JP/Politikens administrerende direktør, Stig Ørskov, luftede i sommeren 2017 vidtløftige drømme om ungdomsmediet Format.

”Når vi først går i gang med noget af denne kaliber, så gør vi det med evighedens perspektiv,” sagde Stig Kirk Ørskov i juli til medietrends.dk.

I april hørte Journalisten, at Ørskovs kaliber vist var skrumpet, og det samme var evigheden – mildt sagt. Derfor kontaktede vi ham for at høre om planerne med Format.

”Hvordan ser du selv på den udtalelse i dag – kun otte måneder senere – hvor to tredjedele af den redaktion, I hyrede i 2017, ikke længere er en del af holdet, og flere beskriver Format som en synkende skude og spekulerer i, hvornår I trækker stikket?” skrev vi til ham.

Det lugter jo lidt af, at direktøren skal stilles til ansvar for sine udtalelser og sågar dele af JP/Politikens forretningsstrategi. Med andre ord – hans ansvarsområde.

Og så kan det nok være, direktøren fik drejet kanonen:

”Du skal have fat i Benjamin Kürstein. Det er ham, der udtaler sig på vegne af Format,” lød svaret fra direktøren, der helt undlod at kommentere, at han jo tidligere netop havde kommenteret.

Når vi ikke kunne få Ørskov, var Benjamin Kürstein et godt bud. Han havde også været i diverse medier med vidtløftige planer for det nye medie, da det gik i luften i august 2017:

”Vi vil lave et kvalitetsprodukt, som vi tror, målgruppen efterspørger. Der er så meget andet støj derude, og vi vil vinde deres hjerte med journalistisk kvalitet, der er formateret til dem,” sagde han dengang til MediaWatch.  

Men Benjamin Kürstein ville heller ikke interviewes af Journalisten, da projektet så ud til at være ved at kuldsejle. Eller svare skriftligt, selv om han lovede det. 

Nu bredte tavshedens lov sig som en steppebrand, samtidig med at Formats lukning nærmede sig.

Vi prøvede tre andre chefer i JP/Politikens Hus, der har været tæt på planerne bag Format. Forgæves.

Først da Format var blevet lukket – og Benjamin Kürstein var stoppet som chefredaktør – kom der ord på. Fra Poul Madsen, chefredaktør på Ekstra Bladet.

Her stod det endelig klart, at ledelsen i JP/Politikens Hus intet stort ansvar følte for miseren.

”Når man starter noget nyt, så løber man en risiko for, at det er forkert,” lyder det fra Poul Madsen.

Til gengæld mener han godt, at journalisterne kunne lære en lektie:

”Det kan godt være, at medarbejderne selv syntes, det var godt, men det kriterium, jeg bedømmer ud fra, er, om folk gider at læse det, de laver. Og det lykkedes ikke.”

Så er den ligesom tørret af. Mon ikke journalisterne efter bedste evne lavede præcis de historier, ledelsen havde regnet ud var gode for Format?

Hvad skal man sige til den fraværende selvkritik fra en dyrt betalt ledelse?

Måske bare: Mangel på format!