordi andre har haft succes med det,« siger Gitte Rabøl.

Hun afviser også, at DR ikke tager de store vigtige debatter i dansk fakta-tv, og nævner eksempelvis dokumentarserien om finanskrisen Sikke en fest, programmerne om Doping Epidemien og 9.z mod Kina, der sætter fokus på folkeskolen.

På TV3 kalder programdirektør Morten Mogensen anklagen for »fortærsket«:
»Hvis man kigger på vores flade, har vi mange programmer, som er udviklet af kreative mennesker i Danmark. Det er eksempelvis For lækker til love og Familien på Bryggen, og så kommer der snart et helt nyt format. Jeg kan ikke genkende det billede, som bliver tegnet, men man er også nødt til at forstå, at det er vanvittigt dyrt at købe tv. Et billigt dansk produceret program kan let komme op og koste en halv million for en time, så det handler om at bruge pengene bedst muligt. Der skal være noget nyt, men nogle bliver også glade for at se noget, de kender,« siger Morten Mogensen.

Kritikerne af tv-branchens idemangel skyder ikke al skylden på tv-stationerne. De peger også på de internationale koncerners indtog på det danske tv-marked som en væsentlig begrundelse for tingenes tilstand. I dag er langt størstedelen af de danske produktionsselskaber ejet af udenlandske koncerner. De har allerede en række færdigudviklede programmer, som bare skal justeres til det danske marked:
»De har programideerne med hjemmefra. Det gør, at lysten til at udvikle nyt bliver mindre,« siger Claus Ladegaard.
»Efter at selskaberne er blevet overtaget af de store internationale koncerner, så kigger man ikke længere efter, hvad der er unikt dansk, men hvad der har været succeser i udlandet,« siger Thomas Heurlin, hvis virksomhed Koncern er et af de få tilbageværende produktionsselskaber, der ikke er udenlandsk ejet.

Hos Eyeworks, som er en del af en større international koncern, er Berthel Ravn Berthelsen ikke enig. Tværtimod fortæller han, at udlandet også kigger meget på dansk udvikling:
»Når vi udvikler ideer til dansk tv, er det typisk en ud af ti ideer, der går igennem. Blandt de ni andre ideer kan der sagtens være nogle, som er rigtig gode. Vi er rigtig godt med, når det kommer til at bidrage til konceptkataloget til Eyeworks i andre lande. Der er vi blandt de bedste sammen med Holland og USA,« siger Berthel Ravn Berthelsen.

 

(Fotos første samling: 1. TV3/Viasat. 2. TV3/Viasat. 3. Bjarne Bergius Hermansen/DR. 4. Bjarne Bergius Hermansen/DR. 5. Lars E. Andreasen/TV3/Viasat. 6. Still/DR)
(Fotos anden samling: 1. Koncern TV/DR. 2. Koncern TV/DR. 3. TV3/Viasat. 4. Agnete Schlichtkrull/DR. 5. Eyeworks/DR. 6. Lars E. Andreasen/TV3/Viasat)

Kommentarer
3
Lars Sundling
12.09.13 20:19
Selv holdt jeg op med at se
Selv holdt jeg op med at se TV for ca. 1 år siden, Orker det ikke længere! Kokke i et sommerhus, kokke i morgen TV, kokke på jagt i en skov, kokke ude at fiske, kokke i Afrika, vred kok i UK, Endnu mere vred UK kok, nu i USA, sød kok i økologisk have, endnu mere sød kok rundt og besøge danske slotte, kok med økologisk vinkel og livsstil, kok der kokkerer mens hendes søn slagter hest, kok på Jamaica, 2 kokke der møder hinanden og vinker i hver sin private Jet, ca. 6000 meter oppe i luften, kok der kommenterer ligegyldige TV 3 idioter og deres inkompetence i madlavning angår, kokke i TV fra Nyhavn, kokke der får Michelin stjerner, kokke der agerer dommere i TV overfor amatøridioter/kokke.... Hold nu kæft, hvor er det ulideligt.

Næste og eneste gang jeg kommer til at se et kokkeprogram igen, bliver med garanti for at den ene kok steger og spiser den anden og med programtilrettelæggeren som garniture - på kannibalkanalen!
Fremhævet af Journalisten
Jesper Jack
14.09.13 06:49
En lille korrektion: Det
En lille korrektion: Det tilfalder ikke Claus Ladegaard at "bestemme hvilke lange dokumentarfilm, der får støtte". Det er de tre kort- og dokumentarfilms konsulenter, der har dette ansvar.
Fremhævet af Journalisten
Suzan Odison
27.10.13 19:46
Jeg synes vi mangler et godt
Jeg synes vi mangler et godt skræmme program ! kender i til det amerikanske Tv program "Scare Tactics" .. det er et prank skræmme program hvor man kan skræmme en god ven eller et familie medlem.
det er god underholdning og det er anderledes end kokke, dans og tumpede teenagers på druk .. Her udsætter man som sagt en udvalgt i en uhyggeligt situation. Her kan alle være med, og ikke kun de kedelige kendte som efterhånden kun er på Tv... Man kan se programmet på Youtube.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen